Danskerne har ikke hørt om direkte EU-demokrati

Tre år efter EU's borgerinitiativ gik i luften, er det kun en minoritet af danskerne, der har opdaget, at de har fået en ny mulighed for at blive hørt i EU-systemet.

Ved at samle én million underskrifter kan EU-borgere gennem det nye demokrativærktøj rejse en sag i Bruxelles. Men det er kun 15 procent klar over, viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget.

”Det er et lavt tal, og også lavere, end hvad man kunne forvente, da projektet blev sat i søen,” siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Hun påpeger, at borgerinitiativet stadig er relativ nyt, og at det tager tid, før en ny vej til indflydelse på de politisk beslutninger bundfælder sig i befolkningen.

I Danmark har tre borgerinitiativer været på gaden for at samle underskrifter. Men interessen blandt danskerne har været så lille, at ingen af projekterne samlede det antal underskrifter, der skal til, for at de danske bidrag talte med.

Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, er ikke overrasket over, at borgerinitiativet er nærved fuldstændig ukendt for danskerne, og at deltagelsen i de konkrete underskriftindsamlinger er lav.

”Det understreger, hvor stort et flop borgerinitiativet har været. Hvis det havde virket og givet folk en oplevelse af at blive hørt, så var der også flere danskere, der ville kende det,” siger hun.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.