Uddannelse & Kurser

Strategi i politiske organisationer

Har du brug for konkrete værktøjer og modeller til at sikre en strategisk organisationsudvikling?

 

Om uddannelsen


LokationNy Kongensgade 10, 1472 København K

Opstartsdatoer
Efterår 202413. november 2024
Ledige pladser
Forår 2025 12. marts 2025
Ledige pladser

På Altingets kursus om strategi i politiske organisationer stiller vi skarpt på at udvikle og lede strategier i politisk ledede og medlemsbaserede organisationer og virksomheder.

Formålet med kurset er at give dig redskaber til at arbejde med strategiarbejdet i egen organisation lige fra udvikling til implementering og organisering af det strategiske arbejde. Du lærer også, hvordan I skal forberede jer på de uforudsete barriere, der altid vil være en del af en strategiimplementering og ofte er en særlig udfordring i politiske og medlemsbaserede organisationer.  

Dit udbytte:

  • En begrebsmæssig ramme for arbejdet med at udvikle og eksekvere strategier.
  • Konkrete værktøjer til at gennemføre strategiske overvejelser i en politisk organisation.
  • Model for udformning af en strategi samt konkret input til målfastsættelse og opfølgning.  
  • Inspirerende oplæg og cases fra meget forskellige politiske organisationer præsenteret af forandringslederne.
  • Sparring i forhold til, hvordan du kan komme videre med dit arbejde med at udvikle, gennemføre eller følge op på strategi i din organisation eller virksomhed.
  • Et netværk af andre, der som dig, dagligt bokser med at bringe en politisk organisations eller virksomheds strategiske arbejde videre.

Kurset henvender sig til strategikonsulenter, udviklingskonsulenter og ledere i en politisk ledet eller medlemsforankret organisation eller virksomhed. Din titel er ikke afgørende, men det er dit engagement for at styrke jeres organisation gennem strategiudvikling, -implementering og ledelse. Du får et fortroligt rum fyldt med inspiration og muligheden for at dele erfaringer med ligesindede, der også er vant til at navigere i et komplekst politisk univers.

Det siger andre...

Meget casebaseret og måske nogle gange mere karakter af netværk/sparringsgruppe m. faglige input, hvilket var en positiv overraskelse
Sophie DannerisProjektchef, TrygFonden / Tryghedsgruppen

Abstraktion og refleksion i højsæde
Amira BadaTeamleder, Finansforbundet

Kursusleder

Jakob Sand KirkStrategisk rådgiver og arbejdsmarkedsekspert, stifter af Sand Kirk

Jakob Sand Kirk har mange års erfaring med organisationsudvikling, politik og strategi i fagbevægelse, arbejdsmarkedspension og almen boligsektor. Han var i organisations- og udviklingschef i LO mellem 2015 og 2020, hvor han blandt andet var central i arbejdet med LO/FTF-fusionen og intern strategi og handlingsplaner. Jakob er desuden erfaren netværksfacilitator og underviser.

Gæst

Katrine Mandrup TangDirektør, Danske Handicaporganisationer, fhv. Vicedirektør, Danske Regioner

Katrine Mandrup Tang er direktør for Danske Handicaporganisationer (DH) siden 2019 Tidligere har hun bl.a. været vicedirektør og sekretariatschef i Danske Regioner. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.

Erik HarrDirektør, FADL, formand, Folkemøde Møn

Erik har 20 års erfaring som top- og mellemleder. Han har været i fire forskellige medlemsorganisationer og er i dag direktør for FADL – Foreningen af Danske Lægestuderende. Han er en meget erfaren oplægsholder og underviser inden for dagsordener og ledelse og driver i dag på deltid lederprogrammet Din Camino, som over 500 ledere har deltaget i. Kåret som Årets Leder i 2019 af lederforeningen i Dansk Journalistforbund.

Ninna ThomsenDirektør, Mødrehjælpen

Ninna Thomsen er direktør i Mødrehjælpen og tidligere sundhedsborgmester i København. Fortæller om strategiarbejdet fra kommunen til Mødrehjælpen, fra store kommunale arbejdspladser til mindre NGO med masser af frivillige.

Louise Vergo Fhv. chef for strategi, organisation og ledelse i FOA

Louise har lang erfaring med strategiudvikling og implementering i fagbevægelsen. Hun har arbejdet med en stor variation af strategier og strategiprocesser i forskellige roller – blandt andet som proceskonsulent, programleder og chef. Fortæller om processer og redskaber i strategiimplementeringen, der flytter strategi fra papiret til organisationens hverdagspraksis.

Program

Kurset er case-baseret. Det betyder, at den overordnede begrebsramme løbende udfoldes i samspil med virkelige cases fra en række politiske organisationer.

Vi lægger vægt på at skabe dialog og læring gennem inddragelse af relevante oplægsholderes, analytiske perspektiver og praktiske erfaringer. Som deltager forventes du også selv at bidrage med dine erfaringer og udfordringer. Til gengæld får du hver gang konkrete forslag og redskaber med hjem.

Undervisningen struktureres omkring Strategicirklen, der er en grundlæggende model for strategiudvikling og -implementering. På hver kursusgang sætter vi fokus på dele af Strategicirklen, og får besøg af en række forandringsledere, der deler deres konkrete erfaringer med organisationsudvikling og strategiarbejde.

1. ModulHoldbar strategi 13. november 2024 kl. 09.30 - 16.00

Hvad er en holdbar strategi i en politisk organisation?
 

På dette modul sættes den overordnede ramme både analytisk og fra et praktikerperspektiv. Vi sætter fokus på, hvad strategi er, og hvad det kræver af en strategi at blive en succes i en politisk organisation.


På dette modul kan du forvente følgende udbytte:

  • En forståelse, af hvad det vil sige at arbejde med strategi og strategisk ledelse.
  • Viden om, hvilke særlige forhold der gør sig gældende i arbejdet med strategi i en politisk organisation.
  • Praktisk eksempel på, hvordan andre succesfuldt har arbejdet med strategi i politiske organisationer.
  • Refleksion over dit eget arbejde med strategi.

 Oplægsholder på dette modul: Katrine Mandrup Tang, Direktør for Danske Handicaporganisationer (DH)

2. ModulStrategiimplementering 14. november 2024 kl. 09.30 - 16.00

Denne gang sætter vi fokus på, hvordan man implementerer strategien, og hvordan man sikrer den organisatoriske forankring af strategien. Vi vil se på, hvad en implementeringsplan skal indeholde for at være så robust, at den kan sikre, at jeres strategi ikke bliver en af de mange strategier, der aldrig kommer ud af ledelsesgangen.

 


På dette modul kan du forvente følgende udbytte:

  •  En forståelse af, hvad der skal til for at din organisation har en robust implementeringsplan.
  •  Konkrete eksempler på, hvordan man med succes kan implementere strategier i politiske organisationer.
  •  Konkrete redskaber til, hvordan du kan arbejde med strategi-implementering.
  • Konkret sparring på dine udfordringer med strategiarbejdet.

 Oplægsholder på dette modul: Tine Skov Jensen, Chefrådgiver i HK & Louise Vergo, fhv. chef for strategi, organisation og ledelse i FOA

 

3. ModulBarrierer og organisation 21. november 2024 kl. 09.30 - 16.00

Vi har nu set på selve strategien, på planen og på organisationen. På det tredje og sidste modul vil vi fokusere på barrierne for, at strategien rent faktisk når i mål. Du undervises i, hvordan man med den rette organisation og opfølgning kan styrke implementeringen. Vi vil blandt andet præsentere en række forskellige typer af barrierer og brugen af risikoanalyse.

På dette modul kan du forvente følgende udbytte:

  •  En forståelse af, hvilke barrierer der er for at lave strategiarbejde i den politiske organisation og hvordan man kan arbejde med at overvinde disse.
  •  Konkrete eksempler på barrierer for strategiarbejdet.
  •  Konkrete redskaber til at organisere og følge op på implementeringen af strategiarbejdet.
  •  Konkret sparring på dine udfordringer med strategiarbejdet.

Oplægsholder på dette modul: Erik Harr, Direktør i FADL - Foreningen af Danske Lægestuderende.

Tilmelding

Pris pr. person.
19.995kr. ekskl. moms
Vi kontakter dig inden for 2-3 hverdage.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00