Gymnasieelever kræver mere vejledning

VEJLEDNING: Studievejledningen på landets gymnasier er alt for dårlig, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som derfor foreslår obligatorisk vejledning. R positiv men vil ikke love noget. LA kalder studievejledning en "nødløsning".
Anne Justesen

 Den individuelle vejledning er i mange tilfælde erstattet af E-vejledning og fælles arrangementer. Og det betyder, at eleverne ikke bliver vejledt godt nok.

Malene Nyborg Madsen.
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Vejledningsindsatsen i gymnasierne er for dårlig.

Sådan lyder det fra Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som nu vil have indført obligatorisk vejledning for alle gymnasieelever.

"Hvis vi skal hurtigere igennem og vælge den rigtige videregående uddannelse første gang, er man nødt til at sikre en god og kvalificeret studievejledning til alle gymnasieelever. Den individuelle vejledning er i mange tilfælde erstattet af E-vejledning og fælles arrangementer, og det betyder, at eleverne ikke bliver vejledt godt nok," siger Malene Nyborg Madsen til Altinget | Uddannelse.

Mere nuanceret vejledning
Tal for Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 61 procent af studerende sidste år ikke har haft nogen personlig kontakt til en studievejleder. Derudover fokuserer studievejledningen i gymnasierne ifølge Malene Nyborg Madsen alt for meget på de lange videregående uddannelser på universiteterne og for lidt på professionsbachelor-uddannelserne.

"Der skal i gymnasierne vejledes meget bedre om de forskellige professionsbachelorer, man også kan tage, så den lige vej fra gymnasiet ikke bare hedder universitetet," mener Malene Nyborg Madsen.

DGS ønsker også en styrket vejledningsindsats mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen:

"Alt for mange bliver i dag vejledt til at vælge gymnasiet. Studievejlederne bør være bedre til at oplyse om andre muligheder end gymnasiet. Der er også behov for, at unge vælger erhvervsuddannelserne," siger hun.

De Radikale er positive
Radikale Venstre er positive over for DGS's forslag, men vil ikke love obligatorisk vejledning:

0:000:00