Debat

Lærere i København: Ny budgetaftale bør vægte fastholdelse højere end rekruttering

Hvis der ikke ændres ved lærernes arbejdsforhold, er de 30 forskellige budgetforslag fra tre københavnske borgmestre investeringer ud i det rene ingenting, skriver Katrine Fylking, der er formand for Københavns Lærerforening.

Vi ved, at tolærerordninger er medvirkende til at sikre høj faglighed og trivsel hos eleverne og et godt arbejdsmiljø hos lærerne, skriver KLF-formand Katrine Fylking.
Vi ved, at tolærerordninger er medvirkende til at sikre høj faglighed og trivsel hos eleverne og et godt arbejdsmiljø hos lærerne, skriver KLF-formand Katrine Fylking.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Katrine Fylking
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tre af Københavns borgmestre fra henholdvis Enhedslisten, SF og Konservative har fremlagt en række forslag i forbindelse med de nuværende budgetforhandlinger, som skal sikre flere uddannede lærere til byens folkeskoler. 

I Københavns Lærerforening sætter vi pris på, at Rådhusets politikere går sammen på tværs af partiskel for at finde løsninger på de alvorlige fastholdelse- og rekrutteringsproblemer, vi har i København.

Vi står nemlig i en yderst vanskelig situation, hvor børnetallet stiger, og antallet af uddannede lærere, som gerne vil arbejde i folkeskolen, er markant faldende. Samtidig ønsker færre og færre at uddanne sig til folkeskolelærer.

Situationen er med andre ord meget alvorlig. Folkeskolen er fundamentet for vores samfund, men uden uddannede lærere mister den sit værd.

Derfor efterlyser vi i Københavns Lærerforening øjeblikkelig politisk handling. Hvis folkeskolen skal beholde – og helst styrke – sit værd kræver det massive investeringer på folkeskoleområdet. Vi står med et komplekst problem, hvor der hverken findes nemme eller hurtige løsninger, og det nytter derfor ikke, at politikerne udelukkende sætter ind på den korte bane. 

Det nytter ikke at investere massivt i rekruttering, når vi lige nu ikke kan fastholde de lærere, som vi ansætter

Katrine Fylking
Formand, Københavns Lærerforening

Psykisk arbejdsmiljø er en hastesag

Hvert fjerde jobopslag fra folkeskoler eller specialskoler i Københavns Kommune resulterer ikke i en ansættelse. Men noget af det, der bør står øverst på prioriteringslisten, er et forbedret psykisk arbejdsmiljø for de lærere, vi allerede har og ønsker at fastholde.

I juni viste den personalepolitiske redegørelse med al tydelighed, hvor stort problemet med fastholdelse er: 45 procent af lærerne arbejder ikke i den københavnske folkeskole efter to års ansættelse, og det skyldes primært det psykiske arbejdsmiljø.

Redegørelsen kommer med 13 anbefalinger angående fastholdelse og rekruttering på velfærdsområderne. Det er gode forslag, og understreger netop, at det kræver en noget større indsats, end der er lagt op til med de tre borgmestres 30 konkrete budgetforslag.

Anbefalingerne viser med al tydelighed, at hvis der ikke ændres ved lærernes arbejdsforhold og skabes væsentlige forbedringer, så er de 30 forskellige budgetforslag investeringer ud i det rene ingenting.

Det er helt påkrævet, at vi sætter ind flere steder på samme tid. Der skal arbejdes intenst og hårdt på at forbedre lærernes arbejdsvilkår og mulighed for at lykkes i arbejdet, samtidig med at vi uddanner flere lærere og yder en større indsats for at give de nye lærere en bedre start på lærerarbejdet gennem lærerstartsordninger.

Rekruttering uden fastholdelse er spildt

Grundlæggende mener vi, at det er nødvendigt med en større vægtning af fastholdelse end af rekruttering. Det nytter ikke at investere massivt i rekruttering, når vi lige nu ikke kan fastholde de lærere, som vi ansætter. Derfor er vi også nødt til at se på lærernes arbejdsvilkår og folkeskolens rammer.

Læs også

De tre borgmestres samlede budgetnotater samler sig om centrale indsatser som lærerstartsordninger med mentorer, meritlæreruddannelse af de allerede ansatte lærere uden grunduddannelse og efteruddannelse af lærerne. De forslag, som ligger her, er helt rigtige.

Det er godt at investere i, at de lærere, som er ansat med særlige kvalifikationer i kommunen – altså ansat uden en læreruddannelse – uddannes til lærere. I Københavns Lærerforening bakker vi op om den offentlige ordinære meritlæreruddannelse, hvor der er rimelige arbejdsforhold for lærerne og en god balance mellem studie og arbejdsliv, så vi sikrer kvalitet i både studie og i arbejdet på skolen.

Derimod bakker vi ikke op om Teach First, som er en privat organisation, der rekrutterer akademikere til skolerne. Udover at være en dyrere løsning, så har vi også svært ved at se meningen i ikke at benytte den offentlige ordinære meritlæreruddannelse i det omfang, som der er lagt op til.

Tolærerordninger og korte skoledage

Når vi skal finde løsningerne, er det vigtigt, at vi ser meget mere specifikt på vores fagområde, og hvad vi kan gøre. Her er lærerne og pædagogerne i København enige, og vi har sammen et klart ønske om, at politikerene i forbindelse med budgetforhandlingerne prioriterer co-teaching med to lærere og kortere skoledage.

Det vil være med til at sikre kvaliteten i folkeskolen, og det vil være med til at fastholde og rekruttere uddannede lærere til de københavnske skoler. Vi ved nemlig, at mange lærere vælger lærerarbejdet fra, fordi rammerne på skolen afstedkommer et for stort pres på deres faglighed.

Vi ved også, at tolærerordninger er medvirkende til at sikre høj faglighed og trivsel hos eleverne og et godt arbejdsmiljø hos lærerne. Det er vigtigt og nødvendigt for lærerne, at de kan samarbejde med andre uddannede lærere om undervisningsopgaven.

Vores forslag vil kræve en yderligere finansiering af fritidsområdet, men det vil også være en reel investering i vores børn og vores skoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Fylking

Formand, Københavns Lærerforening

0:000:00