Debat

Frie Grønne: En ny regering skal gøre det nemmere at være forældre

For at forebygge mistrivsel blandt børn og unge må vi skabe rammerne for overskud hos forældrene. Mere fleksible pasningsmuligheder og arbejdstider er centrale værktøjer, skriver Nour El Zeftawy.

Vores samfund er ikke indrettet til at give forældre overskud i hverdagen, og det går ud over børnene, skriver Nour El Zeftawy (FG).
Vores samfund er ikke indrettet til at give forældre overskud i hverdagen, og det går ud over børnene, skriver Nour El Zeftawy (FG).Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mistrivsel blandt børn og unge slår disse år alle rekorder. Dette til trods for, at Mette Frederiksen i 2019 gik til valg med løftet om, at hun ville være børnenes statsminister. Det blev hun ikke.

Børnefamilier svigtes i stor stil. Børnenes statsminister, en selvudnævnt pyntetitel.

Reformen Børnene Først og Barnets Lov er bestemt skridt i den rigtige retning, men uden en plan for implementering, så ender det med blot at være fine ord på fint papir. Det er mildest talt ærgerligt. Børneområdet er for vigtigt til tomme paroler.

Det er et faktum, at mistrivslen blandt børn og unge i dag er rekordstor. Fokus synes i dag at være relativt ensporet, centreret omkring tvangsfjernelser, om hvorvidt vi skal anbringe flere børn, og om det skal være tidligere. Anbringelse er naturligvis et greb, men det er et indgribende redskab og må være sidste udvej.

Temadebat

Politikerne er tilbage fra sommerferie og en ny politisk sæson har meldt sin ankomst. Temaet er valg, valg, valg. Radikales Venstres ultimatum nærmer sig sin deadline, og de fleste på Slotsholmen er ved at gøre sig i form til et folketingsvalg i efteråret.  

Det gælder også for Altinget Børn, der i denne temadebat spørger, hvilke udfordringer på børneområdet, der bør stå øverst på en ny regerings to-do liste?

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne. 

Nøgleordet, og der hvor fokus bør være, er støtte. Støtte til barnets vigtigste omgivelser.

Mistrivsel belyser et udfordret miljø

Når børn og unge mistrives massivt i dag, er det et klart udtryk for, at miljøet omkring dem er utilstrækkeligt. Pædagoger er pressede, socialrådgivere sidder i sager til halsen, og psykiaterne løber for hurtigt - samtidig med, at forældrene sidder fast i hamsterhjulet. 

Vi kender alle konceptet at give os selv iltmasken på, før vi hjælper vores børn. Hvis vi ikke har den nødvendige ilt selv, så er vi ubrugelige for andre.

Det samme princip gælder naturligvis i omsorgen for vores børn og unge. En ny regering bør i langt højere grad arbejde på at skabe rammerne for overskud, for derigennem at styrke barnets omgivelser.

Hvis vi skal hjælpe børnene, er det afgørende at have fokus på deres primære omsorgspersoner og miljø

Nour El Zeftawy (FG)
Børneordfører

Det må prioriteres ved udmøntningen af en strategisk helhedsorienteret løsningsplan, hvor vi får alle enderne til at mødes, og hvor det tværfaglige samarbejde må være bærende. Ovenstående er altafgørende for et styrket samspil mellem de mange aktører på børne- og ungeområdet. Det er ikke en enkelt udfordring, vi står overfor, og dermed findes der ikke en enkelt løsning. 

Et særligt graverende problem er, at der simpelthen ikke er hænder nok på området. I år så vi tilmed endnu et stort fald i ansøgere på eksempelvis pædagoguddannelsen. Det betyder helt lavpraktisk, at vi ikke har kvalificeret personale nok til at løfte de opgaver, som aftalerne ellers fastslår, at vi skal. Altså fine ord på fint papir, og ikke andet.  

Det er simpelthen uordentligt og mildest talt uhensigtsmæssigt at kalde sig ’Børnenes statsminister’, når man laver aftaler for så sårbar en gruppe, der ikke kan overholdes, grundet dårlige vilkår, hvilket blandt andet afspejler sig i rekrutteringen af det vigtigste personale for børns velfærd. For hvor skal hænderne komme fra?

Nærmiljø som ressource  

Hvis vi skal hjælpe børnene, er det afgørende at have fokus på deres primære omsorgspersoner og miljø.

For Frie Grønne er det en bunden opgave at skabe forudsætninger, der giver børnenes omsorgspersoner et overskud, frihed og dermed muligheden for at passe deres egne børn. 

Pasningsgrupper i lokalmiljøet bør indtænkes som en del af værktøjskassen for de forældre, der kan og vil passe deres egne børn. Ligesom nærmiljøet kan være årsag til problemet, kan det også - med den rette støtte, blive en central ressource for håndteringen af udfordringerne.

Anbringelse er naturligvis et greb, men det er et indgribende redskab og må være sidste udvej

Nour El Zeftawy (FG)
Børneordfører

Det er uhensigtsmæssigt, at det for lavindkomstfamilier skal være en økonomisk umulighed at passe sine egne børn. Den slags benspænd er destruktive.

Grundlaget for arbejdsmarkedets indretning er økonomisk vækst. Arbejdsgiver og arbejdstager møder hinanden i en armlægning om økonomi, og børnenes tarv er desværre ikke en af de variable, der bringes i spil.

Eksempelvis da man landede på en aftale om en 37,5 times arbejdsuge, var det ikke med afsæt i børnenes tarv, men derimod med øje for økonomien. Det duer ikke.

Vi er nødt til at forholde os til virkeligheden, som kalder på et langt mere fleksibelt og børnefamilievenligt arbejdsmarked, hvor for eksempel muligheden for en 25 timers arbejdsuge indgår. Altså, hvis man selvfølgelig vil gøre op med mistrivsels epidemien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00