Ny aftale: Ledige skal have ekstra dagpenge, hvis de går i gang med bestemte uddannelser

110 procent dagpenge til udvalgte ledige i uddannelse, en suspenderet positivliste i voksenlærlingeordningen samt et kompetenceløft til iværksættere og en håndsrækning til ledige dimittender. 

Det er hovedelementerne i en bred politisk aftale, der afsætter 730 millioner til nye opkvalificeringsindsatser for ledige.

"Vi har forsøgt at løse flere problemer på en gang. På den ene side at give folk, der har mistet deres arbejde noget at give sig til, så de kan komme i varig beskæftigelse igen," sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da aftalen blev præsenteret onsdag.

"På den anden side også at løse den meget langsigtede udfordring, vi har i Danmark med, at vi har en arbejdsstyrke, som for manges vedkommende ikke har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet rent faktisk efterspørger."

Der er tale om en todelt aftale, hvor regeringen, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative (partierne bag beskæftigelsesreformen, red.) står bag en del af aftalen, der fordeler 340 millioner fra forliget fra 2014. 

Anden del af aftalen er forhandlet på plads mellem forligspartierne minus Konservative, og SF og Enhedslisten har efterfølgende valgt at tilslutte sig aftaleteksten.

Her afsættes yderligere 390 millioner til et ekstraordinært løft af ledige.

Ledige får ret til 110 procent dagpenge
Omdrejningspunktet i den aftale, som Konservative står uden for, er, at forsikrede ledige fra 1. august 2020 og i 2021 får ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et fag med særligt behov for arbejdskraft.

Det tiltag fremhævede beskæftigelsesministen som "en meget klar gulerod" til mange nyledige for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse.

"De kan nu blive opkvalificeret ind i de faggrupper, som vi ved, at vi har et akut behov for," lød det fra ministeren.

I alt er 50 forskellige uddannelser omfattet af tiltaget.

Regeringen havde i sit eget udspil lagt op til at hæve dagpengesatsen for øvrige fag fra 80 til 100 procent i 2020-2021, men det forslag er ikke en del af den endelige aftale. 

Dermed vil forsikrede ledige, hvis uddannelse ikke er omfattet af de 110 procents dagpengekompensation, få 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til 100 procent. 

Hvorfor har regeringen ikke inddraget SF og Enhedslisten i forhandlingerne om de midler, der ikke er forligbelagte? Her kunne man vel have fundet støtte til forslaget?

"Det er svært at spå om. Noget af det her har en hastende karakter, og vi har arbejdet under en streng deadline. Derfor har vi ikke kunne holde lange studiekredsmøder om initiativerne. Jeg synes, vi har fundet nogle fornuftige kompromisser i den samlede pakke," siger Peter Hummelgaard. 

Venstre står på mål for mindsket arbejdsudbud
Konservatives begrundelse for at stå uden for en del af aftalen er, at den hævede dagpengesats mindsker arbejdsudbuddet, og at partiet ikke ønsker at bruge penge fra det økonomiske råderum. 

Partiet deltog heller ikke på dagens pressemøde. 

Modsat Konservative valgte Venstre at blive ved forhandlingsbordet.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen fremhæver en ret til konkrete kurser ved jobmatch, kompetenceløft til iværksættere som elementer, der er kommet med i aftalen efter pres fra blandt andet Venstre.

"Der er brug for en ekstra hånd til de ledige, og samlet set kan vi godt stå på mål for den aftale, der nu er lavet," siger han.