Mussolini-romantikeren, nationalisten og den gamle mediemogul: Her er det italienske valgs hovedpersoner

OUTSIDEREN

Giorgia Meloni, 45 år. Parti: Fratelli d’Italia (nationalkonservativt).

Opvokset under trange kår i et romersk arbejderkvarter, hvor hendes far tidligt forlod familien. Som teenager var hun i 1990’erne engageret i en ungdomsbevægelse tilknyttet det neofascistiske parti MSI, der beundrede Mussolini. I årene 2008-2011 var Meloni ungdomsminister i Silvio Berlusconis fjerde regering, hvorefter hun sammen med to andre politikere grundlagde partiet Fratelli d’Italia (Italiens Brødre). Mens stort set alle andre politiske ledere har været involveret i de seneste års samlingsregeringer, har Meloni holdt sig i opposition. Nu står hendes parti til at få omkring 25 procent af stemmerne ved valget. Hvis det holder, vil hun kunne lede en trepartiregering med deltagelse af Lega og Forza Italia som juniorpartnere.

NATIONALISTEN

Matteo Salvini, 49 år. Parti: Lega (højrenationalistisk).

For bare tre år siden kunne nationalisten fra Milano og hans parti, Lega (tidl. Lega Nord) tilsyneladende gå på vandet. Efter et succesvalg i 2018 blev Dansk Folkepartis europæiske kammerat Salvini en magtfuld vicepremierminister, som tordnede mod indvandring og EU. Hans popularitet toppede i 2019, hvor Lega stod til over en tredjedel af stemmerne. Det virkede som om, at han som Italiens nye ”stærke mand” ville blive leder af sin egen regering inden længe. Men siden er meget gået galt for Matteo Salvini, der i stedet blev slidt op af samarbejdet med venstrefløjens Femstjernebevægelse og senere hans deltagelse i Mario Draghis nationale samlingsregering. Lega er nu nede på 13 procent i målingerne.

MEDIEMOGULEN

Silvio Berlusconi, 85 år. Parti: Forza Italia (konservativt).

Utroligt, men sandt: Efter mere end en menneskealder i politik, hvor han har ledet fire regeringer og været involveret i skandaler om alt fra skattesnyd og korruption til bunga-bunga-sexorgier, er ’Il Cavaliere’ tilbage! Selv om mediemilliardæren med 7 procent i målingerne kun er en skygge af sin fordums storhed, så ligner han alligevel en kongemager. Giorgia Meloni har brug for stemmerne fra sin gamle chef, hvis hendes koalition skal samle flertal. Gennem sin lange og omtumlede karriere har Berlusconi både været bonkammerat med Vladimir Putin, kaldt Barack Obama for ”solbrændt” og beskyldt Europa-Parlamentets senere formand, tyskeren Martin Schulz, for at opføre sig som en nazi-vagt i en kz-lejr. Alligevel fremstår han som den mest moderate leder i den potentielle højrekoalition.

AKADEMIKEREN

Enrico Letta, 56 år. Parti: Partito Democratico (socialdemokratisk).

Hvad politologen Letta mangler i folkelig karisma, kompenserer han for i uddannelse og erfaring. Den tidligere universitetslektor fra Pisa er søn af en matematikprofessor, og han kommer fra en stor og indflydelsesrig familie med mange politikere og kulturpersonligheder. Letta er internationalist og EU-tilhænger. Han har været på en rejse fra højre til venstre gennem sin politiske karriere, hvor han var minister i skiftende regeringer og premierminister for en samlingsregering i 2013-2014. Siden blev han væltet fra toppen af det italienske socialdemokrati af Matteo Renzi. Nu er Letta tilbage i et forsøg på at samle en venstrefløj, der virker håbløst fragmenteret. 22 procent i meningsmålingerne hjælper ikke uden troværdige koalitionspartnere.

EMINENCEN

Mario Draghi, 75 år. Partiløs teknokrat, tidl. nationalbankdirektør.

Ikke en del af valgkampen, men stadig en meget indflydelsesrig figur. En tradition i Italiens ofte kaotiske politiske liv er den grå eminence, den uantastelige topfunktionær og teknokrat, der bliver hentet ind for at ”rydde op” og skabe ro om regeringsmagten. Tidligere eksempler er Romano Prodi og Mario Monti, og en tredje af slagsen er Mario Draghi. I årene 2011-2019 var han en respekteret chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) – og da endnu en regering kollapsede midt under covidkrisen i begyndelsen af 2021, blev Draghi hentet ind for at redde stumperne og skabe en samlingsregering. Selv om han var populær i både indland og udland, så indhentede Mario Draghis mangel på et folkeligt mandat ham denne sommer, hvor flere partier pludselig trak deres støtte til hans regering.