Nordea-fondens guide til evaluering skal hjælpe projekter med at skabe værdi for sig selv og andre

“Gode evalueringer kan give projekter et længere liv og giver større mulighed for at skabe forankring,” fortæller Anna Marie Krarup, projektkonsulent hos Nordea-fonden med fokus på kultur, opfølgning og videndeling.

Hos Nordea-fonden har man netop udgivet en evalueringsguide. Guiden skal hjælpe projekter med at bruge evaluering aktivt til at skabe værdi, forbedre deres projekt og ikke mindst udbrede den viden, man tilegner sig undervejs.

“Vi oplever mange, der er usikre på, hvordan man griber evalueringsarbejdet an. En del projekter har svært ved at se, hvordan man gør, og hvad man skal bruge det til,” fortæller Anna Marie Krarup.

“Mange blander det sammen med en slutrapport. Men evalueringer, der bliver foretaget i løbet af et projekt, får mere værdi - både for projektet selv og for alle andre.” 

Tre modeller og syv spørgsmål
I evalueringsguiden præsenteres tre forskellige evalueringsmodeller, hvor model A er den mest simple model, der hovedsageligt handler om at dokumentere projektets resultater.

Model B skal kunne dokumentere og forstå, hvordan det lykkedes, mens model C handler om også at involvere andre i processen, eksempelvis samarbejdspartnere eller organisationer og personer uden for projektet.

“Vi talte meget om, hvordan vi kan guide, så evalueringsarbejdet ikke virker uoverskueligt,” siger Anna Marie Krarup, der fortæller, at guiden er lavet i samarbejde med et eksternt evalueringsbureau.

“Vi kom frem til, at det ikke er alle projekter, hvor man skal evaluere hele vejen rundt. Nogle gange er det nok bare med en lille model, og derfor præsenterer vi tre forskellige muligheder. Det handler om ambitionsniveauet, ressourcerne og selvfølgelig projektets størrelse og karakter, som også er det første refleksionsspørgsmål.”

Guiden indeholder nemlig syv spørgsmål, der kan bruges som tjekliste i evalueringsarbejdet. Gennem spørgsmålene undersøger man alt fra, hvilken data man skal bruge, og hvordan evalueringen skal formidles, til hvem der skal udføre den og evalueringens budget.

Den gode evaluering
“En god evaluering er en, hvor man til at starte med har gjort sig overvejelser om, hvorfor man skal evaluere, og hvad det skal bruges til,” forklarer projektkonsulenten.

“Man skal måske bede en projektgruppe og samarbejdspartnere om at besvare de spørgsmål sammen. Og så er den gode evaluering en, der foregår undervejs i projektet, så man også kan bruge det til at justere.”

Hos Nordea-fonden ser man særligt to udfordringer i forbindelse med evalueringsarbejdet.

For det første begynder mange projekter først at tænke på evaluering hen imod slutningen.

“Når man først evaluerer til sidst, er der en meget lille sandsynlighed for, at man kan bruge den viden til at justere i det igangværende projekt. Det er også mindre sandsynligt, at resultaterne bliver brugt af andre projekter,” forklarer Anna Marie Krarup.

“Vi gør meget ud af at adskille evalueringer og slutrapport. Vi har et krav om en slutrapport fra alle landsdækkende projekter, hvor man skal beskrive, hvad man opnåede, kontra hvad man skrev i sin ansøgning. Men for at indikere, at de ikke skal bruge uger eller måneder på den, har vi sat et loft på maksimalt fire sider. Evalueringer er mere brogede. Det er helt op til projekterne selv.”

Derudover er det en udfordring, at man tænker evalueringer som store, tunge rapporter, forklarer hun:

“Hvem læser 100-siders rapporter? Nogle gange står der endda på forsiden ‘Nordea-fondens evalueringsrapport’, så vi kan se, at den er lavet specifikt til os. Vi kan jo ikke bruge den viden til noget som sådan. Det er mere dokumentation for os. Men der er jo mange andre aktører, som faktisk kan bruge den til noget på en helt anden måde. Derfor skal man overveje formatet og undersøge, hvordan andre kan få nytte af den viden, man har fået ud af evalueringen.”

Hos projektet LegeKunst har man undersøgt, hvordan kunst i daginstitutioner bidrager til at skabe leg og dannelse. Projektet er undersøgt og bakket op af en række forskere og ph.d.-studerende og evalueret undervejs, men i stedet for at præsentere evalueringen i en lang forskningsrapport, har man lavet en podcast, hvor involverede aktører samtaler om deres erfaringer fra projektet.

“Tænk ud af boksen. Det kan være, man skal ud og tale med nogen, holde små møder, workshops eller lave en podcast. Det kommer an på, hvad det skal bruges til.”

Evaluering af guiden
I udviklingen af guiden har Nordea-fonden forhørt sig hos nogle af de projekter, de støtter - og ja - evalueret deres evalueringsguide.

“Vi har fået feedback fra projekter, vi støtter, og også ændret guiden på baggrund af tilbagemeldingerne. Vi har ændret rækkefølgen, justeret sprogbrug og fjernet fagspecifikke ord, som det alligevel kun var eksperter, der forstod. Og så er vi blevet bedt om at lægge eksempler op under de forskellige punkter. Eksempelvis på hvad man kan gøre i stedet for at lave en tung rapport.”

“Mange projekter har meldt tilbage, at de er glade for guiden som et værktøj eller tilbud. Men det er ikke noget, de skal bruge. Vi kræver ikke, at de evaluerer. Men det er et tilbud, ligesom vi tidligere har lavet en adfærdsguide og tilbudt kommunikationsmateriale.”

Da guiden kun har været tilgængelig i knap en måned, har Nordea-fonden endnu ikke fået konkret feedback på, hvordan den bliver brugt i praksis. De kan til gengæld se, at guiden bliver downloadet flittigt, ligesom evalueringen de seneste to uger har været på top ti over fondens mest besøgte sider.

Men ligesom med projekterne vil de blive ved med at evaluere på den.

“Vi skal blive ved med at søge feedback og undersøge, om guiden rent faktisk bliver brugt og forstået. Ellers skal vi tage det til efterretning,” siger Anna Marie Krarup.

Evalueringer skaber bedre projekter
Hvad får I som fond ud af evalueringer?

“Som almennyttig fond får vi det ud af det, at vi gerne vil støtte projekter, som lykkes med deres målsætninger. Når projekterne lykkes med evaluering og gør det undervejs, så skaber de ofte bedre projekter, som når deres mål, målgrupper og skaber forankring. Vi ønsker, at de penge, vi deler ud, bliver brugt på bedst mulig måde. At aktiviteter får et længere liv end bare den tid, vi støtter dem.”

Lægger I vægt på projekternes evalueringsforberedelse i udvælgelsesfasen?

“Ja. Men ikke på en måde, hvor det alene tæller op, hvis man nævner evaluering. Hvis det er tænkt ind, så bemærker vi, om de har tænkt over, hvordan de vil bruge det. Men det er ikke altid relevant at evaluere, hvis det nu er et projekt eller en metode, som man har prøvet før og netop vil lave på baggrund af positive evalueringsresultater.”

Ønsker I som fond at blive mere involveret i projekters evalueringsarbejde?

“Nej. Vi vil helst holde os ude af projektstyring. Både i ansøgningsprocessen og undervejs i projekterne holder vi os mere på sidelinjen. Men vi vil gerne være med på sidelinjen som sparringspartner, eksempelvis ved at tilbyde en guide.”

Har I flere ting i pipelinen i forhold til at styrke evalueringsarbejdet?

“Vi laver mange webinarer og netværksmøder for at hjælpe de projekter, vi støtter. Vi har tidligere lavet et omkring forankring, og måske laver vi et netværksmøde eller en workshop omkring evaluering.”

Nordea-fondens guide til evaluering kan læses her.