Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Af Niels Bak Henriksen, freelancejournalist

”Måske et af de største tabuer i frivilligt socialt arbejde.”

Sådan kalder forfatterne det at skulle afskedige en frivillig i indledningen til artiklen.

For hvordan fortæller man lige en person, som har lagt et – måske stort – stykke gratis arbejde og engagement, at man altså ikke kan bruge dem længere?

At det kan være svært, har de erfaret i arbejdet hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, hvor problemet ind i mellem dukker op i den rådgivning, som medlemsforeningerne søger i videnscentret.

”Og der kunne vi se, at der manglede den artikel”, siger Julie Stockmarr, der er chefkonsulent og teamleder for Rådgivning & Udvikling i Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) – og en af forfatterne bag kapitlet.

De øvrige artikler i håndbogen 'Samtaler der kræver mod' retter sig især mod at klæde organisationerne på til svære samtaler mellem brugerne og de frivillige i forskellige former for socialt arbejde.

Mens kapitlet 'Den svære afskedigelsessamtale', som er kommet med i bogens tredje udgave, især handler om forholdet til organisationens egne frivillige. Og om, hvordan man håndterer en frivillig, man af den ene eller anden grund er nødt til at skille sig af med.

”Det kan jo gå meget galt. Vi har set eksempler på, at det kan være ødelæggende for fællesskabet. Fokus forskyder sig til interne konflikter. Og så begynder brugerne langsomt at sive,” siger Julie Stockmarr.

I kapitlet kommer bogen med en række råd til, hvordan man håndterer situationen, og det handler ikke mindst om at forberede den, inden den opstår. CFSA anbefaler, at man nedskriver en aftale om, at man med jævne mellemrum drøfter både de værdier, principper og regler, man arbejder efter, og hvordan man tager hånd om frivillige, som overtræder dem eller ikke løfter deres opgaver – vel at mærke inden man står med en konkret udfordring.

Menneskelig tilgang

Johs Bertelsen har årtiers erfaring som leder af frivillige sociale indsatser, dels som forstander for Settlementet i København og siden som formand først for Frivilligt Forum og nu for SIND København. Han har stået i situationen flere gange – eller været leder for andre, som har stået i den.

”Jeg har ikke sådan en metode”, siger han og peger også på, at det tidligere heller ikke var så almindeligt, at man forsøgte at lave retningslinjer for den slags.  ”Når man først har erfaring, er det mere en menneskelig tilgang, det handler om”, siger han.

Han peger også på, at situationerne er meget forskellige og helt afhængige både af den funktion, den frivillige har, og af årsagen til, at vedkommende er nødt til at stoppe.

”Hvis du laver mad, så skal du overholde hygiejneregler. Som besøgsven skal du ikke begynde at belaste den, man skal hjælpe. Og mange frivilligjobs kræver jo en faglighed, hvor du skal være fagligt i stand til at udfylde den opgave du har påtaget dig”, nævner han af mulige situationer, som kan give anledning til, at et samarbejde må slutte.

Hvis konkrete regler er overtrådt, så er det sådan set meget enkelt.

”Det er sværere i de sager, hvor det er deres menneskelige måde at fungere på, der er problemet, og nu må vi sige, det her det duer altså ikke”, siger han. ”Det bliver let anstrengt, fordi det let er sårende, at sige til folk, de ikke fungerer”. 

Frivillig-professionelt

I artiklen kommer forfatterne med en række gode råd om, hvordan man bedst får gennemført en ”afskedigelsessamtale”, for et af problemerne er, at der til forskel fra lønnede ansatte ikke er nogen regler at læne sig op af.

Situationen er i det hele taget anderledes, blandt andet fordi frivilligarbejde ligger tæt op ad privatsfæren.

”Retningslinjerne skal bruges til, at man er velforberedt, så det ikke bliver så personligt - næsten privat i nogle situationer. Så det kan håndteres frivillig-professionelt”, siger Julie Stockmarr.

Det handler blandt andet om at forberede sig grundigt på samtalen, at sørge for, at der er enighed om beslutningen, at anerkende den indsats og det engagement, som den frivillige har lagt i arbejdet. Så skal det gøres relativt kort og man skal stå fast på sin beslutning og ikke give sig til at diskutere den.

”Jo mere, man har gjort sig tanker om det her scenarie, jo mere værdigt bliver det for alle parter”, siger hun.

Et andet af de områder, som hun oplever ofte giver problemer, er at det kan være svært at nå frem til, hvornår det er nødvendigt at skille sig af med en frivillig – især hvis det ikke direkte handler om en overtrædelse af regler eller arbejdsmetoder.

”Der er en udpræget grad af konfliktskyhed – det er meget menneskeligt. Og det er der endnu mere i en frivilligorganisation, hvor det skal være rart og positivt at være” siger hun.

Ledelsesansvar

Mens Julie Stockmarr peger på tendensen til at lade tingene løbe for langt, inden man får taget beslutningen om at stoppe samarbejdet, så har Johs Bertelsen i nogle tilfælde ærgret sig over, at det overhovedet er kommet så langt.

”Og der kan man nogen gange synes, at det kunne man godt have forebygget. Inden man kommer til at skulle fyre folk, så er det, som i alle sociale forhold, det bedste at forebygge frem for at helbrede,” siger han.

Her mener han også, det er godt at have nogle nedskrevne retningslinjer, hvor organisationen udvikler en frivillighedshåndbog for deres arbejde. Det giver noget at tage udgangspunkt i, hvis der er områder, hvor den frivillige ikke fungerer så godt.

”Hvis det ligesom er på plads, så giver man dem snor i første omgang, så folk kan lære af deres fejl, og man kan også tilbyde for eksempel supervision”, siger han. 

Skulle det alligevel komme til, at samarbejdet må stoppe, så peger både han og Julie Stockmarr på, at det også handler om, hvordan man håndterer det i resten af organisationen.

”Dilemmaet er at forklare det til de medfrivillige på en måde, der er respektfuld over for den fyrede. Problemet er, hvor åbent det skal være”, siger Johs Bertelsen, for der er både et hensyn til for eksempel at undgå mytedannelser blandt de tilbageværende og ikke at skabe usikkerhed blandt dem om deres situation, og et hensyn til den frivillige, som må forlade organisationen.

”Vi kan ikke komme uden om, at det kan opstå. Og så skal man som frivillig opleve, at det håndteres anstændigt med værdighed og respekt”, slår Julie Stockmarr fast. ”Det er et ledelsesansvar, og det skal man tage på sig”.

Og hun bakkes 100 procent op af Johs Bertelsen.

”Som leder er det også mit ansvar, at det foregår ordentligt”, siger han.