Mod alle odds overlevede de folketingsvalget - og fik tilmed et overraskende flot resultat. Siden er det ikke meget, man har hørt til dem, Alternativet.

Mens både SF og Enhedslisten har haft markant fremgang siden valget, peger pilen igen ned for Alternativet, der kun ligger marginalt over spærregrænsen.

Men hvorfor er partiet ikke stemplet mere ind i slagsmålet om en CO2-afgift til landbruget, og er det omsider slut med de evindelige personkonflikter i partiet?

Det er blandt de spørgsmål, Altinget gerne vil have svar på, da vi møder partiets leder, Franciska Rosenkilde op til Alternativets landsmøde i Odense i næste weekend. Rosenkilde har været leder af partiet i tre år, men kun siddet i Folketinget siden valget i november 2022.

Et hav af problemer med landbruget
Striden om en CO2-afgift til landbruget burde ligge til Alternativets højreben, og partiet har faktisk udarbejdet et stort landbrugsudspil. Men ifølge Franciska Rosenkilde er omstillingen af landbruget "en meget større sag end en CO2-afgift":

"En CO2-afgift kan ikke stå alene, for landbruget har mange andre problemer: miljø, dyrevelfærd, biodiversitet, som alt sammen hænger sammen med klimakrisen, men som man ikke løser med en CO2-afgift," siger Franciska Rosenkilde og fortsætter:

"Gennem de sidste 40-50 år er beskæftigelsen i landbruget halveret, der er stort set ikke nogen fuldtidsbedrifter tilbage, halvdelen af dem, der forpagter ejer ikke, og landbrugene lukker på stribe. Lige nu er der vist en bedrift om dagen, der går konkurs," siger Alternativets frontfigur og sætter trumf på:

Landbruget er en total underskudsforretning, både socialt, på natur og på økonomi. Og det før man overhovedet har lavet en CO2-afgift.

Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

"Landbruget omsætter for det samme, som de får i støtte. Så i dag er landbruget blevet en total underskudsforretning, både socialt, på natur og på økonomi. Og det før man overhovedet har lavet en CO2-afgift."

Men landbruget bidrager jo til dansk økonomi med store eksportindtægter?

"Det er en myte, at landbruget betyder virkelig meget for dansk økonomi, det er der efterhånden mange økonomer, der har skudt ned. Sandheden er, at landbruget er det mest subsidierede erhverv og det mest gældsbelastede erhverv, vi har. "

"Desuden består en stor del af eksporten af smågrise. Man kunne i stedet eksportere grønne fødevarer, som ikke giver de samme konsekvenser for natur og dyrevelfærd."

"Vi producerer over 200 millioner dyr om året i Danmark, og det er det højeste målt i forhold til arealet i hele verden. Hvorfor skal vi det, vi kunne lige så godt producere noget, der samtidig opbyggede vores natur og biodiversitet?"

Rosenkilde fortsætter i rask tempo:

"Landbruget optager så meget plads, at der næsten ikke er noget dansk natur tilbage. Det er under én procent af danskerne, der er landmænd. Det kunne jo være, alle vi andre også havde lyst til at have noget natur.”

86 procent mindre kød
Læser man i Alternativets landbrugsudspil, er det primært kødproduktionen, der står for skud. Alternativet ønsker, at Danmark kun producerer det kød, vi selv spiser. Det vil efter partiets beregninger føre til reduktion af dansk animalsk produktion med hele 86 procent. 

Det er jo ekstremt drastisk. Hvorfor ikke blot gå over til økologisk produktion? 

"Vi vil meget gerne gå over til en økologisk produktion, men det vil også betyde en stor reduktion af dyr, fordi økologi kræver, at dyrene kan komme udenfor og have mere plads."

Er der nogen lande, der har gjort det, I foreslår?

”Der er i hvert fald ikke nogen lande, der gør det, vi gør nu."

"Holland er det land, der producerer næstflest dyr, og de har en tredjedel færre dyr end os. Langt de fleste lande har en mere varieret produktion, og de har mere plads til natur. Vi bruger over 60 procent af vores areal på landbrug, og det er vist kun Bangladesh, der gør noget lignende. Så det, vi har i dag, er ikke normalt."

Vi bruger over 60 procent af vores areal på landbrug, og det er vist kun Bangladesh, der gør noget lignende.

Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Støjbergs sorte landbrug
Trods den hårde kritik af den nuværende landbrugsproduktion, understreger Franciska Rosenkilde flere gange i interviewet, at "den enkelte landmand ikke er fjenden". Ja, hun kalder ligefrem sit  parti for "Danmarks nye landbrugsparti".

"Det er et politisk svigt, at man ikke har omstillet landbruget endnu," siger Rosenkilde og fortsætter:

"Erhvervet skal ikke være bange for mig og vores grønne alternativ. De skal være bange for, at Danmarksdemokraterne er sorte, for dansk landbrug er under afvikling, som det er i dag. Vi vil faktisk gerne garantere, at der en fødevareproduktion i fremtiden, men det skal være langt mere på naturens præmisser."

Det er et politisk svigt, man endnu ikke har omstillet landbruget,

"De enormt mange støttekroner til landbruget fordrer stordrift af dyr. Det er der, støtten ligger. Men de støttekroner kunne vi jo lægge på det landbrug, vi godt kunne tænke os mere af, nemlig mindre bedrifter med langt mere diversitet."

For billig CO2-afgift
På kort sigt er det dog Svarer-udvalgets tre modeller for en CO2-afgift til landbruget, politikerne skal vælge imellem. Det ventes at ske lige før eller lige efter sommerferien.

Er der nogen af de tre modeller, I kan se jer selv i?

”Vi har hele tiden ønsket en høj, ensartet CO2, afgift, men så landede der en afgift for industrien på 700 kr. Den aftale er vi ikke med i, for afgiften er alt for uambitiøs, og modellen holder hånden over de største udledere som Aalborg Portland. Det har lagt et rigtig lavt niveau, og jeg ser ingen grund til at landbruget skal betale mindre end industrien," siger Rosenkilde og lægger sig dermed på den model for landbruget, der har den højeste afgift.

"Nu får vi se, hvad den såkaldte trepart om landbruget kommer ud med. Jeg forestiller mig, at trepartens indstilling langt hen ad vejen bliver resultatet, og jeg tvivler på, vi bliver inviteret til forhandlinger."

Sejret sig ihjel
Alternativet dominerede den grønne dagsorden i nogle år i sidste årti. Det var den grønne dagsorden, der katapulterede partiet ind i Folketinget ved succesvalget i 2015, og partiet var det første, der krævede en 70 procents reduktion af CO2 i 2030. 

På det tidspunkt blev det set som urealistiske drømmerier, men i dag er det mailstream og en del af SVM-regeringens politik. Den udvikling har ikke nødvendigvis været en fordel for Alternativet som parti.

Har I sejret ad helvede til, ligesom DF har i udlændingepolitikken?

"På en måde ja. Da vi fik et klimavalg i 19, tænkte jeg: ”Hvor er det fedt, at klima er blevet mainstream". Vi ønsker sådan set ikke at have den grønne dagsorden alene, så det er fint, at vi bidrager til, at de andre partier også bliver mere ambitiøse på området."  

Realiteterne blev dog noget anderledes, mener Franciska Rosenkilde:

"Nu blev vi jo ikke helt arbejdsløse, for sidenhen har der mest været skåltaler og skrivebordsøvelser."

"Senest har man genåbnet olie-gasfelter i Nordsøen. Og regeringen glæder sig over, at man når klimamålene, fordi tallene bliver bedre i en ren skrivebordsøvelse, ikke fordi man reelt reducerer. Det er den form for greenwashing, der foregår."

Hun tilføjer: "Det er klart, at det er sværere for et grønt parti af afsløre de andres greenwashing end at komme med en ny dagsorden."

Hvordan får I tilbageerobret den grønne dagsorden?

"Vi behøver ikke generobre den, for der er vist ingen, der er i tvivl om, at Alternativet er et grønt parti. Men det svære ved det er, at den grønne dagsorden er meget teknisk, og den er på mange måder både svær og kedelig at forstå. . og det kan være en svær dagsorden at kommunikere."

Forsvundet ud af rampelyset
Det er ikke meget, man har hørt til Alternativet siden jeres flotte folketingsvalg, hvad er forklaringen på det?

Det er jo ikke nødvendigvis små egoer, der går ind for at skabe et nyt parti.

Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

”Det er svært at være et lille parti over for en flertalsregering, og der er mange forhandlinger, vi ikke bliver inviteret med til. Pressen er heller ikke super optaget af, hvad vi mener." 

"Desuden har vi brugt tid på at opbygge det organisatorisk på Christiansborg, fordi vi gik fra kun at have et enkelt mandat til seks mandater. Vi er også begyndt at få flere medlemmer igen.”

Gennem de sidste fem år har Alternativet haft et utal af konflikter Hvad er forklaringen på det?

”Der er da mere drama i en del andre partier, tag bare Venstre, der er blevet til tre partier….”

Der handlede det også om politiske modsætninger, hos jer har det vel været personlige modsætninger?

”Vi har været en samling idealistiske og progressive mennesker, der har startet et parti uden at have en hundredårig historie og ideologi at hænge hatten på. Vi har ikke haft en partikultur, der sætter partiet over alt, og det har nok givet mere rum for personlige konflikter."

Siger Rosenkilde og tilføjer med en vis erkendelse:

"Det er jo ikke nødvendigvis små egoer, der går ind for at skabe et nyt parti.”

Tror du ikke, vælgernes tålmodighed med jer er ved at være slut?

"Jo. Der er næsten ikke noget værre end den slags konflikter. Men i de tre år, jeg har været leder af Alternativet, har der kun været konflikten med Theresa Scavenius. I forhold til Alternativets historie er det jo et lavt konfliktniveau!”

I er gået tilbage siden valget. Hvordan vender I den udvikling?

”Sagt i ydmyghed tror jeg, at Alternativet var forud for sin tid, da vi blev dannet i 2013. Men der er en større og større længsel efter mange af de ting, vi arbejder for."

"Det gælder både klima og diskussionen om nedsat arbejdstid, der er blevet meget mere mainstream end, da vi sagde 30 timers arbejdsuge for ti år siden."

"Det giver mig håb om, at det sætter sig i fremgang til partiet.”