Nye tal fra OECD: Bistand til Afrika faldt 7,4 procent i 2022

Den bilaterale udviklingsbistand, som Danmark og andre donorlande gav til det afrikanske kontinent, faldt med 7,4 procent i 2022 sammenlignet med året før. Det viser en foreløbig opgørelse fra OECD. Formanden for OECD’s bistandskomité, DAC, mener dog, der er tale om en engangsforestilling.

“Det handler ikke om en manglende interesse for Afrika, jeg tror, det er en engangsforestilling. Det er en uheldig konsekvens af behovet for at mobilisere en masse ressourcer til andre formål,” sagde Carsten Staur, der er formand for OECD’s bistandskomité, DAC, til præsentationen af opgørelsen. 
“Det handler ikke om en manglende interesse for Afrika, jeg tror, det er en engangsforestilling. Det er en uheldig konsekvens af behovet for at mobilisere en masse ressourcer til andre formål,” sagde Carsten Staur, der er formand for OECD’s bistandskomité, DAC, til præsentationen af opgørelsen. Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

I 2022 gik 34 milliarder dollars af verdens bilaterale udviklingsbistand til lande på det afrikanske kontinent.  

Det bliver ikke en tendens, vi kommer til at se fremadrettet.

Carsten Staur
Formand for OECD’s bistandskomité, DAC

Det svarer til, at den bilaterale bistand til Afrika faldt med 7,4 procent sammenlignet med sidste år, når man tager højde for inflation og kursudsving.

Det viser tal fra OECD, der onsdag offentliggjorde sin foreløbige opgørelse over tendenserne i udviklingsbistanden for 2022.

Faldet sker på trods af, at bistanden sidste år steg med 13,6 procent og dermed er på sit højeste nogensinde. 

“Det handler ikke om en manglende interesse for Afrika, jeg tror, det er en engangsforestilling. Det er en uheldig konsekvens af behovet for at mobilisere en masse ressourcer til andre formål,” sagde Carsten Staur, der er formand for OECD’s bistandskomité, DAC, til præsentationen af opgørelsen.

Fakta

De foreløbige data viser, at de bilaterale bistand fra donorlandene til Afrika udgjorde 34 milliarder dollars i 2022. Det svarer til et fald på 7,4 procent sammenlignet med 2021, når der er taget højde for inflation og kursudsving.

Ud af det tal gik 29 milliarder dollars til de afrikanske lande syd for Sahara. Det svarer til et fald på 7,8 procent sammenlignet med 2021, når der er taget højde for inflation og kursudsving. 


Kilde: OECD
 

Carsten Staur forklarede til præsentationen, at faldet i støtten til det afrikanske kontinent blandt er et resultat af Ruslands invasion af Ukraine. Det har nemlig fået en stor del af donorlandene til at bruge mange bistandskroner på udgifter til ukrainske flygtninge i egne lande og støtte til Ukraine. 

I alt blev der i 2022 doneret 16,1 milliarder dollars til Ukraine, og derudover brugte donorlandene 29,3 milliarder dollars udgifter til flygtninge.  

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00