Højteknologifonden vil til udlandet

HØJTEKNOLOGI: De bedste forskningsmiljøer findes ikke altid i Danmark. Højteknologifonden overvejer i fremtiden at kigge mere mod udlandet.
Projekter som et af Højteknologifondens mest omtalte - de højteknologiske juletræer - skal i fremtiden være mere internationale.
Projekter som et af Højteknologifondens mest omtalte - de højteknologiske juletræer - skal i fremtiden være mere internationale.
Uffe Laursen

Samtidig må vi jo også sande, at der er stærke vidensmiljøer uden for Danmark.

Carsten Orth Gaarn-Larsen
Direktør, Højteknologifonden

Når Højteknologifonden i 2009 indleder sit arbejde med at formulere en ny strategi, der skal gælde i perioden 2010-13, vil et af de væsentligste nye punkter i strategidiskussionen dreje sig om, hvordan fonden kan inddrage udenlandske forskningsenheder i sine projekter.

Målet er at tiltrække mest mulig international viden til de projekter, der skal udvikle fremtidens højteknologiske løsninger til gavn for det danske samfund og virksomheder.

"Indtil videre har vi koncentreret os om at få gjort fonden kendt blandt virksomheder og forskningsmiljøer i Danmark. Men når vi taler om den kommende strategi fra 2010 og frem, er det helt klart vores vurdering, at vi også skal til at se på den internationale dimension," siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden, som af samme årsag også for nylig var repræsenteret med en stand på vidensmessen Copenmind, hvor virksomheder og universiteter fra hele verden mødtes for at udveksle viden inden for det såkaldte cleantech-område.

0:000:00