Forsvarsindustrien efterlyser mere dansk indhold i Ukraine-donationspakker

Langt flere penge skal gå til dansk-produceret materiel, når Danmark bruger milliarder af kroner på våbendonationer til Ukraine. Det mener den danske forsvarsindustri forud for, at regeringen i dag vil løfte sløret for detaljerne i det foreslåede milliardboost af fonden.

Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Når partierne bag Ukrainefonden bevilger penge til donation af ammunition, kampvogne, hjelme og meget andet materiel til Ukraine, så står der ”Made in Denmark” på meget lidt af materiellet.

Den seneste store donationspakke fra oktober - som var den 13. af slagsen - indeholdt ikke planer om indkøb af et eneste dansk-produceret produkt. Her vil hovedsageligt være tale om, at Danmark betaler tjekkiske virksomheder for at producere materiel, som så sendes videre til fronten i Ukraine.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også


Sent mandag eftermiddag mødes partierne bag Ukrainefonden i Forsvarsministeriet. Her vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) byde på aftensmad, mens han orienterer partierne, om SVM-regeringens plan om at pumpe 23,5 milliarder kroner fordelt over tre år ind i Ukrainefonden, der dermed bliver på i alt 57,9 milliarder kroner fordelt over seks år.  

Forud for mødet råber den danske forsvarsindustri vagt i gevær. Industrien ser nemlig gerne, at der kommer meget mere dansk materiel med i donationspakkerne i fremtiden.

”Vi har ikke set særlig meget dansk indhold i de donationspakker, som er blevet besluttet indtil nu. Det er en kæmpe forskel i forhold til andre lande,” påpeger Joachim Finkielman, direktør for brancheforeningen Forsvar og Sikkerhed under Dansk Industri.

Mere ”Made in Denmark” vil gavne både det danske og det ukrainske forsvar på sigt, lyder argumentationen fra industrien.

Læs også


”Det kan både hjælpe Forsvaret og ukrainerne på sigt. De danske virksomheder, som leveret droner til Ukraine, ved mere om det, end den danske hær gør. Fordi de får direkte feedback fra soldaterne ved fronten i Ukraine. Så hvis man eksempelvis booster den slags virksomheder, så vil de kunne levere teknologi til det danske forsvar, som vil være superrelevant,” pointerer Joachim Finkielman.

Det vigtigste er dog stadig, at Ukraine får det materiel, som de har mest behov for, understreger Joachim Finkielman.

”De ukrainske behov skal selvfølgelig være styrende for, hvilke donationer vi laver. Det er uden for enhver diskussion. Men jeg ved, at de efterspørger mange af de ting, som den danske forsvarsindustri kan producere og levere,” siger Joachim Finkielman.

Han efterlyser mere langsigtet planlægning af indholdet i de danske donationspakker.

Læs også


”Man er gået fra tue til tue og er startet med lidt donation. Og så lidt mere. Man burde i stedet lave en mere langsigtet planlægning af donation af eksempelvis cyberforsvar eller på det maritime område,” siger Joachim Finkielmann.

Det er især materiel fra det danske forsvars lagre samt materiel produceret i Tjekkiet, som de danske donationspakker består af. Og det har man hæftet sig ved i den danske industri.

”Det bliver bemærket, at man i den seneste donationspakke vælger at donere over to milliarder kroner til den tjekkiske forsvarsindustri, fremfor at vælge sin egen danske forsvarsindustri,” forklarer Joachim Finkielman.

0:000:00