5 A'er: Er USA's udenrigspolitiske ikon i lommen på det kinesiske kommunistparti?
Fra Grindr og Top Gun til basketballstjerner og private universiteter. Isaac Stone Fish gennemgår grundigt de skræmmende eksempler på, at USA's eliter sælger ud af amerikanske værdier for at tækkes Kina. Men når det gælder de konkrete løsningsforslag, er den liberale forfatter mindre skarp, skriver Jonas Parello-Plesner.
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
Henry Kissinger, det amerikanske udenrigspolitiske ikon, som fylder 100 år til maj, har i årevis tjent styrtende som geopolitisk konsulent på sit gode forhold til Kinas ledere i det kommunistiske parti. Det er i hvert fald en af de opsigtsvækkende pointer i kinaekspert Isaac Stone Fishs nye bog om, hvordan USA's eliter har været med til at sælge ud til Kina.
Siden Kissinger sammen med præsident Richard Nixon i 1970'erne var en hovedaktør i at åbne forbindelsen til Mao Zedongs lukkede Kina, har tesen været, at samkvem med Kina – særligt handelsmæssigt – var vejen frem, og at det gradvist ville føre til et mere åbent Kina.
"Økonomisk liberalisering i Kina vil ultimativt også føre til politisk liberalisering". Sådan formulerede Condi Rice, der senere blev national sikkerhedsrådgiver under præsident George W. Bush, tidsånden i 1999. Men det skete jo ikke. Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, trækker i stedet landet i en meget mere autoritær retning.
Derudover var amerikanerne ikke opmærksomme på, at det fortsat topstyrede Kina samtidig gik i gang med at underminere amerikanske værdier – i USA vel og mærke.
Det stigende økonomiske, finansielle og forskningsmæssige samarbejde førte ikke til liberalisering i Kina, men nærmere til at USA's eliter bøjede sig gradvist, men sikkert for Kommunistpartiets anvisninger på amerikanernes hjemmebane. Som Stone Fish profetisk citerer Eric fra tegneserien 'South Park' (som selvfølgelig er forbudt i Kina):
"Kineserne er i gang med at overtage verden, og der er ingen, som gør noget ved det".
Bogen starter faktisk med eksemplet Grindr. Det er en datingapp for homoseksuelle, som i 2018 blev opkøbt af det kinesiske firma Kunlun. Det skabte nervøse trækninger i Washington og medførte, at handlen blev forlangt omstødt af de amerikanske myndigheder.
Stone Fish strør om sig med eksempler fra film-, universitets- og businessverdenen, hvor USA's eliter sælger ud af amerikanske værdier for at tækkes Kina. Det er skræmmende læsning
Jonas Parello-Plesner
Hvorfor dog det, kan man indvende?
Frygten gik på, at amerikanske persondata, herunder personfølsomme oplysninger som blandt andet dick pics, kunne falde i de forkerte hænder. Kina har hverken reel databeskyttelse eller respekt for individets privatliv, og der er en meget porøs grænse mellem offentligt og privat. I de store kinesiske techselskaber sikres nemlig loyalitet til det kinesiske kommunistparti og dets styrende organer.
I resten af bogen strør Stone Fish om sig med eksempler fra film-, universitets- og businessverdenen, hvor USA's eliter sælger ud af amerikanske værdier for at tækkes Kina. Det er samlet set skræmmende læsning for alle, der som jeg selv holder af demokrati og frihed.
Kinas ledere kan nemlig dreje på knappen for amerikanske virksomheders adgang til det kinesiske marked. Både ned og op. Det sker, hvis Kina vil udtrykke sin utilfredshed.
En stor sag, som Stone Fish gennemgår udførligt, fandt sted i 2019 og drejer sig om basketballholdet Houston Rockets, hvis daværende chef, Daryl Morey, ytrede sin støtte til demonstranterne i Hong Kong på de sociale medier. Det fik Kina til at begrænse adgangen til at se basketballkampe i Kina, hvor der er store pengesummer på spil.
Morey blev af nogle basketballstjerner i National Basket Association (NBA) fremstillet som et fjols, der kostede branchen unødigt på bundlinjen. Af andre blev han set som en ytringsfrihedshelt. De følte sig stødt over, at Kina kan bruge sit økonomiske pres til at give en amerikansk statsborger mundkurv på – vel og mærke indenfor USA's grænser.
Over til Hollywood. Kampen om Tibet foregår nemlig også i biografen. Tilbage i 1990'erne ville og turde filmbranchen godt have skuespiller Richard Gere, der støtter Dalai Lama og Tibet, på rollelisten.
Nu er han persona non grata, fordi han ikke kan sælges i Kina. I 1996 står et billede af Dalai Lama på præsidentens bord i filmen 'Independence Day'. I filmens efterfølger fra 2016 er fotoet pist forsvundet. Ligesom Taiwans flag fra den første Top Gun-film til to'eren fra 2022.
Instruktøren Jean-Jacques Annaud illustrerer syndefaldet. Han instruerede 'Seven Years in Tibet' med Brad Pitt i 1997. Derfor blev han placeret i hundehuset hos Kina. I 2015 får Annaud imidletid lov til at instruere 'Wolf Totem' i Kina. Det kræver bare lige en undskyldning fra ham og en forsikring om, at han aldrig har "støttet tibetansk uafhængighed", og at han fremover vil arbejde for at "få flere mennesker til glødende at elske Kina".
Også på flere amerikanske universiteter gør den økonomiske afhængighed af de kinesiske studerendes skolepenge det svært at opretholde en akademisk frihed omkring Kina. En kinesisk studerende i Maryland, der omtalte frihed positivt i sin afslutningstale, blev udskammet af kinesiske medstuderende. På den måde bliver det en opgave for universiteterne at sikre de kinesiske studerendes ytringsfrihed, imens de opholder sig i USA.
Efter at have læst bogen står det stadig mig ikke helt klart, hvordan den gyldne middelvej implementeres i praksis
Jonas Parello-Plesner
En anden tilgang er kunne skrue op og ned for antallet af kinesiske studerende. University of California San Diego inviterede i 2017 Dalai Lama på besøg. Det fik sat universitetet på Beijings sorte liste og begrænsede antallet af kommende studerende fra Kina. Det kan mærkes på pengepungen for private universiteter.
Kinas lange arm viste sig også under coronapandemien i USA. Videokonferenceudbyderen Zoom blokerede amerikansk-baserede aktivister, som afholdt mindehøjtid for ofrene i massakren på Den Himmelske Freds Plads 4. juni 2021. Det har medført en retssag i USA, og Zoom har skilt sig af med sit kinesiske kontor, hvor medarbejdere havde samarbejdet med de kinesiske sikkerhedstjenester med henblik på at blokere videomøderne.
Hvad skal man gøre ved det? Den tidligere trumpadministration førte over hele linjen en hård kinapolitik, og der kom øget fokus på at begrænse ondartet indflydelse fra det kinesiske kommunistiske parti i USA.
Nogle mente, at den politik kammede over i racemæssig profilering og medførte øget diskrimination mod asiatere og kinesere i USA. McCarthyperiodens unødige kommunistforfølgelser trækker fortsat en sort skygge.
Som god liberal er Stone Fish også kritisk overfor Donald Trumps politik. Men sværere bliver det for Stone Fish at ramme den rette dosering i sine anbefalinger i bogen til den nuværende Joe Bidens administration.
Stone Fish ønsker øget fokus på Kinas "opkøb" af amerikanske eliter for at fremme kinesiske (parti-)interesser, men tiltagene skal gøres uden at dæmonisere kinesiske studerende og forskere over en for bred kam. Det lyder godt på papiret, men efter at have læst bogen står det stadig mig ikke helt klart, hvordan den gyldne middelvej implementeres i praksis.
Kinas styrende kommunistiske parti har en langsigtet plan for at konsolidere deres magt internt og eksternt. Det kræver nyttige idioter og naive (eller grådige) forretningsfolk og forskere over hele verden
Jonas Parello-Plesner
I sin mangel på konkrete, brugbare anbefalinger afslutter forfatteren i stedet med endnu en verbal bredside mod Henry Kissinger: Hans stille lobbyarbejde for den kinesiske stats interesser har skadet mere end mange kinesiske forskere eller forretningsmænd i USA tilsammen. Tjo, måske. Men ingen kommer til at retsforfølge ikonet Kissinger.
Hvad betyder for os i Danmark? Isaac Stone Fish fortæller os, at det kinesiske kommunistparti ikke blot ønsker at fjernstyre debatten i Kina, men også i udlandet. Endda med en vis succes i verdens fortsat mægtigste demokrati USA.
Kinas styrende kommunistiske parti har en langsigtet plan for at konsolidere deres magt internt og eksternt. Det kræver nyttige idioter og naive (eller grådige) forretningsfolk og forskere over hele verden.
Der er en gryende erkendelse af denne fare i Danmark. Politiets Efterretningstjeneste har advaret om det og afsætter flere ressourcer til at optrevle kinesiske indflydelsesoperationer i virksomheder og på universiteterne. Begge steder har man ofte ikke har styr på, om man i virkeligheden samarbejder direkte med for eksempel det kinesiske militær.
På denne vis er Kinas kommunistiske partis magtfulde opstigen en udfordring for demokratiske lande på deres egen hjemmebane. Derfor er Isaac Stone Fishs bog god læsning – også lige nu, hvor alt fokus med rette er på Vladimir Putins farlige Rusland.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Klima
