Det skal du vide om Altinget Fondes dækning

Altinget Fonde leverer nyheder, baggrund og debat om fondenes virke, indflydelse og rammevilkår.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mikala Satiya Rørbech

Altinget Fonde skriver om samspillet mellem fonde, politik, organisationer og det danske samfund. Vi dækker de væsentligste tendenser i fondenes virke og følger de politiske diskussioner og beslutninger om deres rammevilkår tæt.

Fondene udgør en slags usynlige hænder i det danske samfund, og i de senere år er deres volumen vokset markant. I 2021 uddelte fondene tilsammen over 25 milliarder kroner.

Deres betydning og indflydelse kalder på en kritisk og konstruktiv dækning. Derfor går Altingets nye nichemedie tæt på både erhvervsdrivende og almene fonde og på deres økonomiske og politiske rammevilkår.

Vi skriver blandt andet om, hvordan fondene fortolker kravene om øget samfundsansvarlighed, om hvorvidt fondene fokuserer lokalt eller internationalt, om fondenes betydning for danskernes sundhed og for den grønne omstilling, om fondslovens konsekvenser for de mindre fonde, og vi følger op på regeringens invitation til mere offentligt-privat samarbejde.

Altinget Fonde er desuden rum for kvalificeret debat om fondene, deres vilkår og betydning.

Typer af indhold

Med nyheder, interviews, debat og navnestof sætter Altinget Fonde fokus på den danske fondssektor og på de områder, hvor fondenes indsatser har betydning for de politiske agendaer og resultater.

Udgivelser

Altinget Fonde udkommer hver mandag med debat og overblik over den kommende uge. Derudover udsendes nyhedsbrev hver onsdag med aktuelle nyheder, baggrund, portrætter og interviews.

Kontakt

Hvis du har ideer eller input til interessante historier, er du velkommen til at kontakte redaktionen:

Annoncer

Ønsker du at annoncere eller få din jobannonce på Altinget Fonde, så kontakt Altinget Annoncer på 3177 8046 eller [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00