En ny virkelighed træder nu i kraft for mange danske virksomheder, hvor de fremadrettet skal rapportere på en lang række bæredygtighedskrav.

Torsdag blev det såkaldte CSRD-direktiv nemlig endeligt behandlet i Folketinget, og det betyder, at mange store virksomheder fra regnskabsåret 2024 bliver forpligtede til at rapportere om alt fra påvirkning på klima og miljø til sociale forhold og virksomhedsledelse.

Bæredygtighedsekspert hos revisionsfirmaet KPMG, Jane Thorhauge Moellmann, har fulgt behandlingen af de nye bæredygtighedskrav tæt. Og hun har én klar opfordring til virksomheder, der nu skal udvide deres bæredygtighedsrapportering:

“Virksomhederne skal se at komme i gang hurtigst muligt, så der er tid til at omstille sig løbende. Ellers kommer kravene til at ramme dem hårdt,” siger Jane Thorhauge Møllmann.

Som director i KPMG’s nordiske afdeling for Professional Practice, sidder Jane Thorhauge Møllmann netop nu og klæder revisorer på til at skulle efterleve de nye bæredygtighedskrav i praksis.

Det her markerer et skift fra primært at fokusere på én bundlinje.

Jane Thorhauge Møllmann
Director i KPMG's nordiske afdeling for Professional Practice

Og selvom det nye direktiv med 82 forskellige oplysningskrav og 1144 datapunkter kan virke som noget af en regeljungle, peger hun på, at virksomhederne skal starte med at finde ud af, hvilke punkter der er relevante for dem at rapportere på.

“Den enkelte virksomhed skal finde ud af, hvad de præcist skal rapportere på. Det skal de gøre ved en dobbelt væsentlighedsanalyse, hvor de går ind og vurderer virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder på de forskellige punkter,” siger Jane Thorhauge Møllmann.

Samtidig peger bæredygtighedseksperten hos KPMG på, at det er afgørende at få lagt en plan for, hvordan man vil implementere de nye rapporteringskrav på tværs af hele virksomheden.