Opsamling på temadebat: Lider den danske velfærdsmodel af omkostningssyge?
Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort? Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden? Det har en række organisationer og eksperter debatteret de seneste uger i Altinget Kommunal. Læs eller genlæs de vigtigste pointer her.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Emma Brink
RedaktionsassistentEn række aktører har i de seneste uger i Altinget Kommunal debatteret, hvorvidt den danske velfærdsmodel lider under en omkostningssyge.
Debatten er foranlediget af KL-formanskabet Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), der i et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterede for, at skellet mellem borgernes forventninger til de offentlige ydelser og udviklingen i de faktiske ydelser er ved at vokse sig alt for stort.
Begrebet omkostningssyge stammer fra den amerikanske økonom William Baumol. Han argumenterer for, at mens industrien løbende kan producere flere varer hurtigere og billigere, kan servicefag som for eksempel frisører ikke klippe flere kunder tilsvarende hurtigere. Derfor bliver prisen på en klipning relativt set dyrere i for forhold til andre varer.
Teorien kan overføres til den offentlige sektor, hvis produktion primært består af serviceydelser. Dermed bliver det i teorien dyrere at drive den offentlige sektor over tid, fordi borgerne forventer samme fremgang som i de vareproducerende erhverv.
Ifølge de to borgmestre vil det få landets rigeste borgere til at vælge det offentlige fra og private velfærdsydelser til. I sidste ende betyder det, at landet bliver delt op i et A- og et B-hold afhængigt af borgernes økonomi, og det er en dødsdom over den danske velfærdsmodel, mener KL-formandskabet.
Spørgsmålet, der efterfølgende er blevet debatteret i Altinget Kommunal, er, om William Baumols 60 år gamle økonomiske model kan bruges til at sige noget om den aktuelle danske velfærdsmodel og dens fremtidige udfordringer? Og dermed også, hvilke forhold der er de afgørende for, hvordan den velfærdsmodel bedst muligt kan fremtidssikres?
Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden, eller er vores model syg, og er der derfor brug for en grundlæggende snak om, hvordan vi skal levere velfærd i fremtiden?
Læs eller genlæs deres vigtigste pointer fra debatten her.
Det skrev paneldeltagerne:
Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka, Niels Storm Knigge, ledende økonom i Kraka, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Michael Svarer, Jørgen Søndergaard og Karsten Dybvad, senior fellows ved Kraka
Kommunal
Embedsværk
