Vi venter på tredje år på en ny pædagoguddannelse, og luften er efterhånden tyk af rygter om, hvad regeringen barsler med i kulissen. 

Som undervisere og studerende er vi nået højeste alarmberedskab.

For mens det, pædagoguddannelsen har brug for, er et løft af uddannelsens prestige samt en styrkelse af kvaliteten med flere timer, mere vejledning og mere holdundervisning, går ord som ’forkortelse’, ’afstigningsmodel’ og ’sporinddeling’ igen, når snakken falder på den længe ventede reform af pædagoguddannelsen.

Vi må ikke skrue ned for ambitionerne

Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, taler om, at en "one-size-fits-all-model heller ikke gælder, når man kigger på de studerende", og rektorerne fra flere af landets professionsuddannelser talte i seneste udgave af Weekendavisen om behovet for større differentieringsmuligheder, hvis uddannelsen skal rumme alle; både de bogligt-teoretisk interesserede, og dem som helst hurtigt vil i gang med kontakten til praksis. 

Det er paradoksalt at tro, at vi løser pædagoguddannelsens problemer, ved at lave en mindre teoretisk og kortere version af uddannelsen.

Repræsentanter for pædagogstuderende og undervisere

Men det er paradoksalt at tro, at vi løser pædagoguddannelsens problemer ved at lave en mindre teoretisk og kortere version af uddannelsen.

For det første findes den allerede. Den hedder en pædagogisk assistentuddannelse og er en praksisrettet erhvervsuddannelse, som man kan søge direkte efter folkeskolens afgangsprøve. Modsat pædagoguddannelsen, som er en mellemlang videregående uddannelse, der kræver en ungdomsuddannelse, og som fører både andre opgaver og et større ansvar med sig.

For det andet viste evalueringen af pædagoguddannelsen jo netop, at det halter med kvaliteten. At de studerende ikke i alle tilfælde er klædt godt nok på til den virkelighed, der møder dem.

Pædagoguddannelsen handler om personlig udvikling, social ansvarlighed og faglig dygtighed, og vi har brug for en stærk pædagoguddannelse med tyngde, dybde og længde, hvor alle studerende uanset deres forudsætninger mødes med høje ambitioner, tilgængelige undervisere, tid til fordybelse og gode praktikforløb.

Pædagoguddannelsen har et bredt studentergrundlag, og det er ikke så underligt, for den er trods faldende interesse fortsat landets største uddannelse. Men det brede studentergrundlag er ikke ensbetydende med, at vi skal skrue ned for vores ambitioner på vegne af en gruppe af de studerende.