Men det er ikke Europas undergang.

Ganske, som det er kendt fra håndbold og basketball, har EU-toppen fået time-out, der i sportens verden bruges til at lægge taktikken om for at sikre sejren. På samme måde har Europas regeringschefer brug for en tænkepause.

Når EU efter nytår skal have forhandlet sit budget på plads, vil det give anledning til at få fjernet de skær, hvor EU-skibet løb på grund.

Den risiko, som den franske præsident Chirac nævner for et Europa på to hastigheder, er ikke reel. Enighed og uenighed går jo på kryds og tværs mellem medlemslandene, store som små, øst som vest og gamle som nye. Sådan ser Chirac sandsynligvis også på det. Med sine udtalelser vil han blot lægge pres på forhandlingerne.

Den risiko, som den franske præsident Chirac nævner for et Europa på to hastigheder, er ikke reel.

Karsten Madsen
EP-kandidat (V)

Uenighed om den sidste detalje - Polens og Spaniens stemmetal i EUs ministerråd - får ikke lov at sende Europa i afgrunden. EU-modstandernes påstande om EU som et overnationalt uhyre må med weekendens begivenheder være dementeret definitivt.

Konflikten er helt klassisk mellem modsatrettede interesser hos nationalstaterne.

Selv om Tyskland og Frankrig stod sammen, kunne de altså ikke få deres vilje. To landes modstand var nok til at blokere.

Fermt hertugdømme
Og hvornår kommer traktaten så på plads? Enten under det irske formandsskab samtidig med EUs budget eller måske først i 2005, når Luxembourg har haft anledning til at rode med problemerne. De er ferme til den slags i det lille hertugdømme med den internationale horisont. Det var blandt andet dem, som håndterede Maastricht-traktaten.

Indenrigspolitiske konsekvenser
Weekendens sammenbrud i Bruxelles får også betydning for dansk indenrigspolitik. En ny traktat kan tidligst være forhandlet på plads forud for eller på sommerens topmøde i Irland. Tidligste tidspunkt for en folkeafstemning er derfor 2005. Bemærk ordet tidligst.

Der skal ikke meget grus i maskineriet, før processen trækker ud. Og i så fald kan den danske folkeafstemning skubbes helt til 2006.

Og først bagefter kommer de danske forbehold til afstemning. Hvornår det kan blive, kan man kun gisne om.

EU-forhandlingernes sammenbrud vil også betyde, at statsministeren ikke har samme pres for at tage et folketingsvalg i efteråret 2004.

Det har ellers været det mest sandsynlige scenarie, fordi det ville være vigtigt at holde folkeafstemning og folketingsvalg på afstand af hinanden.

Og helst valget først, fordi VKO-flertallet kunne gå samlet til valg uden at forstyrres af den interne uenighed om EU.

Men weekendens begivenheder har også vendt op og ned på det. Kan regeringen fremlægge en finanslov, som kan hænge sammen, og som der kan skaffes flertal for næste efterår, kan Fogh & Co. roligt vente på det imødesete fald i ledigheden og det gode vejr i foråret 2005, før man spørger vælgerne.