Forsker tvivler på bæredygtig soja uden kontrol
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentDer er 4-5 handelshuse, som distribuerer det her soja. Det er store handelshuse, som har certificeringssystemer og opfylder nogle krav til bæredygtighed. Der bliver så indgået en kontrakt med de handelshuse af dem, der køber sojaen. Det er grovvarebranchen i Danmark. Vi har ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved om de veldokumenterede certificeringssystemer og de handelspartnere, som de bruger, holder vand.
Susie Stærk Ekstrand
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Sagen kort
Den soja, der importeres til Danmark for at indgå i produktionen af landbrugsprodukter, har mødt kritik fra flere sider.
I en rapport fra foråret 2013 konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i en rapport finansieret af Fødevareministeriet: "Der er en række dokumenterede negative miljø- og sundhedsmæssige effekter forbundet med den stadig stigende dyrkning af soja og palmeolietræer i henholdsvis Sydamerika og Sydøstasien."
Tidligere fødevareminister Karen Hækkerup (S) og tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) tog i efteråret initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle komme med en fælles erklæring om import af bæredygtig soja.
I sidste uge faldt den fælles erklæring til jorden, da Landbrug & Fødevarer trak sig, med begrundelse om, at erklæringen lagde op til bureaukrati og unødvendigt arbejde.
Det vurderer Peter Lund-Thomsen, lektor på CBS. Han forsker i etisk handel, som handler om, hvordan man stiller krav omkring økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed til underleverandører i udviklingslande.
"En ting er, at der sættes nogle krav. At producenter skriver under på, at de lever op til nogle ting og regler på områder, importørerne har stillet op. Noget andet er, om der en form for kontrol. Med mindre der er opfølgning og en form for uafhængig kontrol af, hvorvidt producenter overholder de krav, der måtte stilles, er det ikke meget andet end en markedsføringsgimmick," siger han.
Han fortæller, at det er kendt fra andre brancher, at der laves sådanne dokumenter om krav til producenter, men at det mest bruges til at fremvise til ngo'er og journalister, som henvender sig og spørger, hvad distributører eller andre i produktionskæden gør.
Fødevarer
