Mussolinis arvtagere er på vej mod magten i Italien

Dette efterår markerer 100-årsdagen for Mussolinis march mod Rom. Samtidig gør Italiens højrenationalister klar til at overtage regeringsmagten efter parlamentsvalget på søndag. Er den fascistiske ideologi ved at gøre comeback?

Giorgia Meloni står på en nyfascistisk arv, men hvad betyder det for hendes politik, hvis hun bliver Italiens næste premierminister?
Giorgia Meloni står på en nyfascistisk arv, men hvad betyder det for hendes politik, hvis hun bliver Italiens næste premierminister?Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Jesper Skov

Tre gange om året samles tusindvis af italienere i Benito Mussolinis fødeby, Predappio, for at mindes den fascistiske leder. Det sker på hans fødselsdag, hans dødsdag og på årsdagen for den berømte ”March mod Rom” 28. oktober 1922. Dengang Mussolini overtog magten i Italien.

Nogle af gæsterne marcherer i takt, andre sender fascistiske hilsner eller køber souvenirs, der hylder hovedpersonen og Adolf Hitler. Ingen kan være i tvivl om, at fascismen aldrig har forladt det land, hvor den i sin tid blev opfundet. Og det gælder ikke kun i Predappio. I Italiens kollektive erindring er Mussolini ikke forbundet med nær samme stigma som den tyske diktator, der længe var en stor beundrer af Il Duce.

Eksempelvis fremsatte én af partiets kandidater til borgmesterposten i Rom sidste år den idé, at håndtrykket burde afløses af den mere coronavenlige hilsen med strakt, højt hævet arm.

John Foot
Historieprofessor, University of Bristol

På restauranter landet over er det ikke usædvanligt at høre fascistiske hymner som baggrundsmusik, ligesom Mussolinis villa nær Rimini i dag er en eftertragtet lokalitet for unge par, der indgår ægteskab. Og når italienerne 25. september har været til parlamentsvalg, er der ifølge John Foot, engelsk professor i moderne italiensk historie, al mulig grund til at tro, at et parti med fascistiske aner, vil overtage magten:

”En uge er en evighed i italiensk politik, men det er efterhånden næsten umuligt at forestille sig, at sejren ikke tilfalder Italiens højrenationalister”.

Med sans for aktualitet har Foot netop udgivet bogen ”Blood and Power. The Rise and Fall of Italian Fascism”. Jeg møder ham på University of Bristol, hvor vi især skal tale om, hvorvidt valgets favoritter, partiet Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) og lederen Giorgia Meloni skal opfattes som en videreførelse af Mussolinis fascistiske ideologi.

Italiens Brødres popularitet har siden 2019 løftet sig fra fem procent af vælgerne til i dag at nyde opbakning fra en fjerdedel, hvis man skal tro meningsmålingerne. Et antal, der formentlig vil gøre partiet til Italiens største.

Og tror man også på den såkaldte Bradley-effekt, som nogle politologer hævder kan forklare diskrepansen mellem kontroversielle politikeres lavere opbakning i meningsmålinger end til selve valget (den danske pendant hed engang DF-effekten), ser det endnu bedre ud for Melonis parti. Effekten er dog omdiskuteret og for eksempel Rigsdagsvalget i Sverige forleden har ikke styrket teoriens præmis. Meloni kan tilsyneladende sagtens klare sig uden.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00