Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Af Niels Bak Henriksen, Freelancejournalist

”Partiet bestod fra start af én fyr, og det var mig”.

Ordene kommer fra Nishan Ganesh, spidskandidat for Frie Grønne på Fyn ved det netop overståede folketingsvalg. Når han kigger tilbage på valgkampagne, blev resultatet ikke et valg, men i hans lokalmiljø i Odenseforstaden Vollsmose, hvor han selv har boet de sidste fem år, oplevede han, at der virkelig var hul igennem, og mange i bydelen støttede ham.

Det skyldtes ikke ligefrem omhyggelig forberedelse.

Han sagde ja til at blive kandidat lige efter sommerferien og først da han nåede september gik det op for ham, at de andre partier havde bestilt valgplakater, og at nu var det nu.

”Jeg føler, at vi lagde sporene mens toget kørte – mens letbanen kørte,” siger han med en lokal reference. Og opskriften blev sådan set meget enkel:

”Jeg startede med at sætte mig ned og ridse alle de navne op, jeg kendte”, siger han.

Og det er mange. For Nishan er både formand for den lokale bokseklub, sidder i boligselskabets bestyrelse og har flere andre poster i det lokale foreningsliv. Oven i kommer så, at han som nyuddannet revisor under corona hjalp rigtig mange af de lokale erhversdrivende med at finde rundt i redningspakker og holde styr på budgetter under de radikalt forandrede forhold. Et netværk, som også satte ham i stand til at rekruttere en lille gruppe på otte frivillige, som med hans ord har arbejdet dag og nat ved siden af deres fuldtidsjob.

”Det bagland er jo ikke bare lige kommet. Det er noget, jeg har bygget gennem mange år,” siger han. Og så satte han sig ellers til at kontakte folk.

”Jeg har været forbi alle, om det så er den vietnamesiske musikforening”, griner han.

”Og de har også været rigtig gode til at tage imod mig. Jeg har ikke mødt et eneste miljø, der har afvist mig”, siger han og nævner for eksempel bydelsmødre, som efter hans henvendelse tog initiativ til at samle kandidater fra flere partier.

LA Ungdom blev næsten firedoblet under valgkampen

Der er formentlig ikke mange politiske enigheder mellem Nishan Ganesh og Simon Fendinge, som er formand for Liberal Alliances Ungdom.

Alligevel deler de både nogle vilkår og nogle indfaldsvinkler.

Begge er tilnyttet partier, som ikke har nær den økonomi, som nogle af de mere veletablerede organisationer kan trække på. Og så deler de erfaringen af, at det er i det personlige møde, det rykker.

”Vi prioriterer ret meget de mundlige debatter”, siger landsformanden, der da også er danmarksmester i debat.

Mens Nishan Ganesh især har dyrket de etniske minoritetsmiljøer, handler det for LA Ungdom om uddannelsesinstitutionerne. Og ikke bare om at høste stemmer til moderpartiet.

”Det store formål er at gøre folk til liberale”, siger Simon Fendinge og tilføjer:

”Og vi kan også se, at der er en ret konkret påvirkning af vores medlemstal. For eksempel havde vi en debat i Næstved, hvor vi dagen efter fik fire nye medlemmer et sted, hvor vi normalt får 10 på et år”.

Han skønner, at valgkampen har givet LA Ungdom 1300-1400 nye medlemmer, så de nu ligger omkring de 1750.

”Ungdomspartiet er proportionalt større end i andre partier af samme størrelse”, noterer han tilfreds, og har også et bud på, hvorfor de her debatter virker så godt for Liberal Alliance og ungdomspartiet:

”En af fordelene er at være ideologisk klar. Når folk er mere grå, så kan det godt være svært at gøre folk super optændt af deres sag, og det tror jeg, er vores fordel”, siger han.

Arbejder grundigt med data 

I en virkelighed, hvor Liberal Alliance og dermed også ungdomspartiet har væsentligt færre midler at føre valgkamp for end flere af de andre partier, må man gøre det nødvendige.

”Det handler om at spille til sine styrker, og så må man prioritere”, siger Simon Fendinge.

En af prioriteringerne er gymnasierne.

”Der er et ekstra niveau af attraktivitet i at komme ud og snakke med dem. Det mest typiske er, at folk melder sig ind, når de går i gymnasiet. Og dem, der er mest aktive, er dem, som melder sig tidligt ind”, siger han.

I det hele taget har han sine data på det tørre, og organisationen arbejder bevidst med dem.

”Det er ikke fordi, der står en stor ond maskine et eller andet sted og spytter tal ud. Men for eksempel sender vi spørgerskemaer ud til alle nye medlemmer om hvorfor, de har meldt sig ind, og hvad der konkret fik dem til det,” siger han.

Og uden organisationen på nogen måde har en analyseafdeling til at sidde og tygge tingene igennem, så bruger de oplysningerne til at prioritere indsatserne:

”Vi lader os ikke styre af data, men vi lader os anbefale af data”, siger han.

Hverdagsproblemer i Vollsmose hittede i valgkampen

Hvis Simon Fendinge har få penge, så har Nishan Ganesh ingen. Ud over de personlige møder, nævner begge også Tiktok, hvor det til forskel fra for eksempel facebook ikke er muligt at betale sig til rækkevidde – det afhænger udelukkende af den gennemslagskraft, ens opslag har.

Men hvor Simon Fendinge har succes med at tale ideologi, så gør Nishan Ganesh nærmest det modsatte. Frie Grønne er et erklæret venstreorienteret parti, men i sine møder med folk har det været problemer i folks hverdag, der har fyldt – inflationen, ghettopakker, corona, vilkårene for små virksomheder.

”Jeg er jo ikke politiker. Jeg er en utilfreds borger”, siger Nishan Ganesh. ”Sagen er, at vi i Danmark skal behandle hinanden ordentligt og behandle den natur ordentligt, vi er afhængige af”.

I valgkampen var han også rundt alle mulige andre steder på Fyn end Vollsmose – men uden samme effekt på stemmetallene. Alligevel så handler det for ham langt fra kun om etniske minoriteter.

”Det er ikke dem og os. Jeg hader den der retorik. Vi er alle sammen danskere”, siger han. Til gengæld taler han gerne om udsatte borgere hvad end de er etniske danskere eller andet.

Religiøse organisationer som budbringere for ikke-religiøs kandidat 

Frie Grønne-kandidaten har meget aktivt brugt minoriteterne som kanal, og det gælder også de religiøse organisationer, som der ellers ikke er meget tradition for i dansk politik.

Selv har han sin baggrund som tamil fra Sri Lanka, men han praktiserer ikke hinduismen, som han er opvokset i, og kalder sig selv åben.

”Jeg ser det som en force, at jeg ikke har en bestemt religion. Jeg siger: Jeg tilhører ikke jeres religion, men jeg har forståelse, jeg tager det til mig, og jeg bruger nogle ord og nogle former”, siger han.

Et af hans initiativer var at samle repræsentanter for alle områdets kulturelle og religiøse institutioner og foreninger.

I Aarhus gik i hvert fald en af moskeerne direkte ud og anbefalede at stemme på enten Frie Grønne eller Moderaterne. Men hvis det også er sket i Odense, så er det bestemt ikke på hans initiativ.

”Vi sagde til dem, at vi vil ikke have, at man skal anbefale noget”, siger han. I stedet handler det om at sætte samtalen i gang.

”Og hvis jeg kender mit miljø rigtigt, så giver mund-til-mund metoden mere end facebook eller TikTok”.

Mens Nishan Ganesh i høj grad selv har opfundet sin valgkampagne undervejs, så har han også udvekslet erfaringer med partiets andre kandidater, især omkring de andre udsatte boligområder.

”Jeg talte en del med Mohamed Abdikarim i Gellerup. Vi har gjort meget det samme”, siger han. Og meget med samme resultat – et rigtig flot valgresultat på afstemningsstedet i Gellerupparken, ligesom partiet har fået det i Tingbjerg ved København og på nogle afstemningssteder på Vestegnen. Men altså ikke så mange andre steder.

Alligevel er der ingen skuffelse at spore hos Nishan Ganesh.

”Jeg selv og her på Fyn tager vi det her valg som en kæmpe succes og også som en ære og en forpligtelse” siger han.

Skolestartskampagne på programmet

At Simon Fendinge kan se tilbage på et succesfuldt valg er til gengæld indiskutabelt. For ham handler det nu om at konsolidere den fremgang, som valgkampen har givet LA Ungdom.

”Er der ikke valg til næste år, så er vores interne fokus at beholde de medlemmer, vi har fået”, siger han.

”Det er en selvstændigt mål, at de her folk skal aktiveres. Vi skal beholde folk gennem aktivitet. At det er et fedt fællesskab”.

Og selv om han ikke forventer, det bliver ved med at vælte ind med medlemmer, så handler de aktiviteter stadig om at møde så mange unge som muligt.

”Vores lokalforeninger laver for eksempel skolestartskampagne, hvor en 8-10 stykker stiller sig ud og fanger folk. Det er jo lidt Jehovas Vidner bare uden Vagttårnet”, griner han.  

Heller ikke her er tingene tilfældige. For omkring studiestart flytter mange til de store byer - mange, som måske hverken har kalenderen eller den sociale omgangskreds booket helt op endnu.

Stemmer nok til en viceborgmesterpost

Hos Nishan Ganesh i Odense er det ikke konsolidering, der er på dagsordenen, men opbygning af en politisk organisation.

”Der er mange ting, vi skal have kigget på internt. Den her gang vil jeg gerne have støbt et fundament”, siger han.

Samtidig er han bevidst om, at det fundament skal nå bredere ude end blot Vollsmose. Til gengæld er metoden den samme.

”Jeg har brug for, at odenseanerne skal vide, hvem jeg er. Det er bare at være til stede, for eksempel ved at besøge plejehjem. Jeg skal ud og besøge de mennesker, der ikke bliver hørt,” siger han og har især blikket rettet mod næste kommunalvalg.

”Hvis vi havde overført det antal stemmer til kommunalvalget, så havde jeg været viceborgmester i dag,” siger han med henvisning til, at stemmetallene for Frie Grønne i Odense svarer til det, som Nye Borgerliges viceborgmester Andreas Møller (nu løsgænger) blev valgt med til kommunalvalget, hvor der oven i købet er dobbelt så mange af de etniske minoriteter, der har stemmeret.

Men det kræver, at han og Frie Grønne får skabt en organisation, der kan holde fast.

Ved forrige folketingsvalg var det De Radikale, der pludselig løb med en tredjedel af stemmerne i Vollsmose – noget Nishan Ganesh udelukkende tilskriver Morten Østergaard og den uge, hvor han havde indlogeret sig i bydelen.

Denne gang blev det altså Nishan Ganesh og Frie Grønne, der løb med de stemmer. Ligesom Simon Fendinge har også han kig på Vollsmoses mange unge:

”Det handler om deltagelse. Jeg ser det mere som bevægelse end som politisk kampagne.”