VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Et liv på kanten kan se meget forskelligt ud. Nogle forsvinder ind i misbrug, andre er ensomme og atter andre hører måske stemmer eller har angst. Fælles er dog, at der ofte går alt for lang tid, før den rette hjælp kommer fra civilsamfundet og det offentlige. Imens får personen i mistrivsel det dårligere og dårligere. 

At vi som samfund er for langsomme til at hjælpe, er ikke en stor og dyb hemmelighed. Men det var godt at blive mindet om, siger Vibeke Lybecker, der er programchef i VELUX FONDEN og som har ansvar for at finde projekter, der skal have støtte, inden for sociale indsatser i Danmark.  

Hun har her i foråret mødtes med en nyskabelse indenfor hendes felt: Et panel bestående af 11 personer fra alle egne af Danmark, der hver især har personlige erfaringer med at være i alvorlig psykisk mistrivsel. Panelet skal hjælpe VELUX FONDEN med at udvælge de projekter, der forventes at gøre størst mulig gavn for målgruppen. 

 “Det handler om at give målgruppen en stemme. De har erfaringer med den problematik, vi gerne vil ændre. Vi er nysgerrige på, hvad der hjalp dem videre, og ikke mindst hvad der mangler af trædesten mellem civilsamfundet og offentlige tilbud,” forklarer Vibeke Lybecker. 

Det ligger ikke VELUX FONDEN fjernt at slå lyttelapperne ud, understreger Vibeke Lybecker. Faktisk gør fonden i forvejen meget for at indsamle informationer fra eksperter, fagpersoner og andre, der har specialiseret viden inden for de indsatsområder, fonden strategisk arbejder med at forbedre. Derfor er det også helt naturligt, at man nu kalder på input fra den gruppe, der har fået titlen erfaringseksperter. 

Panel sikrer nyt blik

Tidsfristen er netop udløbet på et stort “temakald” på det sociale område, hvor VELUX FONDEN har inviteret blandt andet repræsentanter fra civilsamfundet til at søge penge til projekter. Det er en ekstern konsulent, med erfaring fra brugerinvolverende processer, der har været med til at udvælge panelet, og det første møde med erfaringseksperterne fandt sted inden VELUX FONDEN overhovedet begyndte at læse de 24 ansøgninger, der er kommet ind. Mødet gjorde indtryk på Vibeke Lybecker og hendes kolleger: 

“Det gør en forskel, at du sidder overfor mennesker, der selv har oplevet at være i alvorlig psykisk mistrivsel. De var super præcise på, hvad der er vigtigt og ikke så vigtigt. Vi fik meget ud af at møde med dem, og jeg forventer, at de fremadrettet forskubber tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på.”  

Næste møde finder sted i juni måned og der vil VELUX FONDENs programmedarbejdere have læst ansøgningerne og lavet den første grovsortering. Herefter er det panelets opgave at afveje relevansen i de tilbageværende projekter og pege på mulige faldgruber. Panelets ideer og input kommer til at indgå på lige fod med fagpersoners vurderinger, når VELUX FONDENs bestyrelse i sidste ende udvælger de projekter, der skal have støtte. 

Ingen one-size-fits-all

Netop fordi erfaringseksperterne kommer med forskellige baggrund og problemstillinger, vil VELUX FONDEN ikke kræve, at de skal tale med én stemme. For der findes ikke one-size-fits-all-løsninger på alvorlig psykisk mistrivsel, og det er blevet understreget over for panelet, at alle erfaringer og perspektiver er relevante og velkomne.  

“Vores ønsker er først og fremmest at blive klogere og de skal ikke forhandle sig frem til en fælles mening. Vi vil lægge deres vurderinger frem balanceret, så bestyrelsen ved, at nogen siger, at der er behov for det her, andre siger noget andet,” siger Vibeke Lybecker og uddyber:

“Indtil videre har de 11 personer lært os, at det handler om at hjælpen skal hurtigere frem. Derudover betoner de meget, hvor vigtigt det er at møde nogle, der forstår dem. De var tydelige i, at det ikke giver mening at ”lege” fællesskaber – men at hjælpen og indsatsen skal føles ægte og forbundet til det almindelige levede liv.” 

Forrige artikel Tre greb: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Tre greb: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Næste artikel Frivilligheden blomstrer i de digitale fællesskaber, som dog rummer nye typer faldgruber Frivilligheden blomstrer i de digitale fællesskaber, som dog rummer nye typer faldgruber
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.