"Hvis vi vil stå stærkt i verden, skal vi op i gear": Se Mette Frederiksens tale under DI Topmødet

Danmarks konkurrenceevne har brug for et serviceeftersyn, og det vil regeringen hjælpe med at levere i form af henholdsvis den kommende iværksætterstrategi og globaliseringsstrategi. Sådan lød det torsdag fra Mette Frederiksen på DI Topmødet. Se hele talen her.

Christoffer Lund-HansenSabine Dybdahl Christoffersen

"Hvis vi vil stå stærkt i verden, skal vi op i gear." Jeg har fanget, at jeg ikke vinder en popularitetskonkurrence på det her, men nogen skal jo sige det." 

Sådan lød det torsdag, da statsminister Mette Frederiksen (S) gik på talerstolen under DI Topmødet 2023.

På topmødet var virksomhedsledere, politikere og meningsdannere samlet for at diskutere de tendenser, der skaber forandrede vilkår for virksomheder, og finde løsninger, der kan bringe danske virksomheder fremad.

Og statsministerens budskab til dansk erhvervsliv var klart.  

"Den virkelighed, I skal navigere i, er blevet mere usikker, og de globale udfordringer er blevet større," lød det, før statsministeren tilføjede: 

"Verden kommer til at se markant anderledes ud. Det vil den gøre både teknologisk og økonomisk."  

Mette Frederiksen underbyggede sin pointe ved at fremhæve, at Kinas andel af den samlede verdensøkonomi på 20 år blevet fordoblet og nu udgør næsten en femtedel, hvilket er mere end både EU og USA's andel.

Vil give danske konkurrenceevne et serviceeftersyn

I den nye verdensorden bliver "vores høje arbejdsmoral vigtigere end noget andet," forklarede statsministeren, der fremhævede udviklingen af coronevaccinerne samt støtten til Ukraine som eksempler på, hvordan den vestlige verden stadig kan gøre sig gældende i den nye verdensorden.

"Den nye verdensorden kommer til at stille kolossale krav til os. Vi skal være foran på teknologi og kunstig intelligens. Vi skal forstå at både forskning og erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik," sagde Mette Frederiksen. 

Statsministeren gjorde det klart, at Europa skal stå stærkere i egen.

"I fællesskab skal vi give den danske konkurrenceevne et serviceeftersyn," lød det fra Mette Frederiksen.

Hun fremhævede regeringens kommende globaliseringsstrategi og iværksætterstrategi som eksempler.

"Vi skal i det hele taget se på, hvordan vi skruer op for blusset under de danske styrkepositioner," sagde hun.

Se hele talen øverst i artiklen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00