Hæstorps københavnske budgetspøgelse blev klappet væk på socialdemokratisk årsmøde. Men det forsvinder ikke af den grund

For lidt over en uge siden led Socialdemokratiet i København sit største ydmygelse i nyere tid, da partiet for første gang nogensinde blev sendt uden for døren i årets vigtigste politiske forhandlinger på hovedstadens rådhus. 

En begivenhed, der dog ikke just blev dvælet ved fra talerpulten i hovedsalen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter, hvor mange hundrede socialdemokratiske delegerede i weekenden var samlet til årsmøde. 

Her tog budskaber om højere sosu-løn, energikrise og K-formand Søren Pape Poulsens rædselskabinet af besparelser på offentligt ansatte førsteplaceringerne i den tale, som statsminister Mette Frederiksen leverede under vanlige klapsalver.

Beskyldningerne om "københavnerbashing", og de storbyvælger-problemer, som årets budgetfiasko er den foreløbige kulmination på, var henvist til side 15 i talen, så man fristes til at skrive, at statsministeren gerne ville diskutere, om der overhovedet er et problem. 

"Der er mange, der gerne vil skabe modsætninger. Mellem København og Kerteminde. Mellem Aarhus og Aars. Hvorfor? Er det overhovedet nødvendigt at spille landsdele ud mod hinanden," spurgte Frederiksen fra talerstolen.

Rapport fra hovedstaden 

Hvis der var en invitation til refleksion eller debat at spore i statsministerens retoriske spørgsmål, blev den ikke grebet af de delegerede i salen. 

Heller ikke i kongrescentrets korridorer var der stor appetit på at drøfte den socialdemokratiske københavner-nedtur. 

Frank Jensen, der som overborgmester forhandlede 12 budgetaftaler i træk hjem på Københavns Rådhus, takkede pænt nej til at give sin analyse af udfaldet af årets forhandlinger. 

Han var nu selvstændigt erhvervsdrivende og ikke politiker, måtte man forstå.

Socialdemokratiets københavner-kredsformand Jan Salling Kristensen takkede ligeledes nej til en kommentar. 

Selv indtog budgetdramaets ubestridte hovedperson, overborgmester Sophie Hæstorp, da også kun scenen for at aflægge rapport om glade klimanyheder fra det københavnske. 

Blandt andet blev hovedstadskommunens kuldsejlede klimamål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 leveret i en genpakket udgave, hvor der nu var fokus på, at man faktisk var ret tæt på. 

Med afmålt entusiasme konstaterede Hæstorp fra talerstolen, at det "er lykkedes os at reducere CO2-udledningen med 80 procent", mens hun lignede én, der absolut ikke ønskede at stå foran mikrofonen.

"Og vi kan nå endnu længere, hvis vi når i mål med at få fuldskala CO2-fangst anlæg inden da. Det viser, at byerne er en afgørende driver i den grønne omstilling," fortsatte hun. 

Stod stejlt mod skattelettelser 

Da den københavnske budgetaftale blev præsenteret i sidste uge, lagde både Enhedslisten og Liberal Alliance vægt på, at Socialdemokratiet havde overspillet sin hånd og lagt beslag på en for stor del af de midler, der var på forhandlingsbordet. 

På årsmødet var der da også i visse dele af den socialdemokratiske top en opfattelse af, at man burde have grebet forhandlingerne på Københavns Rådhus anderledes an.

Særligt på spørgsmålet om den skattelettelse på 0,1 procent, der endte med at blive prisen, som Enhedslisten måtte betale for at lande en aftale med rådhusets borgerlige partier. 

En sænkning af kommuneskatten var en rød linje, som overborgmester Hæstorp og resten af den socialdemokratiske forhandlingsdelegation har kritiseret Enhedslisten hårdt for at krydse. 

Højt oppe i Socialdemokratiet hersker der dog en opfattelse af, at en skattelettelse i en overordentlig rig kommune som København ikke nødvendigvis udgør en umiddelbar trussel mod velfærden i hovedstaden.

Højt oppe i Socialdemokratiet hersker der dog en opfattelse af, at en skattelettelse i en overordentlig rig kommune som København ikke nødvendigvis udgør en umiddelbar trussel mod velfærden i hovedstaden.  

Særligt i lyset af, at København hvert år er tvunget til at at sætte trecifrede millionbeløb ind på kontoen, som kommunen ikke må bruge på grund af statslige budgetlofter. 

Samtidig bemærkes det også i S-toppen, at den københavnske skattelettelse kan hjælpe økonomisk trængte omegnskommuner med at skaffe flere indtægter gennem en dyrere skattebillet. 

Et argument, som Enhedslisten da også efterfølgende har brugt flittigt for at forsvare den på overfladen kontroversielle skattelettelse. 

Enhedslisten skulle markere

En gennemgående opfattelse blandt flere af de kilder, som Altinget har talt med, er dog også, at det københavnske budgetforlis var en planlagt magtdemonstration fra Enhedslisten, der havde brug for at cementere sin nyvundne status som Københavns største parti. 

Det ses derfor også som en formildende omstændighed for Sophie Hæstorp Andersen, der dog langtfra får topkarakter for at havne uden for døren i sine budgetforhandlinger som overborgmester. 

Der er dog også en vis erkendelse af, at der har været for stor usikkerhed om regeringens klimaambitioner, og at det har gjort det svært for kollegaerne på Københavns Rådhus at trække fra Enhedslisten i dysten om, hvilket af de to partier, der er rådhusets grønneste. 

Truslen fra Inger Støjberg

Spørgmålet er dog, hvor stort et problem, det er for det socialdemokratiske regeringsprojekt, at partiet ikke længere er en uomgængelighed i københavnsk politik.  

I en mandatprognose, som Altinget bragte i begyndelsen af september, står partiet til at gå ét mandat frem i København ved det kommende folketingsvalg. 

Derfor kan det virke naturligt og forståeligt at mobilisere flere kræfter mod Søren Papes konservative kandidatur eller Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne, der ifølge en ny analyse af vælgervandringerne foretaget af professor Kasper Møller Hansen for Altinget har kapret knap 54.000 socialdemokratiske vælgere siden valget i 2019. 

Katastrofen på København Rådhus er dog et symptom på et problem, som det socialdemokratiske moderskib ikke kan holde til at ignorere i længden. 

Partiet fik en historisk vælgerlussing i de store byer ved kommunalvalget sidste år og skal nu vinde tabt terræn tilbage ved et snart kommende folketingsvalg. 

Samtidig er man presset af, at den demografiske udvikling i hele hovedstadsområdet betyder, at der også i kommende år bliver flere vælgere med lange uddannelser og gode indkomster, og værdier, der ikke stemmer overens med den nuværende regerings forkærlighed for makrelmadder og Arnepension. 

Derfor kan det meget vel være, at man på det socialdemokratiske årsmøde lykkedes med at i holde spøgelset fra København fra døren med klapsalver og Sebastian-viser.

Men det forsvinder ikke af den grund.