Baba: Tag fædrene i “farskole” og få sunde rollemodeller

Fædre er en ressource, ikke bare i en enkeltstående familie, men også som rollemodeller i udsatte boligområder. Fonden for Socialt Ansvar driver initiativet Baba, der hjælper fædre med at finde deres superkræfter.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Baba betyder far på en række sprog. Og netop Baba er en vigtig grundpille for at familier trives. For forældre er de mest toneangivende vejvisere for børn og deres evne til at finde en plads i samfundet. Desværre føler mange fædre med minoritetsbaggrund sig uden for meget af det, som handler om børnene og familiens trivsel. 

Det er ikke kun manglende interesse, der betyder, at fædre ikke deltager i graviditetsundersøgelser, forældresamtaler i børnehaven eller som frivillig på lejrskoleture. Meget handler i stedet om misforståelser, mistillid og usagte forventninger om, hvad vi som samfund mener, at en moderne far bør stille op til. Derfor ved mange fædre ikke bedre, forklarer Abdirashid Artan, der er konsulent i initiativet Baba under Fonden for Socialt Ansvar. 

“Ofte bliver fædrene set som en stopklods. Men mange fædre vil gerne spille en konstruktiv rolle, de ved bare ikke, hvordan de gør. Vi vil gerne lære fædrene at være aktive medborgere,” siger Abdirashid Artan 

“Farskole” klæder fædre på

Baba tager derfor fædre i en slags “farskole” over 18 moduler. I de første syv moduler møder fædrene repræsentanter fra “systemet” i form af sundhedsplejersker, børnehaveledere og SSP-medarbejdere. Her nedbrydes fordomme på begge side af bordet, forklarer Abdirashid Artan. 

I de følgende seks moduler taler fædrene om, hvordan de gerne vil være i farrollen og de støttes i at udfylde rollen konstruktivt. De sidste moduler handler om, hvad fædrene kan gøre for at spille en positiv rolle i deres nærmiljø, som ofte er et udsat boligområde med kriminalitet højere end gennemsnittet.

“Målet er at forbedre fædrenes samarbejdsevner med “systemet”. Målet er også at gøre dem til aktive medspillere i deres familier og give dem et rum, hvor de kan snakke om alt det, de ikke er vant til at tale om. Det kan være dilemmaer om parforhold, fødsler og hvordan man bedst støtter børn, der kommer i puberteten,” siger Abdirashid Artan. 

Far og “kvarterløfter”

Der er forskel på, hvordan fædre, der har afsluttet et forløb hos Baba, sidenhen bruger den viden, de har opnået. Nogle er med Abdirashid Artans ord “ildsjæle og meget ambitiøse”: 

“Det er meningen, at de skal hjem og kæmpe videre selv. For de kender deres boligområde og ved, hvor der kan være behov for et løft. Mange ender med at lave foreninger, hvor fædrene eksempelvis tager del i boligsociale indsatser.” 

Set med kriminalpræventive briller er netop fædrene en ressource, som blandt andet SSP og det mere etablerede civilsamfund, kan og bør række ud efter, mener Abdirashid Artan. 

“Nogle af de her boligområder, hvor familierne bor, er der uro og kriminalitet. Det skaber utryghed, og det vil fædrene gerne være med til at nedbringe. De føler ikke kun et ansvar overfor deres egne familier, de vil også gerne spille en positiv rolle i nærområdet og vise børn og unge, der laver ballade, en anden vej.”

Forrige artikel Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Næste artikel Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.