Ny rapport: Hver fjerde dansker er klar til at indskrænke demokratiske rettigheder for personer med "ekstreme holdninger"

Til gengæld påviser rapporten fra Vive ikke nogen stærk sammenhæng mellem polarisering og opbakning til demokratiske rettigheder. Og så giver resultatet af et eksperiment i undersøgelsen politikere og medier en konkret handlemulighed for at mindske polarisering.

Rasmus Paludans parti Stram Kurs har et partiprogram, der blandt andet indeholdt en top-20-liste over navngivne danskere, som 'Skal ud - evt. med faldskærm.' En ny undersøgelse viser, at op mod en fjerdedel af danskerne støtter, at politikere med ekstreme holdninger ikke skal kunne få partistøtte og stille op til valg. Det er dog ikke vist, hvilke konkrete partier og politikere, de adspurgte i undersøgelsen definerer som 'ekstreme.'
Rasmus Paludans parti Stram Kurs har et partiprogram, der blandt andet indeholdt en top-20-liste over navngivne danskere, som 'Skal ud - evt. med faldskærm.' En ny undersøgelse viser, at op mod en fjerdedel af danskerne støtter, at politikere med ekstreme holdninger ikke skal kunne få partistøtte og stille op til valg. Det er dog ikke vist, hvilke konkrete partier og politikere, de adspurgte i undersøgelsen definerer som 'ekstreme.'Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young BallenstedtMarie Møller Munksgaard

Når klimademonstranter eller dyreaktivister indimellem spærrer for trafikken på gader og stræder eller med slagord og tilråb spreder deres budskaber i offentligheden, bærer de fleste danskere over. For retten til at ytre sig, forsamle sig og demonstrere er en rodfæstet demokratisk rettighed. Og dog.

For ifølge rapporten ”polarisering og tilslutning til demokratiske normer” udgivet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, er rundt regnet en fjerdedel af respondenterne helt eller delvist enige i følgende tre udsagn:

  1. Myndighederne bør kunne forbyde fredelige demonstrationer for grupper med ekstreme holdninger (26 procent).
  2. Politikere med ekstreme holdninger bør ikke kunne få partistøtte (28 procent).
  3. Politikere med ekstreme holdninger bør ikke have lov til at stille op til valg i Danmark (22 procent).

Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

Undersøgelsen er baseret på to hovedelementer:

  1. Desk research med systematisk afdækning af allerede tilgængelig viden (videnskabelige artikler, rapporter mv.)
  2. En spørgeskemabaseret undersøgelse foretaget fra den 29. november til den 10. december 2021 blandt 2.274 respondenter, hvoraf 2.034 gennemførte. 

Projektet fokuserer på at besvare følgende fire spørgsmål:

  1. Hvor udbredt er polarisering blandt danske borgere?
  2. Hvor høj er tilslutningen til konkrete demokratiske normer i Danmark?
  3. Er polarisering forbundet med lavere opbakning til demokratiske normer?
  4. Kan politikernes egen retorik påvirke polariseringen og opbakningen til demokratiske normer? 1.3 Undersøgelsesdesign 

I undersøgelsen måles polarisering som:

  • Sympatipolarisering - forskelle i borgeres sympati for deres mest/mindst vellidte vælgergrupper og partier
  • Stereotyppolarisering - forestillinger om politiske modstanderes personlige egenskaber
  • Følelsespolarisering - konkrete negative følelser vedrørende politiske modstandere
  • Distanceringspolarisering i form af social distancering fra politiske modstandere

Læs hele undersøgelsen her

 

"Det er bemærkelsesværdigt"

Rapporten undersøger danskernes forhold til demokrati og polarisering i forhold til politiske modstandere og ikke mindst, om der er en sammenhæng mellem de to størrelser.

Mens rapporten først og fremmest konkluderer, at der ikke er grund til bekymring over polariseringen i Danmark, er det til gengæld påfaldende, at omkring 25 procent af danskere vil indskrænke visse personers rettigheder. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at så store mindretal har et så afslappet forhold til centrale demokratiske værdier. Det er måske ikke helt vildt overraskende, for når man i tidligere undersøgelser har spurgt ind til for eksempel ytringsfrihed og om det også skal gælde for ekstreme grupper, så har de adspurgte også været mere i tvivl,” siger Rasmus Tue Pedersen, der er ph.d. og seniorforsker i Vive og har været med til at lave rapporten.

Han finder det ligeledes bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke er en stærk sammenhæng mellem den såkaldte polarisering – altså groft sagt hvor stærke (negative) følelser, vælgere med forskellige politiske sympatier har mod hinanden – og opbakning til konkrete demokratiske rettigheder og normer.

Den bedste måde at forklare det på er nok, at nogle danskere har en lidt afslappet holdning til demokrati-. De demokratiske idealer er ikke supervigtige for en del af os

Rasmus Tue Pedersen
Ph.d.,seniorforsker i VIVE

Når han alligevel mener, det har givet mening at kigge på en eventuel sammenhæng mellem de to størrelser, kan man blandt andet kigge til USA. Her findes både en høj grad af polarisering, og hændelser som angrebet på Kongressen 6. januar 2021 viser, at grupper af befolkningen også i praksis er villige til at tilsidesætte demokratiske normer.

”Amerikanere er ikke bare politisk uenige, de hader nærmest deres modstandere. Så forholder det sig sådan, at når man hader sine politiske modstandere i en sådan grad, mener man så også, at alle kneb gælder imod dem? På den baggrund er det oplagt at spørge om der er en sammenhæng,” siger han.

Så hvis man kigger på polarisering med en formodning om, at det kan føre til vigende tilslutning til demokratiske normer, og der så ikke er tydelig sammenhæng mellem de to, er der så en anden faktor, man bør undersøge, som kan påvirke tilslutningen til demokratiske normer?

”Det er svært at finde en faktor, der skulle drive antidemokratiske normer i Danmark. Og der er heller ikke grund til at tro, at tilslutning til demokratiske normer er lavere end den før har været.”

En anden grund til, at seniorforskeren ikke mener, der er grund til overdrevet bekymring over det relativt store mindretal, der er villige til at indskrænke demokratiske rettigheder for visse grupper, findes blandt undersøgelsens øvrige resultater:

”Kun et meget lille mindretal, under tre procent, kan se sig selv gøre noget aktivt for at begrænse andres rettigheder – altså, synes, det er i orden at chikanere politikere, ødelægge valgplakater eller sprede misinformation. Og så kan man sige, at holdningerne ikke har nogle konsekvenser, så længe flertallet ikke ønsker at begrænse de givne rettigheder,” siger han.

Hvordan hænger de to tal så sammen?

”Den bedste måde at forklare det på er nok, at nogle danskere har en lidt afslappet holdning til demokrati. De demokratiske idealer er ikke supervigtige for en del af os.”

Højere uddannelse giver stærkere opbakning til demokratiske normer

Hvis man kigger isoleret på den gruppe, som svarer ja til at ville begrænse demokratiske rettigheder for visse grupper er der få, men interessante fællesnævnere.

”Der er en klar sammenhæng mellem politisk interesse og opbakning til demokratiske normer. Så det er ikke dem med superstærke politiske holdninger, som er parate til at acceptere indskrænkninger. Og så gælder det, at jo højere uddannelse, jo lavere accept af begrænsning af rettigheder,” fortæller Rasmus Tue Pedersen.

Han påpeger, at der til gengæld ikke findes fællesnævnere, når man ser på gruppen af de mest ’afslappede demokrater’ på en traditionel fløjskala. De ligger hverken overvejende til højre eller venstre eller overvejende tæt på midten eller længere ude.

"Ekstreme holdninger" er ikke nærmere defineret 

Der ligger dog en lille uvished i, at man ikke ud fra undersøgelsen kan vide, hvem de adspurgte tænker på, når det svarer på spørgsmålene om "politikere med ekstreme holdninger". 

”Der vil sikkert være nogle, der har siddet og tænkt på Rasmus Paludan, mens andre har tænkt på fundamentalistiske islamister – og helt sikkert nogen fra den modsatte fløj end dem selv. Og det er da rigtigt, at hvis alle dem, der har svaret, mener, at "politikere med ekstreme holdninger" betyder stort set alle andre med en anden holdning end dem selv, så er det udtryk for en virkelig udemokratisk holdning. Det kan vi faktisk ikke se,” siger Rasmus Tue Pedersen og tilføjer: 

”Hvis vi skulle have inkluderet konkrete partier eller personer i undersøgelsen, så skulle vi have stillet mange flere spørgsmål, og det er svært at definere hvem det så skulle være. Men rapporten indeholder jo også spørgsmål om, hvordan respondenterne opfatter de partier, de ikke er enige med, og de svar indikerer ikke, at mange opfatter siddende partier i folketinget som ekstreme.”

 

At følge EU-anbefaling kan give kæmpe slagsmål

Vives rapport blev udgivet, få dage efter at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) udgav en rapport med en anbefaling til Danmark:

”ECRI anbefaler, at der udvikles en lovmæssig ramme for at skære ned i finansieringen af racistiske organisationer, herunder politiske partier og at opløse dem, der hvor det er relevant,” lød det i rapporten.

Med andre ord er ECRI’s kur mod intolerance en indskrænkning i den offentlige støtte til den politiske pluralisme.

Er det, sammenholdt med resultaterne fra jeres rapport, en god anbefaling?

”Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvornår man vil sanktionere folk. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer for. Men hvis du spørger, om det vil have en effekt mod racisme, at man for eksempel vælger at trække støtte til partier som Stram Kurs, så kan jeg ikke forestille mig, at det vil have en positiv effekt. Jeg kan derimod forestille mig, at det vil give et kæmpe slagsmål og skabe endnu større modsætninger.”

Eksperiment giver grund til optimisme

Der indgik et eksperiment i Vives undersøgelse. I eksperimentet blev grupper af respondenter præsenteret for ingen eller en ud af seks korte tekster, hvor en folketingspolitiker ytrer respekt og sympati for en politisk modstander.

Bagefter besvarede alle deltagerne de samme spørgsmål om polarisering og demokratiske normer.

Resultatet gav grund til både optimisme og eftertænksomhed: Respondenter, som var blevet præsenteret for politikere, som talte pænt om hinanden, havde efterfølgende mindre negative følelser over for deres egne politiske ’modstandere’ end de andre.

De havde dog ikke i signifikant grad højere opbakning til demokratiske normer, men det kan skyldes, at niveauet for tilslutning i gruppen i forvejen lå meget højt.

Det er jo ikke artikler, som dem vi har brugt i eksperimentet, hvor man fokuserer på det positive, der oversvømmer nyhederne. Mediers naturlige fokus på konflikt gør, at man hellere vil fokusere på uenighederne

Rasmus Tue Pedersen
Ph.d.,seniorforsker i VIVE

Med andre ord viser eksperimentet, at politikere og medier tilsammen kan bidrage til at mindste polarisering ved i højere grad at ytre og formidle ytringer, hvor politiske modstandere taler positivt om hinanden.

Synes du, det er noget, politikerne og medier er gode til at gøre nu?

”Det er jo ikke artikler, som dem vi har brugt i eksperimentet, hvor man fokuserer på det positive, der oversvømmer nyhederne. Mediers naturlige fokus på konflikt gør, at man hellere vil fokusere på uenighederne. Men politikere kan jo godt være uenige samtidig med, at man siger, man har stor respekt for personen som person, og hvis politikerne har et ønske om at mindske polarisering, vil det da vævre godt at gøre opmærksom på, at det har en effekt.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Tue Pedersen

Professor (MSO), Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni.)

0:000:00