Guide: Fire skridt til mere diversitet i din organisation

Her guider kommunikationskonsulent hos Groupcare, Anne Holm Chahboun, dig igennem fire skridt, du kan tage, for at din organisation bliver mere divers og mangfoldig.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Består din organisation af en flok lemminger? Ligner I hinanden, tænker I det samme og opfører I jer lige lovlig ens?

Hvis ja, gør I klogt i at kigge jer selv efter i sømmene. For hvis I favner bredt, vil flere finde jer interessante. Anne Holm Chahboun fra Groupcare udpeger her fire skridt, I kan gå ad inklusionens vej.

Ledelsen

Enhver forandring i en organisation har brug for opbakning fra ledelsen. Derfor er det også ledelsen, der skal igangsætte en rejse mod en mere mangfoldig organisation og gå forrest.

Anne Holm Chahboun:

"Det er sjældent, at en bevægelse mod mere diversitet kommer nedefra. Der er behov for en strukturel forandring og derfor også en analyse af, hvordan ens forening er sammensat. Det kræver beslutningsdygtighed fra en ledelse."

"Når man så senere i processen beslutter sig for, hvor man sætter ind, er det også vigtigt at ledelsen sørger for at overveje eventuelle bias. For vi skal netop ikke køre blindt videre, men tage en nuanceret vej for at skabe forandring."

Analysen

Se på din organisation med nye briller, for det kan føre til nye erkendelser. Så hvordan er I sammensat? Hvordan ser det ud på de forskellige niveauer i organisationen? Hvilke medarbejdere tiltrækker vi? Hvem er de frivillige ude i lokalafdelingerne?

Anne Holm Chahboun:

"Vi kan ikke altid selv se, at vi måske ligner hinanden lidt for meget. Derfor kan det være en god idé at tage mangfoldighedsbrillerne på og granske de forskellige led i en organisationen. Har vi unge? Er der balance mellem kønnene? Og hvad ved vi om folks etniske baggrund? Når du har en analyse, kan du vælge den indsats, der passer jer bedst."

Når du har resultatet af din analyse, er det en god idé at formulere konkrete målsætninger, I gerne vil arbejde med. Her påpeger Anne Holm Chahboun igen på vigtigheden af ledelsens commitment:

"Forandringer bliver først en del af organisationens DNA, når alle føler et ejerskab. Derfor bør ledelsen gå forrest som et godt forbillede."

Find de gode rollemodeller

Hvis din organisation eksempelvis gerne vil tiltrække nye medlemmer med anden etnisk baggrund, kan det være en god idé at sætte de gode rollemodeller frem i udstillingsvinduet på din organisation. Det kan eksempelvis gøres ved at udpege en slags ambassadører, der både taler din organisations sag og måske selv har en anden etnisk baggrund.

Anne Holm Chahboun:

"Rollemodeller gør en kæmpe forskel. Lad dem, der tegner butikken, være mere repræsentative i forhold til dem, du ønsker at tiltrække. Det kan eksempelvis være, at en patientforening lader en læge med anden etnisk baggrund spille en mere fremtrædende rolle."

Kommunikation

Sproget og hvad der opfattes som "god tone" rykker sig hele tiden, og det er ikke sikkert, at du og dine kolleger har fulgt med tiden. Derfor kan det være en god idé at give din organisation et sprogligt eftersyn. Er der ord og vendinger, I ikke længere vil bruge? Er der titler, der skal i et kønsligt syrebad? Og hvordan formulerer I stillingsopslag, så I ikke opfattes som en lukket klub?

Anne Holm Chahboun:

"Sproget er med til at skabe den virkelighed, vi lever i. Der kan være en indgroet jargon på en arbejdsplads, som kan være eksluderende. Nogle vil føle sig stødt af det, og derfor kan det være en god øvelse at finde ud af, hvordan vi taler inkluderende med hinanden."

"Nogle organisationer bør måske også se deres titler efter i sømmene. Er eksempelvis titlen forbundsformand med til at fastholde en struktur, der egentlig er lidt gammeldags og kønnet? Kan vi eksempelvis overveje at bruge forperson i stedet for formand."

Forrige artikel Tidligere kampagnechef deler ud af sine bedste råd: Valgmatematik er alfa og omega – og begrænsningens kunst er essentiel Tidligere kampagnechef deler ud af sine bedste råd: Valgmatematik er alfa og omega – og begrænsningens kunst er essentiel Næste artikel Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’ Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.