Mogens Jensen i samråd: "Jeg kan godt forstå, man gerne vil kalde det en ulovlig instruks"

TV: Minister for fødevarer Mogens Jensen (S) var tirsdag morgen i endnu et samråd om, hvorfor regeringen beordrede alle mink i Danmark aflivet, før den havde lovgrundlaget på plads. Se det her.

Mads Outzen

Dagen før den forventede interne redegørelse fra Mogens Jensens ministerium om minksagen var ministeren igen i samråd om sagen.

Mogens Jensen, som har den formelle titel minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, skulle her redegøre for, hvorfor regeringen meldte beslutningen om at aflive samtlige mink i Danmark ud, før den havde sikret sig den nødvendige lovhjemmel.

Spørgsmålet var stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA), og hans og de andre borgerlige udspørgeres spørgsmål kredsede tirsdag blandt andet om, hvad ministeren gjorde, da det gik op for ham, at der manglede lovgrundlag.

Ordre eller opfordring
Mogens Jensen afviste undervejs at acceptere præmissen om, at Fødevarestyrelsen fredag efter pressemødet, om at alle mink skulle aflives, havde udsendt en ulovlig instruks til minkavlerne.

"Jeg kan godt forstå, man gerne vil kalde det en ulovlig instruks – det udtryk kender jeg fra en anden sag. Men karakteren af det brev, der er sendt ud (fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne, red.) i første omgang, det mangler der en juridisk vurdering af. For Fødevarestyrelsen opfatter det selv som en opfordring," sagde Mogens Jensen.

I brevet til avlerne står der klart, at de "skal" aflive deres dyr. Men det sprogbrug var efter ønske fra minkavlerne selv, der ønskede klar besked, om hvad de skulle gøre, forklarede ministeren.

Se samrådet i videoen ovenfor.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)









0:000:00