EU-forslag skal sikre den frie presse, men vækker bekymring hos medieudgivere

Med et nyt lovforslag vil EU-Kommissionen sætte ind over for lande, som modarbejder den frie presse. Men store medieudgivere udtrykker bekymring over for vidtgående regelstyring og afgivelse af national selvbestemmelse. DJ er derimod uforstående over for kritikken og håber på dansk opbakning. 

“Ingen journalist bør udspioneres på grund af deres arbejde, og ingen offentlige medier bør omdannes til propagandamaskiner," lyder det fra kommissær Věra Jourová.
“Ingen journalist bør udspioneres på grund af deres arbejde, og ingen offentlige medier bør omdannes til propagandamaskiner," lyder det fra kommissær Věra Jourová.Foto: Johanna Geron
Karl Emil Frost

Krav om gennemsigtighed i ejerskab af medier, garantier mod udspionering af journalister, begrænsning af statslig annoncering og en ny europæisk vagthund for pressefrihed.  

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i EU-Kommissionen nye lovforslag – Media Freedom Act - som skal sikre medier og journalister beskyttelse mod statslig indblanding.  

Baggrunden for forslaget er, at en håndfuld medlemslande såsom Polen, Grækenland og Ungarn har lav grad af pressefrihed sammenlignet med øvrige EU-lande.  

0:000:00