SF klar til opgør med modellen for frit valg i ny ældrelov

Regeringens arbejde med en ny ældrelov kalder ifølge SF’s ældreordfører på grundlæggende omlægninger af både visitation, arbejdsformer og samspillet mellem det offentlige og private. Inspirationen henter hun fra tiden før lovgivningen om det frie valg, blev indført.

SF's ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, ser tilbage på sin fortid inden for ældresektoren, når hun skal se frem mod fremtidens ældrepleje.
SF's ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, ser tilbage på sin fortid inden for ældresektoren, når hun skal se frem mod fremtidens ældrepleje.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke, fordi alting nødvendigvis bare var bedre før i tiden. Men når det kommer til ældreplejen i Danmark, var der mange ting, som fungerede grundlæggende bedre for over 20 år siden.

Det er i hvert fald oplevelsen hos Kirsten Normann Andersen. Hun er i dag ældreordfører for SF, men som har en fortid som sygehjælper og fagforeningskvinde for FOA i hjembyen Aarhus.

Når hun ser frem mod den ældrepleje, som hun gerne vil bruge det aktuelle arbejde med en ældrelov til at få indført, så er det med et klart blik tilbage på erfaringerne fra fortiden inden for ’sektoren’.

Og når Sundhedsministeriets tidligere departementschef Per Okkels i en nylig rapport peger på flere fundamentale ændringer af ældreplejen baseret på mindre tværfaglige teams og en ny model for visitation, så lyder det langt fra fremmedartet i hendes øre.

”Sådan har jeg jo selv arbejdet i tidernes morgen. Sådan var det langt hen ad vejen, før loven om frit valg,” siger Kirsten Normann Andersen.

Rapporten fra Per Okkels er udarbejdet på vegne af regeringen og med afsæt i drøftelser i tre såkaldte ekspertgrupper og et rådgivende panel af aktører, organisationer og borgere.

En kæmpestor del af løsningen

Rapporten indeholder ikke deciderede anbefalinger, men lægger dog op til, at der vil være flere fordele forbundet med at strukturerer hjælpen og støtten til borgerne omkring nogle mindre og faste teams af medarbejdere.

Og at denne organisering underbygges af en visitationsmodel, hvor det i højere grad er medarbejderne og deres leder, som fastsætter indsatsen til den enkelte borger, end som nu, hvor de beslutninger i høj grad er forankret i i en central visitation på rådhuset.

”Jeg genkender både udfordringerne og de reelle problemer, der listes op i den afrapportering. Ældreplejen er ekstremt udfordret. Derfor bliver vi nødt til at se på at gøre tingene på en anden måde,” siger Kirsten Normann Andersen.

Læs også

Hun har særligt hæftet sig ved, at Per Okkels ”entydigt” peger på de tværfaglige teams som en del af løsningen.

”Det er en kæmpestor del af løsningen. Kender man de borgere, man kommer hos, så er man også hurtigt i stand til at reagere på de afvigelser og observationer, man gør sig. Det kan man ikke, hvis man aldrig eller kun sjældent har været hos den borger før,” siger Kirsten Normann Andersen.

Frit valg koster bureaukrati og ensretning

Når hun nævner lovgivningen om frit valg, så handler det ifølge hende om, at det har spillet en helt central rolle i forhold til, at ældreplejen har udviklet sig væk fra de nære dialoger mellem medarbejder og borgere.

I stedet har det skabt en meget tung og bureaukratisk millimeterstyring af medarbejdernes tid og standardisering af indsatserne.

”Det var med fritvalgsloven, at man fik den centrale visitation, fordi man skulle kunne udlicitere eller tilbyde opgaver til private,” siger Kirsten Normann Andersern og fortsætter:

”Fordi man så er nødt til at være sikre på, at vilkårene er ens for det offentlige og de private, så er det, der man starter med at lave standarder, tidsmålinger og prisberegninger. Herudover har du også alle transaktionsomkostningerne, som er forbundet med at købe og sælge ydelser og det kontrolsystem, man skal have.”

Kirsten Normann Andersens kritik af lovgivningen om frit valg og den medfølgende såkaldte bestiller-udfører-modtagere-model, tog hun for nyligt også op på Twitter. Her som reaktion på et indlæg fra Jonas Herby fra Cepos.

Ulige vilkår for private og offentlige leverandører

Lovgivningen om frit valg af leverandør blev indført af under Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister i begyndelsen af 00’erne. 

Dengang kostede det ifølge Kirsten Normann Andersen 30 millioner kroner up front og seks millioner i efterfølgende årlig drift at indføre lovgivningen om frit valg i Aarhus Kommune.

”System med den centrale visitation er ekstremt dyrt og bureaukratisk. Og så kan man jo ikke visitere fra dag til dag, og man kan ikke følge med i det tempo som tingene kan ændre sig. Og man kan i praksis heller ikke fjerne ting igen,” siger Kirsten Normann Andersen.

Når hun ser fremad, er det derfor helt oplagt, at der laves grundlæggende om på rammerne omkring det frie valg i fremtidens ældrepleje.

"Der skal være nogle anderledes vilkår. Men man bliver nødt til at gøre op ed det system, vi har i dag," siger hun.

Konkret harmonerer den nuværende model ifølge Kirsten Normann Andersen dårligt med ambitionen om, at færre mennesker skal tage sig af indsatserne over for de ældre. Og med en praktisk virkelighed, hvor plejeopgaven over for borgeren bliver stadig tættere knyttet til de sundhedsfaglige indsatser.

”Vælger man en privatleverandør i hjemmeplejen, så vil al sygepleje fortsat skulle levers af den kommunale hjemmesygepleje – og det ville den kommunale social- og sundhedsassistent kunne have gjort, når hun alligevel var der. Så lige nu er vilkårene for at løse opgaverne ikke specielt lige for offentlige og private,” siger Kirsten Normann Andersen.

Private skal tilbyde all-inclusive

Derfor mener hun, at hvis man endelig skal have konkurrence om opgaverne, så er det den samlede plejeopgave, der skal kunne lægges privat.

”Hvis man skal have en model i fremtiden, så må det enten være hele opgaven eller ingenting. Og så skal det være knyttet op på et rammebudget for opgaven, som enten tilfalder den private leverandør eller de offentligt ansatte ledere og medarbejdere,” siger hun.

Det er nødt til at være en all-inclusive-løsning for borgeren.

Kirsten Normann Andsersen (SF)
Ældreordfører

I en sådan model er der imidlertid en enkelt ting, man er nødt til at skrive ud af forretningsmodellen for de private leverandører.

Hvis det er personalet tæt på borgeren, som kan træffe beslutninger om, hvilken hjælp den enkelte ældre skal have, så kan det myndighedsansvar ikke forenes med kommercielle interesser i form af salg af tilkøbsydelser.

”Når man har ansvar at sørge for, at borgerne får det, de har behov for, så kan man ikke blande det sammen med en logik om, at de så skal betale, hvis de ønsker noget andet. Det er nødt til at være en all-inclusive-løsning for borgeren,” siger Kirsten Normann Andersen.

Pralende medarbejder kan frigøre ressourcer

Hun er ikke bekymret for, at hverken borgerens retssikkerhed eller kommunernes økonomi kommer til at lide overlast, hvis man vælger at overlade valg om indsatser til medarbejderne tættest på borgerne frem for en central visitationsordning.

Kirsten Normann Andersens egne erfaringer fra et forsøg med rammebudget til en institution i Aarhus Kommune har i hvert fald bekræftet hende i, at man ikke behøver at frygte for at større medarbejderansvar automatisk fører til højere udgifter.

”Medarbejderne var vant til at fokusere på problemer, og kun på problemer For det var det, der skulle til, for at de kunne få de ressourcer, der var behov for. Men nu fik de pludselig rum til at prale af deres gode resultater, og det betød at de kunne frigøre ressourcer, som kunne bruges på noget andet,” siger hun.

Så selv om det på papiret kan se logisk ud, at mere ansvar til medarbejderne tæt på borgerne, vil drive udgifterne op, så kan tingene derfor godt fungere anderledes i praksis, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

”Derfor er jeg også meget tryg ved at lade det være op til ledelsen og medarbejderne at vurdere den enkelte borgers behov,” siger hun.

Stringens i lovgivning kan forbedre retssikkerhed

Hun er heller ikke bekymret for, at borgernes retssikkerhed vil lide et knæk ved, at man går bort fra egentlige forvaltningsafgørelser, som der kan klages til Ankestyrelsen.

I stedet peges der i Per Okkels-rapporten på, at man kan arbejde ud fra princippet om, at de faglige medarbejdere udfører 'faktiske forvaltningsvirksomhed', når de vurderer, hvad den enkelte borgere har brug for at hjælp. Lige som som man kender det fra sundhedsvæsnet.

Derfor er jeg også meget tryg ved at lade det være op til ledelsen og medarbejderne at vurdere den enkelte borgers behov.

Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører

Ifølge Kirsten Normann Andersen vil det faktisk kunne være en forbedring i forhold til den aktuelle situation, hvor principperne fra sundhedsloven og serviceloven flyder sammen.

”Skal man forebygge en urinvejsinfektion eller liggesår, så er det en sundhedsfaglig opgave, men som her pludselig defineres som en opgave under serviceloven. Så jeg tror faktisk, at borgernes retssikkerhed vil blive større, hvis man tænker, at sundhedsloven også skal gælde for de plejeopgaver, som i dag defineres under servicelovens,” siger Kirsten Normann Andersen.

Netop sammenvævningen af det sundhedsfaglige og de kommunale plejeopgaver, fremhæves i Per Okkels rapport, som et argument for, at det kan give mening at samle lovbestemmelserne omkring ældreplejen i en selvstændig ældrelov.

Ny ældrelov er ikke strengt nødvendigt

Men Per Okkels har også selv fremhævet, at man alternativt kan udvide sundhedsloven til også at dække de kommunale plejeopgaver. Den vej hælder Kirsten Normann Andersen også selv mere til, end til at oprette en ny tredje lovgivning.

”Jeg er lidt bekymret for, at man begynder at tage udgangspunkt i en aldersdifferentiering i forhold til de indsatser, der kan gives. Alder siger jo ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan vi har det. Så der er i hvert fald nogle etiske dilemmaer i den sammenhæng, vi skal have afklaret,” siger Kirsten Normann Andersen.

Når plejeopgaver og de sundhedsfaglige indsatser skal knyttes tættere sammen, så er spørgsmålet, hvor opgaven med den praktiske hjælp – primært rengøring – skal forankres.

Der er i hvert fald nogle etiske dilemmaer i den sammenhæng, vi skal have afklaret.

Kirsten Normann Andersen (SF)
ÆLdreordfører

På det punkt er spørgsmålet også, hvorvidt det nødvendigvis behøver at være forankret i det offentlige på samme måde som i dag.

Kirsten Normann Andersen mener, at der er god ræson i, at den praktiske hjælp fortsat er knyttet sammen plejeindsatserne. Men hun er ikke afvisende over for, at det ting også kan arrangeres på en anden måde, end i dag.

”Skal man bruge ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde, så kan det godt være, at man skal kigge på, om den praktiske hjælp kan organisere på en anden måde. Det vil jeg ikke afvise,” siger Kirsten Normann Andersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

0:000:00