Kommentar af 
Roger Buch

Endnu en grænseoverskridende borgmester i København viser, at det er et fælles ansvar at sikre sig mod dårlig ledelse

Der er ingen undskyldninger for grænseoverskridende ledelse. Men det er alles ansvar at tale om god og dårlig ledelse, så ingen kan være i tvivl om, hvor grænserne går, skriver Roger Buch.

Mediet Frihedsbrevet kunne 2. januar beskrive, hvordan flere medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplevet borgmester Mia Nyegaards (R) ledelse som værende præget af chikane, overfusninger og frygt.
Mediet Frihedsbrevet kunne 2. januar beskrive, hvordan flere medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplevet borgmester Mia Nyegaards (R) ledelse som værende præget af chikane, overfusninger og frygt.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med den seneste sag om en grænseoverskridende borgmester i Københavns Kommune får vi gentaget det, som går igen i flere sager: Overfusning af medarbejdere, udskamning i overværelse af andre ansatte, chikane, uforudsigelighed og skabelse af en frygtkultur.

Det minder meget om arbejdsmiljøbeskrivelserne ved integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaards afgang i 2022. I 2022 var der også kritik af Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, som åbenlyst inhabil i strid med reglerne blandede sig i en whistleblowers anmeldelse om hende selv, og gjorde det på en så vred og påtrængende måde, at de ledende ansatte i kommunens whistleblowerordning følte sig truet på deres job og først blev sygemeldt, men senere forlod deres job i kommunen.

Urimelig ledelse var også et sidekapitel i Fredericia-sagen i 2020 og 2021, hvor borgmester Jacob Bjerregaard gik af som borgmester i starten af en skandale om blandt andet ulovlige grundsalg og byggetilladelser, økonomisk rod i kommunen, manglende skriftlighed i forvaltningsarbejdet, ulovlig påvirkning af forvaltningsindstillinger og danmarkshistoriens mindste ansættelsesudvalg for en kommunaldirektør.

Grænseoverskridende ledelse tåler ikke dagens lys – så løsningen er at få dem frem i lyset

Roger Buch

TV Syd dokumenterede i 2021 en del af baggrunden for problemerne: en topstyret, aggressiv og enerådig ledelsesstil fra borgmesteren. Stilen skabte utryghed, frygt og et dårligt arbejdsmiljø, som en del medarbejdere flygtede fra, mens andre blev fyret, så borgmesteren kunne håndplukke sit eget loyale hold.

Ledelsesstilen bestod af en meget konfrontatorisk omgangstone – som én tidligere leder i Fredericia Kommune udtrykte det: "Han talte virkelig grimt til folk og brød sig ikke om modargumenter" – eller som en anden konkluderede: Borgmesteren "ville fungere bedre som general i hæren".

Grænseoverskridende ledelse kan selvfølgelig også komme fra ansatte topledere i kommunerne, men grænseoverskridende ledelse er efter alt at dømme ikke hverdagen på landets rådhuse.

Fire sager på 98 rådhuse over de seneste år er i virkeligheden et lille tal – men selvfølgelig fire for meget. Gennemgås APV-undersøgelser i kommunerne er der formentlig ikke mange flere eksempler på så alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Whistleblowerordningerne, som nu har fungeret siden december 2021, har heller ikke udløst en flodbølge af sager om grænseoverskridende ledelse i kommuner.

Og endelig tyder Arbejdstilsynets undersøgelser af arbejdsmiljøet heller ikke på, at ledelse er hverken dårligere eller bedre i kommunerne sammenlignet med private virksomheder, eller på at der er et særligt stort offentligt problem med grænseoverskridende ledelse.

Offentlig ledelse fra politikere og ansatte ledere er nogle steder fremragende og i verdensklasse, andre steder er det hyggeligt men ret ligegyldigt, ligesom der findes fjollet og dilettantisk ledelse, men der findes også grænseoverskridende ledelse, som ødelægger arbejdsmiljø og arbejdspladser. Ja, som i yderste konsekvens kan ødelægge mennesker og gøre dem syge.

Der ér altså et problem, som de fire sager ovenfor også tydeligt demonstrer. Men er der så løsninger på problemet?

I den seneste sag fra Københavns Kommune er der efterspurgt en debat om eventuelle nye metoder eller systemer til at stoppe grænseoverskridende ledelse. Det bedste bud er, at nye systemer eller regler næppe er en endegyldig løsning. Der vil altid være politikere og ledere, som ikke kender grænserne for deres egen magt, og misbruger den – og vi har allerede mange systemer til at stoppe dem.

Der er næppe brug for flere systemer. Det handler om at bruge dem, vi har – tidligt og effektivt

Roger Buch

Vi har i dag obligatoriske APV-undersøgelser, som skal gennemføres mindst hvert tredje år, og som skal kunne afdække krænkende adfærd fra ansatte og ledere.

Vi har Arbejdstilsynet, som løbende monitorer arbejdspladserne og fungerer som en instans, man kan anmelde problemer anonymt til. Vi har whistleblowerordninger. Vi har tillidsmandsordninger og fagforeninger og det tætte samarbejde mellem ansatte og ledelse i MED-systemerne. Vi har også medierne, som nogle gange kan hjælpe, hvis ikke andet gør.

Men alle disse systemer og aktører hjælper ikke, hvis ikke problemerne italesættes og kommer på bordet. Det er faktisk kernen – grænseoverskridende ledelse tåler ikke dagens lys – så løsningen er at få dem frem i lyset.

Så der er næppe brug for flere systemer. Det handler om at bruge dem, vi har – tidligt og effektivt.

Den socialdemokratiske regerings plan om årlige arbejdsmiljørapporter i alle virksomheder, som skulle være gennemført i dette folketingsår, er øjensynligt begravet med regeringsskiftet – arbejdsmiljø er nævnt én gang i det nye regeringsgrundlag.

Men kampen imod grænseoverskridende ledelse handler heldigvis ikke alene om regler og systemer, men om dagligdagen i offentlige og private virksomheder.

Konkret handler det om hele tiden at tale om god og dårlig ledelse – i byrådet, i kommunernes MED-systemer, i hverdagen – så ingen kan være i tvivl om, hvor grænserne går. På den måde skabes en kultur for god ledelse og et fælles ansvar for at stoppe den dårlige ledelse, som desværre altid vil dukke op med mellemrum.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Cecilia Lonning-Skovgaard

HR-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, medlem, Borgerrepræsentationen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), Master of Public Administration (Kennedy School of Government, Harvard University 2000)

Jacob Bjerregaard

Særlig rådgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00