Mette Frederiksen skyder spørgsmål om mink-konsekvenser videre til styrelse og Folketinget

Mette Frederiksen anerkender, at hun har "groft vildledt" befolkningen og præsenterer en række initiativer oven på Minkkommissionens beretning. 

Maja Hagedorn

Skal minksagen have konsekvenser for regeringen eller de ti topembedsmænd, der undervejs i minkforløbet har gjort sig skyldige i grove tjenesteforseelser i en sådan grad, at der kan åbnes tjenestemandssager?

Det spørgsmål overlader statsminister Mette Frederiksen (S) i første omgang til Folketingets partier samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det siger hun på det første pressemøde oven på afleveringen af Minkkommissionens beretning torsdag. 

Læs også

"Jeg har stor tillid til, at Folketinget tager stilling," siger Mette Frederiksen, der altså afviser at igangsætte en advokatundersøgelse af, hvorvidt regeringen – herunder hun selv – kan drages til ansvar for den ulovlige nedslagtning af mink, der fandt sted i november 2020.

Mette Frederiksen har stadig tillid til kritiserede embedsmænd

Ingen af de i alt ti topembedsmænd – herunder Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen – er hjemsendt. Det har regeringen brug for rådgivning til at beslutte, siger hun. Derfor afventer hun input fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. 

"Jeg har ikke fået en tidsmæssig vurdering fra styrelsen endnu, men jeg går selvfølgelig ud fra, at man går i gang med arbejdet med det samme," siger hun.

Men hun har fortsat tillid til sin øverste embedsmand i Statsministeriet.

"Jeg har tillid til alle embedsfolk. Også dem, der er omfattet af kritikken," siger hun.

Undskylder og anerkender fejl

Det er første gang, Mette Frederiksen udtaler sig om Minkkommissionens beretning.

Her hæfter hun sig især ved, at beretningen bakker op om hendes forklaring.

"Kommissionen bekræfter, det jeg selv har sagt i Folketinget og til danskerne: Jeg vidste ikke ikke, der manglede hjemmel. Jeg har overholdt min sandhedspligt overfor Folketinget. Og jeg havde ikke til hensigt at sige noget, der ikke var korrekt," siger hun.

"Jeg fik ikke at vide eller blev advaret om, at der manglede hjemmel."

Samtidig erkender hun, at der er blevet begået fejl. Og at hun har "groft vildledt" befolkningen, som beretningen fastslår.

"Ja, jeg anerkender kommissionens ord og lægger dem til grund," siger statsministeren. 

Nye initiativer skal afværge nye sager

Oven på forløbet vil regeringen i første omgang iværksætte en række initiativer, fortæller statsministeren.

  • Rådføringspligt overfor Folketinget inden ekstraordinære beslutninger.
  • Et demokratiudvalg, som skal forholde sig til, hvordan regeringer indretter arbejdet, herunder samspillet mellem embedsmænd og politikere og brugen af særlige rådgivere.
  • En opstramning af procedurer i det interne regeringssamarbejde, herunder en indførelse af forretningsorden på regeringsmøder, og at væsentlige detaljer ikke skal fremgå af bilag.
  • En revidering af offentlighedsloven, så det bliver nemmere at få indsigt i regeringens arbejde. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00