Tidligere socialminister: Vi er nødt til sætte ind over overrepræsentationen af personer med adhd i danske fængsler

Desuden viser tal, at op til 35-40 procent af de indsatte i visse danske fængsler kan diagnosticeres med ADHD – en signifikant højere andel end i den almene voksne befolkning.

Denne overrepræsentation af personer med ADHD i fængslerne understreger, at ADHD kan være en risikofaktor.

Personer med ADHD befinder sig oftere i kriminelle miljøer end den generelle befolkning, hvilket delvist kan skyldes et højt behov for spænding, impulsiv adfærd og vanskeligheder ved at overskue konsekvenserne af deres handlinger.

Det er vigtigt at forstå, at selvom ADHD ikke undskylder kriminel adfærd, kan det hjælpe med at forklare den overrepræsentation, vi ser i statistikkerne.

Der bør implementeres specialenheder i fængselssystemet for at tilbyde fokuseret psykoedukation og behandlingsmuligheder til indsatte med adhd.

Manu Sareen

Jeg modtog for nylig en henvendelse fra ansatte ved et større dansk fængsel, som beskrev, hvordan mange indsatte viser symptomer på ADHD. Dette har alvorlige konsekvenser for deres liv inde i fængslet, da ubehandlet eller udiagnosticeret ADHD ofte fører til en tilværelse præget af ukontrolleret impulsivitet, vold og uro inden for murene.

De ansatte bemærkede også, at de fængslede i denne gruppe har væsentligt sværere ved at tage en uddannelse end andre indsatte. Dette kræver en samfundsmæssig anerkendelse af, at vi står over for en kompleks udfordring, der kræver en koordineret indsats på tværs af forskellige sektorer.

Ved at anerkende og adressere de særlige behov, som personer med ADHD har, fra barndommen og gennem ungdomsårene, kan vi ikke kun forbedre livskvaliteten for de berørte, spare økonomiske ressourcer, men også skabe et mere retfærdigt liv for alle de berørte og deres familier.

Det starter med en tidlig indsats, men de ovenstående observationer og tal understreger nødvendigheden af, at vi bliver langt mere opmærksomme på ADHD-diagnosen hos indsatte, som det allerede praktiseres i vores nabolande Sverige og Norge.

Ydermere bør der implementeres specialenheder i fængselssystemet for at tilbyde fokuseret psykoedukation og behandlingsmuligheder til indsatte med ADHD.

En sådan tilgang vil ikke blot forbedre situationen for de fængslede, men også understøtte en sikker og produktiv genindtræden i samfundet efter afsoning, idet det samtidig reducerer sandsynligheden for tilbagefald.

For at opnå dette er det også afgørende, at fængselsansatte uddannes i at forstå og håndtere de særlige udfordringer, som personer med ADHD står over for. Derudover er det vigtigt at klæde de indsatte på til at mestre deres tilværelse, både inden for og uden for fængslets mure, så risikoen for tilbagefald mindskes.

Det er mildt sagt et svigt, hvis vi ikke identificerer og behandler ADHD tidligt og effektivt, og hvis vi ikke tilbyder den nødvendige støtte til dem, der kæmper med diagnosen.