Radikale får laveste måling siden valget og står til at blive halveret

”Katastrofeblinket må efterhånden slås til hos Radikale,” lyder det fra Altingets politiske redaktør, efter at en ny måling viser, at partiet ville blive halveret, hvis der var valg i dag.

Radikale Venstre har generelt været igennem en turbulent valgperiode. Hvis der var valg i morgen, ville partiet miste halvdelen af de mandater, det fik i 2019.
Radikale Venstre har generelt været igennem en turbulent valgperiode. Hvis der var valg i morgen, ville partiet miste halvdelen af de mandater, det fik i 2019.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupMaja Hagedorn

12 dage før Radikales frist for at vælte regeringen udløber, står partiet til at få en gedigen vælgerlussing.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR. 

Her står Radikale Venstre til 4,6 procent af stemmerne, hvilket svarer til otte mandater i Folketinget.

Det er den laveste måling i denne valgperiode.

Dermed fortsætter partiet en længerevarende tilbagegang og ser ud til kun at få halvdelen af de 16 pladser i Folketinget, som partiet vandt i 2019, hvis der vi skulle sætte vores kryds i stemmeboksen i dag. 

Artiklen fortsætter efter grafikken. Hvis grafikken ikke loader straks, kan den kaldes frem ved at genindlæse siden.

Målingen kommer bare to uger inden Folketingets åbning, hvor Radikale har truet med at vælte regeringen, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg. Dermed risikerer Radikale altså at fremprovokere et valg på et tidspunkt, hvor partiet ligger på det laveste niveau i denne valgperiode. 

Samtidig kommer målingen, efter at partiet for få uger siden understregede, at det under ingen omstændigheder vil støtte en regering, der arbejder for at etablere et asylcenter i Rwanda. 

Det var også den helt store historie, da partiet i weekenden mødtes til landsmøde i Nyborg. Men det har altså tilsyneladende ikke haft den store effekt på vælgernes opbakning. 

Lynanalyse

Katastrofeblinket må efterhånden slås til hos Radikale

Af Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring

De Radikale tildelte sig selv en hovedrolle, da de erklærede mistillid til regeringen med tre måneders respit. Men lige nu er det mest en hovedrolle i en katastrofefilm. Radikale har intet fået ud af at trække tæppet væk under regeringen, tværtimod. Det er tydeligt, at partiet har svært ved at gøre det til en sællert, at man vælter Mette Frederiksen for at komme i regering med hende efter et valg. Snarere ser det ud, som om man dermed legitimerer det for en stor del af sine tidligere vælgere at stemme på andre partier – både til højre og venstre. Hvis det ikke bliver til mere end 4,6 procent, altså en halvering i forhold til FV19, vil det medføre en betydelig svækkelse af Sofie Carsten Nielsens lederskab.

Som det ser ud nu, er det eneste lyspunkt for Radikale, at meningsmålingerne også med denne måling fra Epinion trækker i centrum-venstres retning. Især Socialdemokratiet har vendt udviklingen fra slutningen af sommeren og er nu tilbage på valgresultatet fra FV19. Som Sofie Carsten Nielsen selv har påpeget flere gange, er Mette Frederiksen den eneste statsministerkandidat, der har åbnet for et samarbejde henover midten – det er med andre ord her en mulig plads i en regering er for R, også selvom det sker på baggrund af et sløjt valgresultat. Og det forudsætter jo, at centrum-venstre genvinder flertallet.

Turbulent valgperiode

Med til fortællingen om de nedadgående radikale målinger hører også, at partiet generelt har været igennem en turbulent valgperiode. Da den startede, hed den politiske leder Morten Østergaard. Og partiet havde endnu ikke gennemlevet en MeToo-skandale, der netop kostede Morten Østergaard posten som partiformand. 

Siden har partiet været ramt af, at både Ida Auken, der i dag er socialdemokrat, og Jens Rohde, som har været kristendemokrat i en periode, har forladt folketingsgruppen. 

Det skete i april 2021. Og de to profilers exit udløste faktisk en måling, der set med radikale øjne var nogenlunde lige så nedslående som den nyeste: Her faldt opbakningen nemlig til 5,0 procent. 

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

Selvom Radikale går tilbage, har rød blok stort set indhentet blå bloks forspring. Mens rød blok står til 84 mandater, ville blå blok lande på 85, hvis der var valg i dag. Det betyder, at Moderaterne med sine seks mandater lige nu er afgørende for, at en af blokkene skal nå til nødvendige 90 mandater. 

Den centrale forklaring bag rød bloks fremgang finder vi hos Socialdemokratiet, der nærmer sig valgresultatet fra 2019. 

Enhedslisten går også to mandater frem, mens SF går to tilbage. Paritiet står dog fortsat til et resultat, der er meget lig det, partiet fik i 2019. 

Bag målingen

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 2.270 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover, hvoraf 1.867 har afgivet et partivalg. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og gennem onlinepaneler fra 13. september til 20. september 2022.
 
Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/- 2,6 procentpoint, men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier:
 
Socialdemokratiet +/- 2,2 procentpoint
Radikale +/- 1,1 procentpoint
Konservative +/- 1,8 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,1 procentpoint
SF +/- 1,4 procentpoint
Grøn Alliance +/- 0,3 procentpoint
Liberal Alliance +/- 1,2 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,3 procentpoint
Moderaterne +/- 0,9 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 0,7 procentpoint
Frie Grønne +/- 0,5 procentpoint
Venstre +/- 1,7 procentpoint
Danmarksdemokraterne +/- 1,6 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,4 procentpoint
Alternativet +/- 0,5 procentpoint

 
Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00