Konservative har ingen planer om at skille sig af med Barbara Bertelsen: “Det ville være politisk indblanding”

Statsministeren skubber embedsværket foran sig og bruger det politisk, mener den konservative gruppeformand Mai Mercado, der heller ikke mener, at departementschef Barbara Bertelsen er blevet behandlet på en ordentlig måde. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Statsminister Mette Frederiksen (S) bruger embedsværket politisk.

Så klar er dommen fra Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, der mener, at der de sidste tre år er sket et skifte i måden, man politisk “behandler” centraladministrationen på.

“Når Mette Frederiksen selv siger, at magtfuldkommenhed er bedre end magtesløshed, så illustrerer det meget tydeligt, at hun synes, det er vigtigt, at man skal have en stærk kontrol med embedsværket, fordi det ellers sejler. Men det gør det jo ikke.”

Og det er noget, som Mai Mercado kun synes er blevet tydeligere op til valgkampen i et konkret forløb med Finansministeriet.

Altinget har talt med Mai Mercado om forholdet mellem politik og embedsværk med udgangspunkt i den heftige debat, der har været om Mette Frederiksens måde at forvalte magten på. Men også om, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen står, hvis Konservative skulle indtage posten som statsminister efter et valg.

Mai Mercado dvæler særligt ved én nylig oplevelse, når hun skal forklare sine synspunkter.

Hun påpeger, at hun i september først efter flere sværdslag fik notatet fra Finansministeriet, som regeringen sagde var en beregning på De Konservatives økonomiske 2030-plan.

“Så Socialdemokratiet slår løs på os med det notat, samtidig med, at notatet udleveres til journalister, men når vi beder om at få notatet oversendt i finansudvalget, lyder svaret fra Finansministeriet, at der ikke er noget notat at oversende,” fortæller Mai Mercado.

“De afholder os simpelthen fra at se dem.” 

Jeg synes ikke, at Barbara Bertelsen er blevet behandlet på en ordentlig måde.

Mai Mercado
Gruppeformand, Konservative

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00