Debat

SMVdanmark: Iværksætterstrategien skal kunne mærkes bredt – ikke kun hos enhjørninger og børsnoterede

Vi vil vi måle den iværksætterstrategi på, hvor stor en del af midlerne og initiativerne, der rent faktisk kommer den brede kreds af iværksættere til gavn, eller hvor meget, der bliver "hegnet ind" til gavn for diverse særinteresser, skriver chefkonsulent i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.

Det handler om at skabe gode generelle erhvervsvilkår og herefter lade virksomhederne konkurrere frit på markedet på lige vilkår, skriver SMVdanmark.
Det handler om at skabe gode generelle erhvervsvilkår og herefter lade virksomhederne konkurrere frit på markedet på lige vilkår, skriver SMVdanmark.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om, hvordan vi bedst gør Danmark til et bedre iværksætterland, kører på fuldt blus her op til de iværksætterforhandlinger, der forhåbentlig snart begynder efter mere end tre års ventetid.   

Selvom det er svært at finde nogen, der er imod, at Danmark skal blive et bedre land for iværksættere, så er der mange veje til målet.  

Og med debatten kører også diskussionen om den del af regeringsgrundlaget, der handler om at se på mulighederne for en mere snæver dansk definition på at være iværksætter. 

Det er den brede gruppe af iværksættere, der dels skaber et stort antal arbejdspladser i Danmark, men som også er helt afgørende for, at der bliver skabt vækst og udvikling lokalt landet over

Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark

Grundlæggende er der to modsatte tilgange.  

I den ene ende af spektret, handler det om at identificere de få dygtigste og mest lovende iværksættere fra "eliten", som så målrettet skal have hjælp, så vi kan få indfriet deres åbenlyse potentiale.

Her er det gavnligt med en definition, så man kan se, hvad en "rigtig" iværksætter er.

Definitionen skal udgrænse de iværksættere, der ikke har samme potentiale, så man kan satse på de sikre vindere. Og så kan man skabe dét, der med Djøf-sprog kaldes en regulatorisk sandkasse, hvor man undtager lige præcis disse iværksættere for forskellige krav. 

Læs også

I den anden ende af spektret, handler det om at skabe, hvad man kan kalde gode generelle erhvervsvilkår og herefter lade virksomhederne konkurrere frit på markedet på lige vilkår. Sidstnævnte tilgang er dén, vi i SMVdanmark abonnerer på.  

Mindre bøvl 

Vi har desværre set et stort fald i antallet af selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og gennemsnitsalderen blandt de tilbageværende iværksættere stiger og stiger, så rigtig mange i dag er få år fra pensionsalderen.

Der et kæmpe potentiale i forhold til at gøre det mindre bøvlet og mere attraktivt og samtidig sikre flere muligheder for dem, der vælger at starte egen virksomhed.  

Det er nemlig den brede gruppe af iværksættere, der dels skaber et stort antal arbejdspladser i Danmark, men som også er helt afgørende for, at der bliver skabt vækst og udvikling lokalt landet over.

Læs også

Det kan lyde besnærende med nye og bedre vilkår for en mindre gruppe af iværksættere. Men det risikerer at ende med konkurrenceforvridning, hvor nogle iværksættere udkonkurrerer andre alene fordi man politisk har givet dem en fordel.  

Det er en ineffektiv og unfair måde at drive erhvervspolitik på.  

Regler rammer mindre virksomheder hårdest

Så hvad er alternativet?   

Et centralt greb i at skabe gode generelle erhvervsvilkår vil være at sætte en prop i den voksende regelmængde. Analyser fra USA, Canada og EU viser, at mindre virksomheder rammes hårdere, når mængden af regler og regulering stiger, fordi de ikke har en HR-afdeling eller en håndfuld jurister ansat.

Derfor skal vi have et bindende politisk mål om en reduktion af regelmængden, som man eksempelvis har gjort det i British Columbia 

Konkret i forhold til regler er det oplagt at se på Beskæftigelsesministeriets ressort. Her kunne man for eksempel undtage flere iværksættere fra øremærket barsel, ligesom man kunne gøre det lettere at holde en virksomhed i live under barsel.  

Man kan slippe med 17 procent beskatning på aktieafkast, mens crowdlending i danske iværksættere beskattes langt hårdere

Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark

Også forslaget fra SMVdanmark om ret til en erhvervskonto, som regeringen heldigvis har taget positivt imod, vil kunne være tidsbesparende og en stor hjælp i hverdagen for en bred gruppe af iværksættere.  

Gør de første 5.000 kroner fra crowdfunding skattefri 

Den brede kreds af iværksættere har også brug for lettere adgang til kapital. Den tilgang bør gå på flere ben.

Dels bør der åbnes op for crowdfunding, så iværksætterne får et reelt alternativ til bankerne. Her står lovgivningen i vejen, men også skattesystemet er forvrængende, da man kan slippe med 17 procent beskatning på aktieafkast, mens crowdlending i danske iværksættere beskattes langt hårdere.

Her vil det for alvor batte, hvis man gjorde de første 5.000 kroner i indtægt fra crowdfunding af danske iværksættere skattefri.

Det er nogle konkrete initiativer og eksempler på, hvordan man kan gøre livet lettere for den brede kreds af iværksættere landet over.   

I SMVdanmark vil vi måle den kommende iværksætterstrategi på, hvor stor en del af midlerne og initiativerne, der rent faktisk vil komme den brede kreds iværksættere til gavn, og hvor meget, der bliver ”hegnet ind” til gavn for diverse særinteresser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

0:000:00