Ved en lovændring i 2001 blev der derfor indføjet en mulighed for at registrere et ja til organdonation under forudsætning af ”pårørendes accept”.

Den gældende lovgivning forudsætter altså et aktivt tilvalg - i en blød form, idet konsekvensen af at man ikke har taget stilling er, at de pårørende bliver bedt om at sige ja eller nej til organdonation, når lægen i den konkrete situation på hospitalet skal afklare spørgsmålet.

Også ved aktivt fravalg skal man selv tage initiativ

Når vi taler om aktivt fravalg, forstiller de fleste sig nok en model, hvor vi alle som udgangspunkt indgår i Organdonorregistret med et ja til organdonation.

Hvis vi ikke ønsker det, kan vi enten framelde os Organdonorregistret eller tilkendegive et forbud mod organdonation. Det interessante er, at den model kun er indført i ét land i Europa, nemlig Holland.

Holland har ændret lovgivningen på organdonationsområdet i 2020. 1. januar 2023 havde 3,3 millioner hollændere over 18 år ikke aktivt registreret et valg, og blev registret som havende 'ingen indvendinger mod organdonation'.

Så lad os være sikre på, at vi alle forstår og taler om det samme, når samtykkeformen bliver nævnt som en løsning på at få flere organer til transplantation.

Helle Haubro Andersen
Centerleder, Dansk Center for Organdonation

Samtidig har lidt over halvdelen af de registrerede sagt ja, og næsten halvdelen af de registrerede har sagt nej. I det danske Organdonorregister, efter den model vi har i dag, har kun 6% af de registrerede sagt nej.

I modsætning til Holland indebærer den model af aktivt fravalg, som langt de fleste lande i Europa i praksis anvender, at borgerne selv skal tage initiativ til at registrere deres ønsker enten i et register eller på anden måde. Ingen er registreret på forhånd.

I den model for aktivt fravalg, som regeringen har sat til debat, skal alle borgere over 18 år i udgangspunktet indgå i Organdonorregistret som organdonorer. Dog skal borgerne aktivt bekræfte, at de vil donere deres organer. Er der ingen tilkendegivelser fra borgeren selv, overlades beslutningen til de pårørende.

Danskerne bør tage stilling på et oplyst grundlag

Vi er altså fortsat først at anse som organdonorer, såfremt vi selv tager initiativ til at registrere et ja i Organdonorregistret.

Det er vanskeligt at se, hvordan denne model i praksis adskiller sig fra det aktive tilvalg i den gældende lovgivningen – og derfor også, hvorfor denne model vil føre til flere transplantationer med organer fra afdøde. 

Så lad os være sikre på, at vi alle forstår og taler om det samme, når samtykkeformen bliver nævnt som en løsning på at få flere organer til transplantation.

Større tilskyndelse til, at vi får registreret vores ønsker i Organdonorregistret, går hånd i hånd med en styrket indsats der, hvor organdonation og transplantation finder sted – på hospitalerne.

Læger og sygeplejersker, som i deres arbejde står med de pårørende til afdøde organdonorer, efterspørger ikke en ændret lovgivning om samtykke. De ønsker initiativer, som fremmer, at flere danskere tager stilling på et oplyst grundlag og får deres beslutning tilkendegivet – gerne i Organdonorregistret som førstevalg.

Ad den vej vil de sundhedsprofessionelle, sammen med de pårørende, med sikkerhed vide, at de følger afdødes egne ønsker - også når det kommer til spørgsmålet om organdonation.