Partier vil have mere samarbejde mellem folkeskoler og idrætsforeninger. Men hverdagen står i vejen, advarer forskere
Det er positivt, at forligskredsen bag den nye folkeskoleaftale vil have udarbejdet en strategi, der skal understøtte samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger, mener forskere i børns bevægelse. Men hverdagsudfordringer er fortsat den største barriere for brobygningen, advarer de.
Jeppe Højberg Sørensen
Journalist og redaktørDe fleste foreningsfrivillige i Danmark har et 8-16-job, og det er et problem for samarbejdet mellem folkeskole og idrætsforeningerne, der bliver svært at løse.
Sådan lyder det fra forskere i børns bevægelse, efter regeringen og de øvrige partier i forligskredsen kort før påske præsenterede den nye folkeskoleaftale.
Ligesom i folkeskolereformen fra 2014, bliver der i aftaleteksten lagt vægt på, at frivillige foreninger skal understøtte motion og bevægelse i skolen i fremtiden.
”Det kræver meget af de frivillige, at de, udover at skulle håndtere udfordringerne i selve foreningen, skal have fri fra arbejdet og komme ud på skolerne. Det ser jeg som en stor udfordring,” siger Julie Dalgaard Guldager, der forsker i børn og unges sundhedsfremme ved professionshøjskolen UC Syd og har stået bag Status på IdrætsFaget 2022.
Idræt
Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Anette Bentholm, der forsker i børn og bevægelse i skolen, ser samme udfordring. Og ifølge hende er det ikke kun frivillige i arbejde, der kan have svært ved at involvere sig i løbet af skoledagen:
”Jeg har selv en søn, der har været meget aktiv i forhold til at få børn fra skolen ind i tennislivet, men det var jo ikke altid muligt, fordi han selv gik i skole,” siger Anette Bentholm.
I folkeskoleaftalen lægges der op til to måder, hvorpå idrætsforeningerne kan inddrages undervisningen.
Dels kan skoler udbyde valgfag i samarbejde med idrætsforeninger, og i den ordning kan undervisningen ligge om eftermiddagen og om aftenen, hvor de frivillige traditionelt er aktive i foreningerne.
Fødevarer
