Forbrugerombudsmanden kritiserer elselskaber for vildledning

AFGØRELSE: Forbrugerombudsmanden kritiserer en række forsyningsselskaber for at have vildledt forbrugerne om ændrede regler. Ifølge ham er indholdet i et kundebrev, som selskaberne sendte deres forbrugere, i strid med markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden har kritiseret otte elselskaber for i et kundebrev fra marts 2013 at have vildledt forbrugerne.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kundebrevets vildledende indhold er i strid med markedsføringsloven. Han har derfor indskærpet over for selskaberne, at de for eftertiden skal overholde lovgivningen på området.

De otte elselskaber er Borris El-Forsyning, Forsyning Helsingør A/S, Ikast Værkerne, Mes Brande, RAH Energi til Vestjylland, Struer Forsyning Elnet A/S, Thy-Mors Energi og Vestforsyning A/S, der er et moderselskab i en multiforsyningskoncern.

Selskaberne tilsendte deres forbrugere kundebrevet med udgangspunkt i en lovændring på elmarkedet fra januar 2013. Af brevet fremgik det, at alle kunder fremover selv skulle vælge elselskab.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00