Mod slutningen af 1949 viste en Gallup-måling, at mere end hver anden dansker tippede regelmæssigt eller ”nu og da”. En tredjedel af danskerne spillede fast hver uge, og for unge mellem 18-24 år nærmede andelen sig 50 procent, fremgår det i bogen.

”Tips blev pludselig en aktiv del af mange danskeres uge, hvor man i starten af ugen gik ned til sin forhandler og fik sin kupon. Så diskuterede man resultaterne på arbejdspladsen og med vennerne, afleverede kuponen og tog på stadion for at se resultatet,” siger Nicolaj Truelsen.

Han fortæller, at der i Idrætsparken blev opstillet en tavle, hvor tipperne kunne følge med i, om deres 1-taller, x’er, og 2-taller var rigtigt placeret og den store gevinst dermed i udsigt. Og ofte var blikkene snarere fæstnet på tipstavlen end på banen.

Storhed og fald

I de efterfølgende fire årtier blev tipningen allemandseje. Tipsklubber opstod, og selv danskere, der ikke var fodboldinteresserede, tippede.

De lukkede øjnene og satte tilfældige krydser, eller placerede akkurat de samme krydser år efter år. De såkaldte ”sypigetips”.

Samtidig tronede hallerne op i det nye velfærdsdanmark, og her hjalp den stadigt større tipspulje forbundene med at fylde de kommunalt finansierede haller med idrætsglade danskere.

Det var tipsguldalderen. Alle ingredienserse var der.

Nicolaj Truelsen
Forfatter

I 1980erne nåede epoken sin kulmination:

”Det var tipsguldalderen. Alle ingredienserne var der. Spilmonopolet, så der var kun ét sted at gå hen. Lotto fandtes endnu ikke, så mange brugte i praksis tipskuponen som en lottokupon. Og så havde man et andet monopol, nemlig Danmarks Radio, der Tipslørdag efter Tipslørdag klaskede tipskuponen op på skærmen,” fortæller Nicolaj Truelsen.

Slutningen af årtiet bød dog på en ny udvikling. Tipstjenesten kunne se, at tipningen begyndte at stagnere, og det gjorde den særligt i Sønderjylland, hvor de lokale tog en smuttur over grænsen og spillede på det tyske Lotto.

Udtrækningen kunne de følge på de mange paraboler, der rejste sig på de mange hustage i globaliseringens gryende stund. 

Samtidig begyndte flere danskere at spille ulovligt på engelske kampe via post og telefon.

Det fristede, at man her kunne spille på enkelte opgør i stedet for at udfylde de lange tipskuponer, der var de eneste tilladte i Danmark.

Noget skulle gøres, hvis idrættens midler skulle sikres.

I 1988 blev Lotto indført, der hurtigt blev danskernes foretrukne spil.

I 1994 var det Oddsets tur, der tillod spillerne at udvælge få kampe, som tilfældet var i England.

Og med onlinespillets kommen og liberaliseringen af det danske spilmarked i 2012, er den klassiske tipsdisciplin i dag reduceret til en uddøende niche.

Lær af historien

Ifølge Nicolaj Truelsen markerede skiftet fra tipning til online betting overgangen til en quick fix-baseret spilkultur, hvor flere spiller på impulsen frem for den fordybelse, der i højere grad prægede tipsdagene.

Det var ganske enkelt svært at udvikle ludomani, når spilprocessen strakte sig over en uge. 

Derfor anser han det for skatteminister, Jeppe Bruus (S), og ordførernes politiske opgave ”at få noget mere langsommelighed og utilgængelighed” tilbage i spilkulturen via en kommende aftale.

Det kan godt være, at det lyder uskyldigt, at danskerne kørte over grænsen for at spille Lotto eller spillede igennem udenlandske firmaer. Men fortællingen er den samme.

Nicolaj Truelsen
Forfatter

Han priser ideén om, at bettingreklamer skal forbydes i og omkring transmissionen af sportsbegivenheder, som var et af forslagene i Jeppe Bruus udspil i 2022.

Men selv om 77 procent af danskerne i 2022 gik ind for et totalforbud mod betting-reklamer, anser Nicolaj Truelsen det altså ikke som det rigtige middel:

”Det kan godt være, at det lyder uskyldigt, at danskerne kørte over grænsen for at spille Lotto eller spillede igennem udenlandske firmaer. Men fortællingen er den samme,” siger han og fortsætter:

”Danskerne og mennesker generelt har altid spillet, og det kan vi ikke bare forbyde os ud af. Begrænsning af reklamer er en del af løsningen, men vi må ikke tro, at vi fjerner spilproblemerne ved at fjerne reklamerne.”

”Balancen er, at vi ikke må åbne for meget op for det illegale marked. Hvis ingen selskaber må reklamere for deres spil, bliver udfordringen, at vi ikke ved, hvor folk ender med at spille henne,” siger han.

Ifølge Nicolaj Truelsen vil de ulovlige selskaber finde måder at henvende sig til de unge på.   

Spillebranchen har også udtrykt bekymring for, at den illegale gambling vil vokse, hvis et totalforbud mod reklamer indføres.

Men bliver man ikke nødt til at gøre noget markant overfor de unge, der jo har en særlig problematisk spiladfærd?

"Jo, og det er godt, der bliver set på det. Vi har massive problemer, og det gør mig ondt at se, hvordan de unge rammes, så der skal dybdegående tiltag til. Jeg prøver blot at nuancere debatten ud fra den historie, jeg har set det danske spilmarked gennemgå de sidste 75 år," siger Nicolaj Truelsen og fortsætter:

"Her er det tydeligt, at selv uden internet fandt danskerne veje til at spille, selvom det var ulovligt, og der ikke blev reklameret for det. Så det er en afvejning, men jeg håber snart, der kommer ryk i forhandlingerne med flere nye tiltag til at begrænse spilmarkedet."