Inger Støjberg vil i regering

Danmarksdemokraterne sigter efter det ultimative ansvar og vil gå i regering, hvis det bliver en realitet, siger Inger Støjberg. 

Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen stiler mod regeringen. 
Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen stiler mod regeringen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Cecilie Bech Rønsholt

Danmarksdemokraterne er ikke noget protestparti. Det er et parti, der søger indflydelse, og den indflydelse opnås bedst ved at være i regering. 

Sådan lyder det fra Inger Støjberg i et interview i Berlingske

Her fortæller den tidligere tidligere Venstre-minister, at hvis valget falder ud til Danmarksdemokraternes favør, så er partiet forberedte på at forfølge ambitionerne om at gå i regering:

"Hvis vælgerne giver os opbakning, og hvis vi kan forhandle os frem til et godt politisk grundlag, er vi som parti ikke bange for at tage det ultimative ansvar på os."

Ikke desto mindre skal det være en blå regering, før at Danmarksdemokraterne ser sig selv i en regeringsdannelse. Og en blå regering ville kunne drage nytte af partiets udlændinge- og værdipolitik, mener Inger Støjberg. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00