Her er ekspertudvalgs hovedforklaringer på milliardvækst i socialudgifter

Flere borgere med stadig dyrere ophold på botilbud står centralt i Tranæs-udvalget forklaring på, hvorfor udgifter på socialområdet er steget mærkbart de senere år. Men mangelfuld data gør det svært at sige noget om årsagerne.

Stigende udgifter til borgere på botilbud kan forklare over halvdelen af den samlede udgiftsvækst på det specialiserede socialområde, skriver Tranæs-udvalget.<br>
Stigende udgifter til borgere på botilbud kan forklare over halvdelen af den samlede udgiftsvækst på det specialiserede socialområde, skriver Tranæs-udvalget.
Kim Rosenkilde

Det er let at se, hvilke udgifter på socialområdet, der stiger, men til gengæld svært at sige hvorfor.

Det er bundlinje for regeringens ekspertudvalg på socialområdet, der siden 2022 har kigget det specialiserede socialområde efter i sømmene. Ikke mindst med fokus på de milliardstore udgiftsstigninger, der er sket over de seneste år.

Udfordringerne med at identificere årsagerne til de stigende udgifter skyldes ifølge udvalget, at der mangler data på området.

”Det eksisterende datagrundlag har bidraget til, at Ekspertudvalget har kunnet identificere områder med de største udgiftsstigninger fx botilbudsområdet, men det har kun i begrænset omfang været muligt at pege på, hvorfor udgifterne stiger,” skriver ekspertudvalget i rapporten.

Samlet set er udgifterne til det specialiserede socialområde ifølge udvalget vokset med knap fem milliarder kroner fra 2018 til 2022. Heraf er stigningen til udsatte børn og unge på 0,9 milliarder kroner svarende til en  5,2 procent.

Det betyder, at det er på ’voksenområdet’, at de største udgiftsstigninger er sket. Her blev der i 2022 brugt 40,5 milliarder kroner, hvilket er 3,6 milliarder kroner mere end i 2018. Det svarer til en stigning på knap ti procent.

Udvalget peger på, at antallet af personer, der modtager hjælp i samme periode er steget med 23.000, fordelt med omkring 10.000 flere børn og unge og cirka 13.000 flere voksne.

Den udvikling er dog ikke ensbetydende med, at de stigende udgifter kan forklares med et stigende antal modtagere af hjælp.

Udvalget peger på, at det særligt er inden for botilbudsområdet, at de største udgiftsstigninger er sket. Her blev der i 2022 brugt 2,4 milliarder kroner mere end fire år tidligere, hvilket svarer til over halvdelen af den samlede udgiftsvækst på hele det specialiserede socialområde.

0:000:00