Debat

2030-netværket: Verdensmålene har brug for en klar politisk handlingsplan

Hvis vi skal indfri de bæredygtige ambitioner, vi har sat for 2030, har vi brug for en politisk handlingsplan og langt mere evaluering. Vi har set med for milde øjne på den danske indsats for verdensmålene, skriver Karin Liltorp (M), Birgitte Vind (S) og Marianne Bigum (SF).

Verdensmålene er stadig vigtige, og det kræver handling nu, hvis vi skal indfri dem, skriver formandskabet for 2030-netværket, Karin Liltorp (M), Birgitte Vind (S) og Marianne Bigum (SF).
Verdensmålene er stadig vigtige, og det kræver handling nu, hvis vi skal indfri dem, skriver formandskabet for 2030-netværket, Karin Liltorp (M), Birgitte Vind (S) og Marianne Bigum (SF).Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Karin Liltorp
Birgitte Vind
Marianne Bigum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For otte år siden blev 193 lande enige om en plan for en bedre fremtid: Transforming our World – the 2030 Agenda for Sustainable Development. Kernen af denne plan var de 17 verdensmål, der klart og tydeligt sætter retningen for, hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer derhen.

I år er vi over halvvejs mod datoen for indfrielse af planen i 2030. Derfor er der behov for at gøre status. Og måske også for at minde os selv om, hvorfor de 17 verdensmål er så vigtige, og hvorfor de vedrører os og ikke kun de andre.

Verdensmålene leverer løsninger på nogle af klodens største problemer og udgør en global plan for en bedre fremtid. Målene gælder for os alle sammen. De dækker både i syd og i nord – rige som fattige. Og så hænger målene og indfrielsen af dem sammen på kryds og på tværs. Verdensmålene er stadig enormt relevante og vigtige, selvom de måske ikke længere fylder så meget i den offentlige debat.

Da verdensmålene kræver både kortsigtede og langsigtede initiativer, bør en handlingsplan forankres bredt hos partierne på Christiansborg

Karin Liltorp (M), Birgitte Vind (S) og Marianne Bigum (SF)
Formandskabet for 2030-netværket

En konkret handlingsplan

Det er derfor positivt, at regeringens fremdriftsrapport sætter fokus på de områder, hvor Danmark er særligt udfordret, såsom mål 14 om livet i havet, mål 15 om livet på land og ikke mindst mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Desværre viser fremdriftsrapporten, at disse tre mål er langt fra at blive indfriet. Hvis vi kigger nærmere på Danmarks ressourceforbrug, ser det sort ud.

Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra forbrug per indbygger i EU, og vores forbrugsbaserede klimaaftryk er cirka 50 procent højere end vores territoriale udledninger ifølge Klimarådet. Dette er uholdbart og kræver handling.

Det offentlige har en særlig rolle som "superforbruger", da det kan sætte en grøn retning gennem offentlige indkøb. I 2021 udgjorde klimaaftrykket fra offentlige indkøb i Danmark 16 millioner tons CO2. Derfor er det afgørende, at det offentlige træffer ansvarlige valg i deres indkøb og går forrest som en grøn aktør.

Danmarks ressourceforbrug har ikke kun negative konsekvenser for os selv, men det hindrer også andre lande i at nå deres mål, da vi netop er med til at øge deres udledninger.

Der er brug for initiativer med klart definerede mål for, hvordan Danmark skal indfri verdensmålene. Disse mål skal gerne omsættes til en meget konkret handlingsplan, der viser handlinger og initiativer, som kan indfries inden 2030 – og som også forpligter mellem skiftende regeringer.

Da indsatsen kræver både kortsigtede og langsigtede initiativer, er det derfor afgørende, at handlingsplanen forankres bredt hos partierne på Christiansborg. Der skal være enighed om den overordnede retning og målene, så det ikke blot er en enkelt regerings vision, men en fælles bæredygtig fremtid for Danmark.

Løbende evaluering

Samtidig er der behov for en løbende opfølgning af indsatsen i Folketinget. Der bør være årlige statusopdateringer, hvor der gøres status og eventuelt rettes op på fejl og mangler, hvilket netop også er hensigten med fremdriftsrapporten. Det er vigtigt, at vi hele tiden evaluerer og justerer vores indsatser, så vi sikrer, at vi er på rette vej mod at indfri verdensmålene.

Man kunne overveje, at lade en ekstern part bekræfte ministeriernes vurderinger af lovforslagenes effekt på verdensmålene

Karin Liltorp (M), Birgitte Vind (S) og Marianne Bigum (SF)
Formandskabet for 2030-netværket

I fremdriftsrapporten fremgår det, at alle nye lovforslag bliver screenet i forhold til verdensmålene, hvilket er et positivt element. Dog bemærkes det, at der i ministeriernes egne vurderinger ikke er et eneste lovforslag, der har andet end positiv effekt på verdensmålene.

Dette kan aflæses som, at vi er rigtig dygtige til at udforme bæredygtige lovforslag, men man kunne overveje, at lade en ekstern part bekræfte vurderingen – da der måske kan være en tendens til, at man vurderer sig selv med lidt for milde øjne?

Verdensmålene er stadig vigtige, og det kræver handling nu for at indfri dem. Danmark skal tage ansvar og arbejde aktivt for at reducere vores ressourceforbrug og klimaaftryk. Som vi ser det, er der brug for klare mål og en handlingsplan, der viser vejen frem mod en bæredygtig fremtid.

Samtidig er det vigtigt, at vi løbende evaluerer vores indsatser og justerer kursen, så vi sikrer, at vi når vores mål inden 2030. Vi vil gøres vores til, at der vedvarende bliver fulgt op på målene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Liltorp

MF (M), kandidat til Europa-Parlamentet (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

Birgitte Vind

MF (S)
Lærer (Jelling Seminarium 1989)

Marianne Bigum

MF (SF), formand for 2030-netværket, ordfører for bl.a. EU, global klimapolitik, natur og udvikling
cand.polyt. (DTU 2009), ph.d. (DTU 2014)

0:000:00