Analyse af 
Malte Bruhn

11 partier gør klar til EU-valgkamp: Her er temaerne, slagsmålene og mulighederne

Socialdemokratiet og Venstre har forberedt en valgkamp, hvor tryghed og sikkerhed i en usikker verden bliver det vigtigste spørgsmål. Både røde og blå oppositionspartier har dog en stærk interesse i at gøre midtvejsvalget i juni til et nyt klimavalg.

Partierne er ved at gøre klar til den første valgkamp siden folketingsvalget i 2022 (foto). Næste planlagte valgkamp er kommunalvalget i 2025.
Partierne er ved at gøre klar til den første valgkamp siden folketingsvalget i 2022 (foto). Næste planlagte valgkamp er kommunalvalget i 2025.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Selvom krigen i Ukraine og dens dertilhørende tragedier ikke længere har nyhedens værdi, står det udenfor enhver tvivl, at Ruslands invasion fortsat danner bagtæppe for den scene, hvorpå de vigtigste dramaer i dansk politik udspiller sig.

Netop derfor tyder meget på, at også spørgsmålet om tryghed og sikkerhed i en usikker verden, bliver det mest centrale i den accelererende valgkamp frem mod europarlamentsvalget 9. juni.

I hvert fald har både Socialdemokratiet og Venstre tilrettelagt en valgkamp, hvor den intensiverede geopolitiske situation står helt centralt.

{{toplink}}
Læs også

Dermed tyder meget på, at de grønne dagsordner, der stjal det mest af rampelyset ved det seneste EU–valg i 2019, kan få hård konkurrence af en bred sikkerhedsdagsorden, der også rummer problemerne ved EU's ydre grænser, spørgsmålet om forsyningssikkerhed og en verdensorden, hvor protektionisme ikke længere er et fyord.

Det erfarer Altinget på baggrund af samtaler med kilder på Christiansborg og i Bruxelles.

Selvom de danske politikere på lange og brede stræk har den samme opfattelse af, hvilken rolle Danmark skal spille i det europæiske fællesskab, er der lagt op til en hård valgkamp med meget spil for især SVM–regeringen, der endnu venter på sit folkelige gennembrud.

Det skyldes ikke mindst, at partierne anser EU–valget som en slags styrkeprøve inden den sidste halvdel af valgperioden går i gang. Logikken er, at et godt EU–valg, der allerede er blev udråbt som et slags midtvejsvalg, kan give medvindsramte partier et afgørende rygstød frem mod det næste folketingsvalg.

Nederlag og tilbagegang kan omvendt starte eller accelerere allerede eksisterende kriser.

Sådan stiller partierne op

Socialdemokratiet

  • Spidskandidat: Christel Schaldemose
  • Partigruppe: Den socialdemokratiske gruppe, S&D
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Tre mandater og 21,5 procent af stemmerne.
  • I valgforbund med Alternativet og SF.

Venstre

  • Spidskandidat: Morten Løkkegaard
  • Partigruppe: Renew Europe
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Fire mandater og 23,5 procent af stemmerne
  • I valgforbund med Radikale og Moderaterne.

Moderaterne

  • Spidskandidat: Stine Bosse
  • Partigruppe: Vil søge ind i Renew Europe
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Det er første gang partiet stiller op til et EU-valg. Bergur Løkke Rasmussen har dog repræsenteret partiet Europa-Parlamentet, siden han forlod Venstre i marts sidste år
  • I valgforbund med Radikale og Venstre

Socialistisk Folkeparti

  • Spidskandidat: Kira Marie Peter-Hansen
  • Partigruppe: De Grønne.
  • Resultat ved EU-valget i 2019: To mandater og 13,3 procent af stemmerne
  • I valgforbund med Socialdemokratiet og Alternativet

Liberal Alliance

  • Spidskandidat: Henrik Dahl
  • Partigruppe: Vil søge ind i EPP
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Nul mandater og 2,2 procent af stemmerne
  • I valgforbund med Konservative

Danmarksdemokraterne

  • Spidskandidat: Kristoffer Storm
  • Partigruppe: Ikke afgjort.
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Det er første gang, partiet stiller op
  • Partiet er i ikke i et valgforbund

Konservative

  • Spidskandidat: Niels Flemming Hansen
  • Partigruppe: EPP
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Et mandat og 6,2 procent af stemmerne
  • I valgforbund med LA

Enhedslisten

  • Spidskandidat: Per Clausen
  • Partigruppe: Venstrefløjsgruppen, Left
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Et mandat og 5,5 procent af stemmerne
  • Partiet er ikke i et valgforbund

Radikale

  • Spidskandidat: Sigrid Friis
  • Partigruppe: Renew Europe
  • Resultat ved EU-valget i 2019: To mandater og 10,1 procent af stemmerne
  • I valgforbund med Venstre og Moderaterne

Dansk Folkeparti

  • Spidskandidat: Anders Vistisen
  • Partigruppe: Identitet og Demokrati
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Et mandat og 10,8 procent af stemmerne
  • Partiet er ikke i et valgforbund

Alternativet

  • Spidskandidat: Jan Kristoffersen
  • Partigruppe: Vil søge ind i De Grønne
  • Resultat ved EU-valget i 2019: Nul mandater og 3,4 procent af stemmerne
  • I valgforbund med Socialdemokratiet og SF









0:000:00