Ny temadebat: Skal eksperters politiske holdninger deklareres?

I 2021 underskrev professor Sune Haugbølle en stærkt Israel-kritisk erklæring, hvilket Jyllands-Posten og en række borgerlige politikere mener bør fremgå, når han bruges som ekspert. Er det mere generelt en god idé? Det spørger Altinget om i en ny temadebat.

Professor Sune Haugbølle endte midt i orkanens øje på grund af sine personlige holdninger til sit forskningsfelt, da krigen mellem Israel og Hamas brød ud.
Professor Sune Haugbølle endte midt i orkanens øje på grund af sine personlige holdninger til sit forskningsfelt, da krigen mellem Israel og Hamas brød ud.Foto: Privatfoto
Mathias Bach

Hvor går grænsen mellem eksperters faglige viden og politiske holdninger?

Det spørgsmål dukkede forleden op, da Jyllands-Posten og borgerlige politikere kritiserede mediernes brug af professor Sune Haugbølle som ekspert i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas. Haugbølle var nemlig i 2021 medunderskriver på en erklæring, der opfordrer til dansk boykot af Israel og et opgør med Israels apartheid.

DF's Alex Ahrendtsen spurgte i forlængelse af debatten forskningsminister Christina Egelund, om hun arbejder på en ny vedtagelsestekst mod "overdreven aktivisme" i visse forskningsmiljøer, hvilket ministeren blankt afviste i et nyligt svar. Og Haugbølle har da også fået støtte fra en række kollegaer og medier.

Derfor starter Altinget Forskning nu en mere principiel debat om, hvorvidt forskeres holdninger bør deklareres, når de bruges som eksperter? Vi stiller blandt andet en række politikere, forskere og meningsdannere og følgende tre spørgsmål:

Ejvind HansenEjvind Hansen, docent, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mads StrangeMads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet (LA)

Anne HegelundAnne Hegelund, forskningsordfører, Enhedslisten

Sune HaugbølleSune Haugbølle, professor, Roskilde Univesitet

Christoph Houman EllersgaardChristoph Ellersgaard, lektor, Copenhagen Business School

0:000:00