Regeringens prestigeprojekt er landet: "I hjertet af ældrereformen står tillid"

"I hjertet af ældrereformen står tillid. Tillid til at de ældre godt selv ved, hvad deres ønsker og behov er. Tillid til at medarbejderne er dygtige, og at de i tæt samarbejde med den ældre ved, hvad det rigtige er for den ældre," siger hun. 

Så sent som i sidste uge måtte ældreministeren ellers aflyse et forhandlingsmøde, fordi regeringen og oppositionen ikke kunne få enderne til at mødes. Flere partier var blandt andet utilfredse med, at de faste teams ikke blev formuleret som et mere håndfast krav til kommunerne.  

376 millioner til faste teams
Men den knude er blevet løsnet ved at øremærke 376 millioner kroner til at implementere faste teams i ældreplejen.  

"Især de faste teams har været vigtige for mig. Og det er, fordi jeg grundlæggende tror på, at hvis man prioriterer fastansat, kendt personale til de ældre, så skaber man tryghed," siger SF’s ældreordfører, Kirsten Normann Andersen. 

Vi havde ikke været med i aftalen, hvis ikke de 376 millioner kroner til faste teams havde ligget der.

Mette Abildgaard
Ældreordfører, Konservative

Danmarksdemokraterne har også kæmpet ved forhandlingsbordet for at få styrket brugen af faste teams. 

"Vores vigtigste aftryk er, at vi har fået afsat 376 millioner kroner til mindre faste teams, fordi borgerne skal møde kendte ansigter i ældreplejen. Det skal ikke være som at bo på Fredericia Banegård," siger partiets ældreordfører Marlene Harpsøe. 

Konservative stemmer i. 

"Vi havde ikke været med i aftalen, hvis ikke de 376 millioner kroner til faste teams havde ligget der," siger ældreordfører Mette Abildgaard. 

Oppositionen her hele vejen igennem forhandlet i samlet flok, og der er en fælles analyse af, at det i sidste ende fik presset regeringen til at give sig efter to måneders stilstand. Især oven på Mads Fuglede skifte fra Venstre til Danmarksdemokraterne kom der skred i tingene, fordi det indenrigspolitiske flertal bag SVM forsvandt.

"Da den parlamentariske situation ændrede sig, blev regeringen også nødt til at rykke sig. Og vi oppositionspartier har virkelig stået sammen for at få nogle indrømmelser, og det må man sige, at det har vi virkelig fået. I hvert fald nok til at vi kan lande en aftale i dag," siger Marlene Harpsøe. 

Udover stridspunktet om de faste teams har det været en bekymring hos især Liberal Alliance, at planerne om helhedspleje kunne skubbe en række små leverandører ud af markedet. Fordi de ikke har ydelser nok på hylden til at byde ind på den samlede pakke. 

Derfor fremgår det nu, at partierne bag aftalen vil sikre, at aftalen “ikke hæmmer udviklingen af små leverandører i landområder, og dermed borgernes frie valg, og aftalepartierne vil derfor følge op herpå som led i reformens del- og slutevaluering,” lyder det. 

Det glæder Liberal Alliances ældreordfører, Pernille Vermund. 

"Det har været enormt vigtigt for os, at det her ikke må svække de ældres frie valg. Og det er ikke hensigten, at vi fremover skal have færre små virksomheder, som kan byde ind på de her opgaver," siger hun. 

"En fin lille aftale" 
Alligevel er det ikke alle ordførere fra oppositionen, som har armene oppe over hovedet efter torsdagens aftale. Især regeringens modvilje mod at tale sundhed ved forhandlingsbordet undrer flere partier bag torsdagens aftale. 

Ældreområdet og sundhedsområdet er to ting, man ikke kan skille ad.

Marlene Harpsøe
Ældreordfører, Danmarksdemokraterne

"Det er ikke nogen reform, men det er en fin lille aftale," siger Marlene Harpsøe. 

Hvorfor vil du ikke kalde aftalen en reform? 

"Jeg er sygeplejerske og har også tidligere i arbejdet i ældreplejen. Og ældreområdet og sundhedsområdet er to ting, man ikke kan skille ad. Derfor er det selvfølgelig også brandærgerligt, at regeringen er så stålsatte på ikke at ville forhandle sundhedsområdet i den her omgang," siger Marlene Harpsøe. 

SF er på samme frekvens. 

"Hjælpemidler er eksempelvis ikke med. Sundhed er eksempelvis ikke med. Så der er nogle ting, der mangler, for at man samlet set kan sige, det her en god ældrereform. Hvis vi snakker om de allermest sårbare ældre, så er de som oftest også syge. Hovedreglen er faktisk, at de er syge, og ofte fejler de faktisk flere ting. De har brug for lindring, pleje og kærlig omsorg," siger Kirsten Normann Andersen. 

Undren er ikke blevet mindre af, at regeringens egen Sunhedsstrukturkommission er på trapperne med sine anbefalinger. Alligevel ser ældreministeren ikke noget odiøst i, at ældreaftalen er klinisk renset for sundhed.  

"Det at være ældre handler ikke kun om sundhed. Det er en kæmpe stor ting. Det handler ikke kun om de behov, man måtte have, hvis man har særlige behov. Det er en væsentligt del. Men det gode er ældreliv, det er det, der omfavner ældreloven og ældrereformen. Det er, at vi anerkender, at ældreliv er så mange andre ting. Det er sociale relationer. Det er, at man er i fællesskaber," siger Mette Kierkgaard. 

"Så vi kan sagtens komme afsted med en ældrereform, som vi kommer her i dag. Og så selvfølgelig lave en kobling til de beslutninger, der bliver truffet i medfør af Sundhedsstrukturkommissionen," fortsætter hun. 

Mette Kierkgaard afviser samtidig, at anbefalingerne kan føre til genåbning af aftalen.

"Vi har forpligtet os på at gå tilbage og drøfte implikationerne. Men der er ikke en passus om, at vi genåbner forhandlingerne," siger hun.