Vækstteamets opdrag var meget klart: "Danmark skal i 2025 være et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv, hvor innovation skabes med mennesket og kloden i centrum".

Dets arbejde bestod dels i at indsamle og analysere alle relevante data vedrørende den kreative sektor, for afslutningsvis at formulere en række anbefalinger.  

Og der var ingen tvivl.

Danmark stod potentielt med en branche, der kunne sikre Danmark en vækst, ingen andre kunne matche. 

Væksttoget efterlader os på perronen 

Blandt de vigtigste nøgletal i Vækstteamets redegørelse var:  

• I 2016 beskæftigede den kreative sektor 79.000, svarende til seks procent af den samlede danske arbejdsstyrke. 
• Den årlige omsætning var 234 milliarder kroner med en værditilvækst på 63 milliarder kroner.
• Inklusiv afledte effekter understøttede den kreative sektor 117.000 arbejdspladser, bidrog med en værditilvækst på 93 milliarder kroner og omsatte for 348 milliarder kroner.
• Den kreative sektor havde eksportindtægter på 43 milliarder kroner i 2009, men hele 92 milliarder kroner i 2016. En vækstrate, der for den pågældende periode var dobbelt så stor som væksten af den samlede danske eksport. 

Imponerende tal. Men det var tydeligt, at potentialet var langt større.

Hvis man så på vækstrater og omsætning i globale underholdnings- og mediemarkeder, lå Danmark for eksempel langt efter både Tyskland, Italien, UK, Japan og USA.

Vi kunne således allerede dér konstatere, at et internationalt væksttog var godt på vej til at efterlade os på perronen. Og i kombination med, at World Economic Forum i 2016 udpegede de kreative erhverv som de hurtigst voksende, og de kreative kompetencer som de globalt set tredje mest efterspurgte i 2020 mod en tiende plads i 2015, var der ikke langt til at konkludere, at dette var et område, der repræsenterede et enormt potentiale, men samtidig at der skulle en målrettet indsats til.  

Fem indsatser skal følges til dørs 

Konkret udpegede Vækstteamet fem indsatsområder: 

• Kreative kompetencer og tværfaglighed skal styrke innovation.
• Adgang til risikovillig kapital skal øge investeringer i nye og digitale forretninger.
• Offentlig-privat samarbejde skal sikre innovative udviklingsmiljøer.
• Håndhævelse af immaterielle rettigheder skal fremme et velfungerende marked for kreativt indhold.
• Internationalisering og en fælles fortælling om Danmarks kreative dna skal skabe international synlighed og øget eksport.

Disse brugte regeringen i maj 2019 til en række forpligtende mål og initiativer.

Det kom dog ikke til at gå, som man havde kunnet håbe. For på trods af de lovende tilløb, blev disse aldrig rigtig fulgt til dørs.  

Derfor er erhvervsministerens invitation meget velkommen. Den betyder nemlig, at vi igen kan få den kreative branche og dens enorme innovative økosystem af iværksættere i spil. For selvom potentialet kun er blevet større, så er udfordringerne de samme. Særligt når det kommer til iværksættere og iværksætteri. 

For selvfølgelig kan Danmark blive "et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv", og den kreative branche og dens innovative iværksættermiljø kan levere vækstrater og velstand og bidrage til de offentlige finanser, som få andre brancher.  

Men der skal handles nu, og derfor skal branchen naturligvis inkluderes i den nationale iværksætterstrategi.