Nyudklækkede politikere på Rådhuset: “Man kan blive nødt til at vælge mellem et civilt eller politisk liv”
Godt et halvt år efter kommunalvalget fortæller tre nye politikere om et arbejdspres, der til tider ender med forhastede beslutninger. Ekspert kalder kommunalpolitikernes arbejdsvilkår for “nogle af de absolut ringeste.”
Frederik Gjersen Hansen
JournalistEt arbejdsliv, der rækker ud i de sene aftentimer og fritid, aflyste familiearrangementer og til tider forhastede politiske beslutninger.
Det er, hvad tre kommunalpolitikere blandt andet har oplevet, efter de blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i 2021.
Blandt andre Emil Moselund, der udover at være politisk ordfører for Radikale på Københavns Rådhus, også arbejder som rådgiver på Christiansborg.