Debat

KMD: Politiet skal have mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse

Ansigtsgenkendelse er ikke en del af politiets opklarings- og efterforskningsmetoder, men et flertal af danskerne forventer, at det er noget, der sker inden for fem år. Skal forventningerne realiseres, kan vi med fordel lade os inspirere af interessante resultater fra hollandsk politi, skriver Hans Jayatissa.

Ansigtsgenkendelse kan hjælpe politiet med at opklare sager hurtigere, skriver Hans Jayatissa.<br><br>
Ansigtsgenkendelse kan hjælpe politiet med at opklare sager hurtigere, skriver Hans Jayatissa.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hans Jayatissa
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

56 procent af danskerne er for brugen af ansigtsgenkendelse til offentlig overvågning, og 57 procent af danskerne forventer, at politiet inden for få år bruger ansigtsgenkendelsesteknologi, som i dag ikke er en del af opklarings- og efterforskningsmetoderne til at forebygge og opklare kriminalitet.

Det viser tal fra en helt ny rapport fra KMD Analyse. Rapporten viser også, at et stigende antal danskere bruger ansigtsgenkendelse til at gøre hverdagen nemmere. Den stigende brug skaber øget tryghed omkring denne nye teknologi.

Med den forventning til politiets arbejde og udviklingen blandt helt almindelige danskere bør vi spørge os selv, om det ikke er på tide, vi ser på, hvordan politiet på en etisk forsvarlig måde får mulighed for at benytte ansigtsgenkendelse som en del af den politimæssige værktøjskasse.

Holland har fundet en etisk løsning

Her kan man helt oplagt lade sig inspirere af et pilotprojekt mellem World Economic Forum, Unicri, Interpol og hollandsk politi, hvor en særlig enhed på 80 mand er trænet til at bruge teknologien og som er de eneste, som må bruge værktøjet.

Har en hollandsk efterforsker således et stykke videomateriale, som han har brug for at sammenholde med galleriet af personer, der allerede er kendte af politiet, så går efterforskeren til den særlige biometri-enhed.

Det er lykkedes at effektivisere politiets arbejde og samtidig minimere de fejl eller den ubevidste bias.

Hans Jayatissa
Teknologidirektør, KMD

Ved hjælp af ansigtsgenkendelsesværktøjer søger de at finde et match, vel at mærke uden at de får nogen information om den konkrete sag. Hvis enheden er tilstrækkeligt trygge ved et match returneres personens identitet - og kun denne - til efterforskeren. Denne proces opklarer sagerne hurtigere og mindsker tidsforbruget på den enkelte sag.

Tilgangen i projektet er interessant, fordi det er lykkedes at effektivisere politiets arbejde og samtidig minimere de fejl eller den ubevidste bias, som et ansigtsgenkendelsesværktøj kunne give, hvis efterforskeren selv anvendte det. Denne mere forsvarlige brug af ansigtsgenkendelse kunne dansk politi lade sig inspirere af, hvis de får muligheden for at bruge værktøjet.

Her kunne værktøjet med fordel bruges i forbindelse med hooliganuroligheder, gadeoverfald eller i de dog mere sjældne terrorsager. Ved hjælp af ansigtsgenkendelse vil politiet også kunne lade computere gennemse tusindvis af film med børneporno for at identificere de samme børn eller voksne – en yderst ubehagelig opgave danske betjente i dag er nødt til at løse selv.   

Vi bruger allerede fingeraftryk

Det er helt naturligt, at der kan være bekymringer forbundet med brugen af nye typer af teknologi. Det bør vi selvfølgelig forholde os til, og derfor bør ansigtsgenkendelse også kun indføres med klar lovgivning og retningslinjer. Brugen af biometri i politiarbejdet er i sig selv ikke en nyhed, for i mere end 100 år har politiet benyttet fingeraftrykket som en helt normal del af deres efterforskningsarbejde.

Ansigtsgenkendelsesteknologien er her altså – og den bliver brugt. Lad os derfor sætte gode rammer for den.

Hans Jayatissa
Teknologidirektør, KMD

Her er der en klar lovgivning om, at fingeraftrykkene kun benyttes i forbindelse med kriminalsager, og derfor er der næppe nogen af os, der har betænkeligheder ved at efterlade vores fingeraftryk på kaffekopper på en offentlig café.  

Ansigtsgenkendelse bruges også allerede andre steder i vores samfund for at optimere kvalitet og sikkerhed. For eksempel vælger mange at låse deres telefon op via ansigtsgenkendelse, samt indstille vigtige apps som webbank, MitID, og Digital Post til at låse op via ansigtet. Derudover er det også muligt at give tilladelse til, at ens ansigt bliver brugt som boardingpas på flere af Lufthansas flyvninger.

Ansigtsgenkendelsesteknologien er her altså – og den bliver brugt. Lad os derfor sætte de gode rammer for den. Den klare etiske kontrakt kunne bestå i, at ansigtsgenkendelse ikke bruges som en aktiv del af overvågning i real tid, men at det i stedet benyttes til at gennemse allerede optaget videomateriale, når man søger efter en bestemt.

Det kan være en person, der er forsvundet på vej hjem fra byen, hvor efterforskere i dag bruger enormt mange mandetimer på at gennemse videooptagelser manuelt.

En trinvis implementering af hensyn til etik og økonomi bør være vejen frem. På den måde kan man få en god og tryg start ved meget ressourcetunge opgaver, mens man gradvist beslutter, hvor og hvordan politiets arbejde på betryggende vis kan lettes og løftes ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jayatissa

Digitaliseringsdirektør, KMD
cand.scient. i datalogi og matematik (Århus Uni. 1994), MBA (Henley Business School. 2006)

0:000:00